Redigeretman 18. jun 2018
Ulækkert mediestunt af Griezmann - ærgerligt, at Barca parkerede tid og indsats i den slags.
Ærgerligt dog på den sportslige front, hvor franskmanden ville have kunnet udgøre en forstærkning af offensiven i mange år frem, og i forholdet pris/kvalitet ville have været et røverkøb.
Mediestuntet gør dog ærgrelsen knap så udtalt.
Dertil kommer, at en optimering af midtbanen i virkeligheden også er mere logisk. Modsat dig, Viggo, tror jeg, at Eriksen vil kunne falde til relativt hurtigt, men ser omvendt ikke det betydeligt højere prisskilt retfærdiggjort i forh. til Thiago.
Som jeg læser ud fra medierne, har man omdestineret Griezmanns 100 mill. euro til Thiago, alternativt Pjanic, som dog nok er vanskeligere at få frigjort fra Juve end Thiago fra Bayern, og De Jong, og det er der fuldt ræsonnement i.
Der er vel heller ingen tvivl om, at der kommer en dygtig centerforsvarer.
Jeg frygter lidt, at man kan komme til at mangle et supplement til Messi, Coutinho, L. Suárez og Dembélé, hvis alle disse 4 ender i idealopstillingen, hvilket er umiddelbart sandsynligt. P. Alcácer er noget begrænset, og der et et langt niveauhop op til de 4 førnævnte, hvorfor jeg gerne ser et salg, hvis der kan komme en substitut ind. Martial er en usleben diamant, men man råder allerede over nogenlunde samme type i Dembélé, og en sådan spillerprofil harmonerer ikke til fulde med den spillestil, som Valverde vil blive pålagt at praktisere i sin sæson 2.
Måske der kan komme noget ud af Cristian Pavon, som Messi fornyligt anbefalede, og som lige nu er med Argentina til VM. Kender imidlertid ikke hans niveau tilstrækkeligt.
Jeg synes ikke, at det er helt let, hvad der skal foretages i forh. til offensiven......og hvor havde det været Deulofeu-terræn, hvis denne havde løftet sig op på det niveau, som talentet engang berettigede.
I øvrigt må man vel formode, at Veratti trods stigende utilfredshed ikke er havnet på transferlisten i PSG, og derfor ikke kan træde i stedet for De Jong/Thiago.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."