Redigeretons 20. apr 2011
Opskriften i aften må være en væsentlig mere markant offensiv satsning end i lørdags, hvor man mest spillede på tiden. Til at akkompagnere den offensive satsning bør man tillige fyre op under det aggressive presspil, som man i nogen grad syltede i lørdags.
Bliver Madrid presset længere tilbage på banen, vil de - de lader jo til at ville bruge Özil i Di Marías sted - have ekstremt få spillere til at fragte bolden frem i banen, hvormed Barca vil kunne fastholde spillet på Madrids banehalvdel og isolere de få Madrid-spillere, der rent faktisk udgør en fare offensivt.
Og igen - svækker Madrid deres kontrastyrke ved at benytte Özil, skal D. Alves rokeres frem i banen, da han derved vil beskæftige Marcelo, der er en af de få spillere, som har gennembrudskraft fra de bageste rækker.
Ramos er også så tilpas taktisk imbecil, at man skal kunne skabe noget rundt om ham. Derudover skal Iniesta op i et noget andet gear end den yderst skuffende indsats i lørdags, da Iniesta burde kunne overmatche Madrids svageste punkt, Khedira, fuldstændigt.
Med henblik på at få Iniesta til at lægge overfor Khedira, foretrækker jeg derfor også, at Pedro spiller i stedet for Keita, da Iniesta ellers vil skulle spille længere fremme og overfor mere deciderede forsvarere.
Følger holdet ovennævnte opskrift, er jeg overbevist om, at Madrid ikke vil kunne spille sig ud af egen forsvarszone tilstrækkeligt, og at madrilenerne langsomt bryder sammen under Barcas pres og boldkontrol.
Ellers skal holdet blot gøre som det plejer, så bliver det også til sæsonens 3. titel.
Mit bud er 3 - 0.
----
Iøvigt har UEFA meddelt, at Iniesta ikke tilkendes yderligere karantæne i CHL, hvorfor Iniesta er til rådighed på Bernabéu i næste uge.
Edit : Nå, den nyhed lancerede Emilfu, mens jeg skrev.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."