Redigeretons 26. jul 2017
@ Magnifico
Jeg må være dig svar skyldig angående konjunkturforskelle. Jeg tror min telefon har ment jeg skulle skrive det, og ærlig talt kan jeg ikke huske hvad jeg oprindeligt ville have skrevet.
Jeg har bare unægtelig svært ved at se UEFA skabe en fordelingsnøgle, som ikke i sidste ende, ville skabe de samme differencer som findes i fodbolden i dag. Som udgangspunkt er salary cap en god idé, men hvordan vil du få den at spænde over flere forskellige lande, hvori England har en klar fordel i den helt absurd store tv-aftale? Laver du et salary cap på europæiske turneringer, og bruger Z4E latterlige forslag om 4mio€ brutto(som er en topearner i Fiorentina i dag) som toppen, vil du få alvorlige problemer med at få det til at hænge sammen i de hjemlige turneringer. Hvorfor skal det lide englænderne til last, at italienerne ikke kan lave en kollektiv god aftale?
Jeg har meget svært ved at se hvordan man bare lige smider et salary cap ind på europæisk grund, uden at have nogen form af samme format i de hjemlige turneringer.
Igen vil du formentlig havne i en situation hvor du udarbejder salary cap efter omsætning, og hvor er vi så henne? Præcis samme sted, som vi er i dag. Og jeg tror endda at forskellen vil forstørres yderligere.
Hvis de skulle tages seriøse havde de været meget mere konsekvente i første ombæring omkring eksemplerne Manchester City og PSG med deres FFP, men det var de ikke. Situationen er selvforskyldt.
UEFA anser jeg også som frygtelig dobbeltmoralske, fordi de hiver selv ind absurde summer for deres Champions League format, fordi de i lighed med Premier League har et ekstremt godt sammensat produkt. Og de twister den selv, med deres nye format hvori fx Italien nu får en 4.plads foræret ud af det blå. Hvor er solidariteten blevet af her? Korrekt; fordi de ved at flere storklubber fra de største lande skaber et bedre produkt og deraf en bedre indtjening. Money talks, og så skal man imo holde lidt igen med moralen.
I Italien har man også frygtelig travlt med at rose Juventus for Juventus Stadium, og at det er dét som skillelinjen. Det er noget frygtelig vrøvl. Det som Juventus genererer nu på deres stadion, indhenter Milan stort set på den kommercielle del. Gæt, hvor Juventus har haft ekstra indtjening, som skaber skillelinjen mellem Juventus og Milan idag? Korrekt; Champions League. Milans deroute som klub har været Juventus’ største indtægtskilde siden Zlatan og Thiago Silva forlod Milan. Lidt groft sagt kan man sige at Milan har været Juventus’ største bidragsyder.(Tal plukket af seneste Forbes Football League).
Overordnet set er jeg enig i at summerne er absurde, og generelt kan jeg lide idéen med salary cap. Jeg kan bare ikke se hvordan fordelingsnøglen skal konstrueres, for at UEFA kan sprede de bedste spillere udover flere klubber, der samtidig skader deres eget Champions League-produkt, hvori man vil se flest mulige stjernespillere.