Reelt var Dembélé vel den mest synlige af de 3 forreste i går.
Jeg synes, at han er en gudespiller, der - som det også skrives ovenfor - rummer nogle helt ekstreme kvaliteter, men også af og til sejler rundt og klovner i tingene. Men han besidder et helt ekstraordinært råmateriale, og i forh. til hans alder, begrænsede adoptionstid, prisskiltet samt det faktum, at når Messi ikke længere/ikke er til rådighed, skal holdet have magien andre steder fra, skal der blot arbejdes kontinuerligt med Dembélé.
Hans udvikling er ekstremt spændende at følge, og jeg synes ikke, at der rigtigt er en overligger for, hvor langt man kan komme med ham.
Derudover synes jeg, at han er voldsomt dygtig på 1. berøringen, hvorimod der går flippermaskine i 2. berøringen - man sidder lidt med hovedet i hænderne, når han sætter gang i en længere spilsekvens.
Når man har betalt et så astronomisk beløb for ham, skal hans talent pinedød forfølges til sidste blodsdråbe.
Og god begyndelse på sæsonen at tyre sådan én ind....
-----
Jeg har aldrig før set Arthur i aktion.
Han beskrives som Iniestas arvtager, men det kan jeg slet ikke se; Arthur er væsentlig mere defensiv, tungere og mere kontrollerende i sit spil - samt besidder slet ikke Iniestas dribling......derfor må det være Malcom, som - hvis man overhovedet kan tale om en direkte afløser - erstatter Iniesta.
Når det er sagt, spillede Arthur ganske udmærket i aftes, og han ligner et fremragende køb, som relativt hurtigt vil have tilpasset sig Barca-stilen.
-----
Og så kan det godt være, at Busquets-Xavi-Iniesta midtbanen var bedre, end hvad den nuværende besætning vil kunne svinge sig op til, men hvor bliver det spændende at følge den nye opsætning; Malcom, Arthur, måske Rafinha, Vidal, Alena og sikkert en eller anden mere.
Ligesom Semedo, Coutinho og Dembélé mere eller mindre også er nye folk + Lenglet og Miranda.
Den mest spændende trupmæssige sæson i umindelige tider står for døren.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."