I forh. til en klub som Barca vil man mange gange opleve, at marginalspillere er indskrevet med en astronomisk hyre, som de ikke er værd i mindre klubber, hvorfor spillerne ved et skifte - fordi de oftest beholder deres lønniveau - handles gratis eller til næsten ingen penge.
Den nye klub "slipper" i transfersum, da klubben overtager lønudgiften.
----
Mht. 4. angriberen er min klare opfattelse, at man skal finde en ung spiller ( som avisskriverierne også antyder, at man foretrækker ), som er i stand til at spille sammen med en duo fra MSN-trioen. M. Gomez/Cignac-løsningen er alt for langt fra, hvordan man vil spille, og der vil immervæk være mange kampe til 4. angriberen i løbet af sæsonen.
Ham Luan virker profilmæssigt som en glimrende løsning, men skal naturligvis have niveauet, hvilket jeg ikke skal kloge mig på.
Så kan Munir være tankforwarden i stedet.
----
Ellers håber jeg, at man afskiber Vermaelen, Tello, Mathieu og Douglas, hvilket så rigeligt vil kunne finansiere endnu en forsvarspiller; enten en 4. centerforsvarer, en højre back eller en kombination af disse ( sælger man ovenikøbet A. Vidal, vil man tilmed kunne styrke startelleveren på højrebacken ); i så fald kunne man håbe, at Azpilicueta-rygtet igen fik lidt medvind.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."