Spillere som Messi, Iniesta og Xavi er så teknisk velfunderede, driblestærke, hurtige i boldomgangen og dristige, at de uundgåeligt vil trække mange frispark.
De indbyder til, at der gåes hårdt til dem, og det er jo også den eneste måde at stoppe dem på.
F.eks. en spiller som X. Alonso trækker ikke mange frispark, da han godt ved, at han ikke indeholder nogen af ovennævnte forcer. Og jeg ved godt, hvad jeg vil foretrække. Derfor må man også tage det søde med det sure. For man forventer vel ikke, at modstanderen ikke prøver med alle til rådighed stående midler.
Iøvrigt var de talrige spilstop utvivlsomt til Madrids fordel, men jeg synes nu også, at Barca laver deres del af frisparkene.
Med det sagt glæder jeg mig dog også til, at en international dommer får opgaven på onsdag. Iøvrigt mener jeg bestemt at huske, at relativt mange og vigtige Madrid-spillere er truet af karantæne, hvilket utvivlsomt lægger en ekstra dæmper på deres fysiske indsats.
----
Den forsømte indsats i 1. halvleg skyldes i mne øjne blot, at det var en finale; man garderer sig lidt ekstra, ser hvad modstanderen kommer med, spiller ikke med nogen videre risiko og vil først og fremmest ikke komme bagud.
Selvom Madrid spillede en fornuftig 1. halvleg, synes jeg ikke, at man kan drage nogen videre konklusioner ud af det - ej heller af Barcas præstation.
Til gengæld var det tydeligt, at Guardiola i pausen instruerede sine spillere om at tage større risiko, gå længere frem på banen og gå mere intenst efter sejren.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."