Ja, og det er også derfor, at Guardiola skal gå ind til kampen med altoverskyggende fokus på basis - d.v.s. væk fra 3-4-3, som ikke er tilstrækkeligt indarbejdet endnu, og som volder spillerne problemer i returfasen ( hvor Madrid er stærkest ).
Puyol er essentiel for det mentale, hvorfor eneste defensive tvivl må være, hvorvidt Mascheranos styrke i tilbageløbene skal erstatte Piqué - det mener jeg ikke.
Fra midtbanen og frem må Busquets, Xavi, Iniesta, Messi og Alexis Sánchez være sikre startere, hvilket efterlader sidste plads til en duel mellem Villa og Cesc.
Villas formdyk er overeksponeret efter min mening, og kampen i morgen må være den rigtige platform til revanche for Villa, men jeg foretrækker nu Cesc, da Cesc i endnu højere grad sikrer det spillemæssige overtag og pasningsspillet, mens Cesc også giver den uforudsigelighed i den indbyrdes rotation på pladserne, som kan volde Madrid store kvaler, og som kan iscenesætte f.eks. Messi og give ekstra plads til Xavi og Iniesta.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."