Yderst velfortjent, at Messi vandt sin 5 Ballon d´Or. Det er godt nok unikt, hvad argentineren har udrettet indtil videre. Man fattes efterhånden ord.
https://www.reddit.com/r/Barca/comments/40iw5a/aside_the_ballon_dor_lionel_messi_has_also_won/Ligeledes yderst velfortjent, at Lucho løb med prisen som årets træner.
Det er til gengæld grinagtigt, at Busquets og Piqué blev overset til fordel for Ramos og Modric, som absolut intet vandt i 2015. Neymar var i mine øjne ligeledes bedre end Ronaldo sidste år. Suárez ligeså. Derudover må Busquets være en af de mest undervurderede spillere overhovedet i de seneste årtier. Det er derfor ikke overraskende, at han gang på gang bliver forbigået.
------------
Det lader til, at Lucho stadigvæk ønsker en forstærkning til angrebet. Nolito er uden tvivl favoritten. Hvorvidt det lykkes at hente andaluseren er svært at gisne om. Nolito er en glimrende spiller, men jeg forstår ikke, hvorfor Lucho er så forhippet på at hente ham til klubben. Ville det ikke give bedre mening at hente den betydeligt yngre, billigere og langt mere alsidige D. Suárez? Der er hvert fald ikke meget fremtidsperspektiv i Nolito.
Derudover sidder Neymar tungt på hans foretrukne position og forventes at spille 95% af de resterende kampe forudsat, at brasilianeren ikke løber ind i skader eller karantæner. For ikke at nævne, at Nolitos ankomst højst sandsynligt vil blokere for en mulig forstærkning til sommer. Til sommer vil mulighederne på transfermarkedet være uendeligt større og bedre.
Jeg håber derfor, at det ikke lykkes klubben at hente Nolito, selvom jeg godt kunne frygte, at det modsatte vil være tilfældet, når måneden er omme.