Snak

Mere indhold efter annoncen
Hej madamskrald

Tak for det.

Jo jeg synes ordfnidderiet skal holdes på et minimum. Kan jeg få dig til at læse mit oprindelige indlæg herinde og se NickRomariaog Fjelle svarede til dette? Jeg håber virkelig niveauet er højere herinde. Det kræver sådan set blot at man læser og lytter.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, så kommer jeg til at forlade tråden fordi så spilder jeg min tid. Og ja.. Jeg ved godt at det ikke er et tab for jer at miste mig, så det skal ikke ses som en trussel. Bare en konstatering hvis jeg pludselig forsvinder. Så ved I hvorfor. Kommentarer som de to ovenstående fra NickRomaria og Fjelle80 er uintelligente og har kun et formål: At skabe en konflikt. Det skaber ikke en god samtale.

Til emnet

Når man sælger 25 % af sine TV-rettigheder til et investeringsfirma, så er det som at tisse i bukserne for at holde varmen. Jeg føler mig ikke overbevist om at alle er klar over helt præcist hvad det betyder. I fremtiden (og det starter allerede til september) så modtager Barcelona en faktura hver måned som de skal betale før de betaler alle andre regninger. Det gør de i 25 år. Hvis man lige skal sætte sig ind i hvor lang tid 25 år er, så kan det gøres meget simpelt: Hvor godt husker du FC Barcelona i 1997? Det er 25 år siden.

Forestil jer hvis præsident Josep Núñez havde besluttet sig i 1997 for at sælge 25 % af alle La Liga TV-indtægter i 25 år for at holde trit med Manchester United og Real Madrid som dominerede i de år. Så ville der på ingen måde være råd til indkøb som klubben har stået for de seneste mange år. Det er altså virkelig mange penge man opgiver for at få en kortsigtet kapitalindsprøjtning. Det er estimeret til at klubben mister cirka det dobbelte Euro som de modtager på denne manøvre. Dette estimat er baseret på at La Liga indtægter ikke stiger henover årene. Hvis Barcelona bliver mere populær at se på TV, så er aftalen endnu værre for klubben og endnu bedre for klubbens nye fjende: Sixth Street.

Jeg føler mig overbevist om at klubben har katapultet sig ud af den midlertidig økonomiske krise.

Jeg føler mig overbevist om at klubben har købt sig til et slagkraftigt mandskab. Både i 2022 men også i 2028. Der er en stærk bredde. Der er mange unge, en del i deres bedste fodboldalder og nogle få ældre. Det er helt optimalt.

Jeg er desværre også bare overbevist om at problemerne bygger sig op henover årene. Hvad sker der om 4,5 år når Laporta stiller op til præsidentvalg igen? Skal vi stemme ham ind efter denne manøvre? Sidste gang han var præsident skulle der stemmes om et mistillidsvotum fordi han havde lagt klubben i økonomiske ruiner. Fans jublede da Sandro Rosell kom til fordi han skulle redde klubben økonomisk. Det lykkes desuden. Især med Neymar-handlen fra Santos. Jeg frygter at om 10 år vil vi se tilbage på 2022 med rædsel. Fakturaerne fra Sixth Street stopper altså ikke bare sådan lige. Dem sender de hver måned også i 2034.

Så kan man så spørge sig selv "Hvad var alternativet" og svaret er simpelt: Brug færre penge. Lad være med at købe Ferran Torres fra Manchester Citys bænk. Lad være med at købe Raphinha. Lad være meda t købe en gammel Lewandowski. Benyt sig af flere spillere fra akademiet.

Ja, disse spillere vil forstærke truppen. Naturligvis. Klubben har en af de stærkeste trupper i verden nu fordi man har købt disse spillere.

Der er ingen tvivl om at Lewandoski vil blive en sportslig succes. Men kunne man ikke klare sig med dem man havde i forvejen?

Der er ingen tvivl om at Ferran Torres og Raphinha nok skal blive bedre og bedre fodboldspillere under Xavi. Men er der ikke også andre spillere der vil det? F.eks Ansu Fati og Dembélé.

Og hvis denne besparelse ikke var nok, så kunne man naturligvis sælge ud af nogle spillere ligesom de ansvarlige klubber har gjort. Dem der heller ikke har en diktator i ryggen som Peps City, Tuchels Chelsea eller Messis PSG.

Og hvis denne besparelse ikke var nok, så kunne man naturligvis spørge sin spillere om de vil gå ned i løn. Men så risikerer man at man mister sin sjæl. Alt hvad Barcelona engang stod for: At altid gøre det rette. Nu er man blevet skurken i historien og det hører ikke klubben til. Så snart man beder sine spillere om at gå ned i løn, så mister man muligheden for at købe forstærkninger. Fordi disse forstærkninger vil være finansieret med spillernes gave til klubben (lønnedgangen) og det kan ikke være rigtigt.

Så vil jeg gerne skifte emne for et kort øjeblik.

Det bekymrer mig den måde Laporta gør tingene på. Sælger ud af fremtidens præsidenters overskud i klubben for at skabe et slagkraftigt mandskab i hans egen periode. På samme måde er der også konsensus blandt klubbens fans om at man har lavet en god handel med Spotify. At man nu får flere sponsor penge end man gjorde tidligere. Hele den opfattelse er på baggrund af at Laporta får det til at lyde sådan (Nu er vi endelig på rette vej. Under min ledelse går det langsomt den rette vej.)

Men sandheden er jo den at Barcelona har fået færre sponsorpenge pga Spotify.

Førhen fik klubben:
55 mil Euro/sæson for at have Rakuten på kamptrøjer
19 mil Euro/sæson for at have Beko på træningstrøjer

Nu får klubben:
70 mil Euro/sæson for at have Spotify på kamptrøjer, træningstrøjer og stadion.

Denne nedgang ser måske ikke så stor ud men det er den jo fordi at skifte navn fra Camp Nou til NAVN Camp Nou er rimelig dyrt fordi det er et af de mest eksponerede stadions i Europa.

Jeg gætter på at denne nedgang skyldes afgangen af Leo Messi som var det mest eller næstmest eksponerede navn i fodboldens verden.

Mit problem med dette er ikke det økonomiske. Mit problem med dette er Laportas vinkel på historien. Det er som om folk tror at Spotify har erstattet Rakuten. Men de har jo også erstattet Beko OG de har lagt navn til stadion som førhen var rent.

Alt dette gør at jeg ikke stoler på Laporta. Det er for mig varm luft hver gang han åbner munden. Lidt ligesom hans sidste periode, som jeg især føler blev reddet af at en tidligere præsident (Joan Gaspart) havde hentet Leo Messi til klubben. Samtidig tror jeg også han var lidt heldig med Ronaldinho fordi den mand var vanvittig. Og han var slet ikke inde i Laportas planer. Laporta ville hente David Beckham men tabte kampen og måtte hente et andet navn. Det blev så Ronaldinho i PSG. Og slutteligt skal Laporta heller ikke have noget kredit for at Pep Guardiola tilfældigvis var i klubben på dette tidspunkt fordi Pep kunne have klaret sig i alle klubber. Den mand kunne gøre Silkeborg til mestre på 2-3 sæsoner.

Konklusion

TV-aftalen kunne undgås ved at man handlede mere økonomisk forsvarligt. Ja det ville være lidt mindre spændende at se fodboldkampe i nogle få år. Men sådan er livet når man ikke handler økonomisk ansvarligt i årene forinden. Barcelona har kun styrket sin fremtid ét sted og det er på banen. Dvs alle titler skal simpelthen vindes næsten hvert år før det her sats giver mening. Jeg frygter at klubben får gevaldige problemer om 5-15 år når spillere som Pedri, Ansu Fati og Gavi er ved at blive gamle og Sixth Street stadig skal have deres cut.
El Clasico i USA

1-0 på mål af Raphinha

Begge klubber så ud til at virkelig ville vinde kampen. Der var intensitet. Det ligner en sejr man kan være stolt af! Jeg tror Barcelona vinder La Liga i denne sæson.
Der skulle være opnået en aftale med Sevilla på 50 + 10 for Koundé.

Passer det, lader det til, at Chelsea bliver sure, hvorefter Barca ikke kan signe primært Azpilicueta, men heller ikke Marcos Alonso.

Den alternative plan skulle være Caio Henrique fra Monaco som makker til Alba, mens Dest og S. Roberto skal dække højrebacken - støttet af Araujo.

Det er knap så solidt som Chelsea-modellen, men Koundé er i sagens natur det vigtigste.

Og lille god sejr over Madrid - og lækkert med lidt håndgemæng ( nogle gange tager man sig selv i at savne Arbeloa, S. Ramos og Pepé ).
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
"Når man sælger 25 % af sine TV-rettigheder til et investeringsfirma, så er det som at tisse i bukserne for at holde varmen. Jeg føler mig ikke overbevist om at alle er klar over helt præcist hvad det betyder."

Jeg er også ret overbevist om at du ikke er klar over præcist hvad det betyder. Hvilke aftaler er der lavet i den samlede pakke? Det er jo ikke bare en "penge nu/afdrag" aftale de har lavet. SS vil jo bidrage med mere end bare pengene. De vil forsøge at optimere deres investering. Og når SS tjener én krone mere tjener Barça 3.

Derudover, hvordan kommer TV markedet til at se ud de næste 25 år? Jeg har hørt udokumenterede rygter om at Super League med 100% sikkerhed bliver til noget om et par år. Det vil vel påvirke LaLiga rettighederne i meget negativ retning?

Har du i dine beregninger taget højde for inflationen? 100 kr er jo meget mere værd end 100 kr om 25 år.
Så at sige at at "Det er estimeret til at klubben mister cirka det dobbelte Euro som de modtager på denne manøvre." er meget forsimplet.

"Førhen fik klubben:
55 mil Euro/sæson for at have Rakuten på kamptrøjer
19 mil Euro/sæson for at have Beko på træningstrøjer"

Rart at se du har korrigeret i forhold til hvad du har skrevet i andre tråde... Dit Tweet fra SwissRamble hjalp jo ikke på at verificere dine tal. I sidste sæson fik de 30m fra Rakuten. Men de fik ganske korrekt mere i 2016 da Messi var reklamesøjle og der ikke havde været Corona. Jeg kan dog ikke se hvorfor det har nogen relevans i forhold til Spotify sponsoratet og Laportas kommunikation.

"Lidt ligesom hans sidste periode, som jeg især føler blev reddet af at en tidligere præsident (Joan Gaspart) havde hentet Leo Messi til klubben."
"Og slutteligt skal Laporta heller ikke have noget kredit for at Pep Guardiola tilfældigvis var i klubben på dette tidspunkt fordi Pep kunne have klaret sig i alle klubber. Den mand kunne gøre Silkeborg til mestre på 2-3 sæsoner."

Ja, han blev reddet af at der var blevet hentet en 14 årig til klubben tidligere... og det var ikke Laporta der valgte at give Pep chancen... du kan godt selv høre det, ikke. Det handler jo ikke om Barças ageren pt. Det handler om at du har en agenda mod Laporta.


"Så snart man beder sine spillere om at gå ned i løn, så mister man muligheden for at købe forstærkninger."

Kommer det her ikke fuldstændig an på hvad der bliver aftalt med spillerne? Tror du ikke spillerne har været klar over at der skulle hentes forstærkninger efter de gik ned i løn? Hele verden vidste det. Hele din antagelse bygger på at Laporta har løjet for dem, og der ikke er en eneste der offentligt har beklaget sig over det efterfølgende. Det ville betyde at spillerne er hjernedøde offerlam, og Laporta er djævelen... det passer vel meget godt til din agenda, men desværre flugter det ikke så godt med virkeligheden.
Du er så svær at tage seriøst Fjelle. Det er bare det ene sludder efter det andet. Hvis det var en smart manøvre at sælge ud af sine indtægter, så var der nok flere klubber i verden der ville gøre det. Hurra hvor ville det være nemt at øge sit overskud hvis Manchester United bare solgt 25 % af sine TV-indtægter til Sixth Street. Hurraa for United. Det kaldes at være naiv. Hvis man tænker at alt hvad klubben foretager sig nødvendigvis må være smart. Alle de smarte beslutninger Laporta er kendt for. Det er det ene sludder efter det andet.


Start med denne her.

Rart at se du har korrigeret i forhold til hvad du har skrevet i andre tråde...


Hvad i alverden har jeg korrigeret? Vis mig det.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
"Hvad i alverden har jeg korrigeret? Vis mig det."

Her er hvad du skrev i en anden tråd:

"Sidste sæson havde man Rakuten på sine kamptrøjer og BEKO på sine træningstrøjer. Det gav flere penge end hele Spotify aftalen til sammen som også tager Camp Nou ind under sig."

Det kunne du jo åbenbart ikke finde tal der bekræftede, så nu er det blevet til "førhen" i stedet for "sidste sæson".

"Hvis det var en smart manøvre at sælge ud af sine indtægter, så var der nok flere klubber i verden der ville gøre det."

Isoleret set tænker jeg ikke det er en smart manøvre. Det havde været bedre hvis vi havde en sund økonomi og kunne undgå den. Det virker mere som en nødvendighed, hvis man vil konkurrere hvor det er sjovt. Der er dog ingen der rigtig ved hvirdan fremtidens tv marked kommer til at se ud, eller hvordan aftalen er skruet sammen. Derfor er det aldeles tåbeligt at påstå at det er ren elendighed, og at de får en faktura hver måned osv.
@ TESL

Hvem er det egentlig, der har inviteret dig ind i denne tråd ?

Mon ikke mere, at der var nogle i en artikeltråd, som har foreslået, at du prøvede dig frem i Barca-tråden med bagtanken, at så kunne de slippe for dig.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
NickRomario


Hvem er det egentlig, der har inviteret dig ind i denne tråd ?


Det var madamskrald.
Hæv niveauet eller jeg smutter.
Fjelle

Hvad er der korrigeret i det?
Det er præcis det samme jeg skriver igen.

Først skrev jeg at Barcelona er gået ned i sponsorpenge fordi de fik mere fra Beko og Rakuten end de gør fra Spotify. Nu skriver jeg tallene op så du selv kan regne det ud. Det giver præcis det samme. I sidste sæson fik Barcelona flere sponsor penge end de får nu. De er en taberaftale de har landet med Spotify.

Problemet ligger dog ikke i at de er gået ned i sponsorpenge. Det vidste vi alle at de ville. Problemet ligger i at Laporta får det til at lyde som om de er gået OP i sponsor penge. Og mange Barca fans er hoppet med på vognen og roser Laporta for at have landet Spotify aftalen som er elendig i forhold til konkurrenterne og i forhold til Rakuten og Beko.

Hvorfor kan I ikke se det?

Tag din iPhone frem og beregn tallene selv som jeg har givet dig.
Kan du så ikke smutte over i en af Superligaklub-trådene, da jeg nærmest aldrig læser i disse !
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Annonce