Redigeretons 26. jul 2017
@ Magnifico
For mig personligt, er det helt fint du kommer med et forslag. Det skader vel ingen at tage diskussionen op, og udveksle synspunkter omkring sagen, fordi det er overall set svært med den boble af inflation som hersker på fodboldmarkedet.
Nu følger jeg selv NHL efter bedst mulige evne(tidsforskellen vanskeliggør dog den mission en anelse når man har et californisk favorithold). Der arbejder man med salary cap, hvori jeg mener, lønloftet udregnes efter den samlede indkomst for alle deltagende mandskaber. Jeg mener sågar at det er solidarisk fordelt, således at alle hold har samme max-total. Den enkelte spiller kan også kun tjene et max-beløb. Den behøves nødvendigvis ikke opfyldes, max-totalen, for holdet.
Man indførte det i sin tid, fordi man faktisk stod i et problem lignende det man har i europæisk fodbold, hvor de største købte de bedste spillere og vandt regelmæssigt, hvor de rige klubber bl.a. var Detroit Red Wings, NY Rangers, Penguins osv. Jeg kan ikke se den solidaritet udfolde sig blandt de europæiske nationer, medmindre det udarbejdes efter omsætning, og så er vi lidt tilbage til min tidligere pointe. Det kan sætte en prop i det stormende vandfald, der vælter ud af flasken pt., og det burde i sig selv være missionen i min optik, i stedet for udspredelse af stjernespillere i flere klubber.
Fordelen som de har i NHL, er at det er de samme deltagere i turneringen hvert år. Det har du ikke i europæisk topfodbold, hvor du kvalificerer dig via den hjemlige liga. Det er en mærkværdig størrelse at skulle udarbejde en formel mod. Derfor kan jeg ikke se et salary cap blive udfoldet bare i europæiske cupturneringer.
Men hvad vigtige er, og det tror jeg bliver overset i denne diskussion, fordi man har et ensidigt fokus på toppen, arbejder man også med en minimumsgrænse i NHL. Altså der findes en grænse for hvor lavtlønnet en trup du må have. Og der kan jeg se enorme problemer mange steder, i lande som generelt har en dårlig økonomi. Bl.a. i Italien. Hvis du udformer en solidarisk formel, hvordan pokker skal klubber som SPAL, Benevento, Cagliari etc. efterleve det? De har ikke en jordisk chance, for at opfylde bare minimumsgrænsen på et eventuelt salary cap medmindre du udarbejder den efter omsætningen på den enkelte klub, som tidligere nævnt(nu mange gange). Jeg kan kun se mulighed for solidaritet i England, til dels Tyskland.
Og selv hvis man skulle opdele salary cap, med et maxlønniveau, efter omsætningen i den enkelte klub, målt op imod den samlede omsætning for en national liga, ville du høre skrig og skrål i netop England, fordi alle er så tilpas rige, at feltet er meget mere most sammen, mens du har større differencer fra topklubberne i Italien, Spanien etc., til bundklubberne i selvsamme lande. Altså vil du ende ud i at straffe englændernes bedste klubber på kontinentet, når Premier League samlet set har gjort langt bedste stykke arbejde for at gøre hele ligaen attraktiv for den globale verden.
Belønner du i stedet, hvilket ville det etiske træk, englænderne vil resten af Europa igen hyle op om at de rige englændere nu bliver endnu mere forfordelt og forgyldt, selvom de har været de dygtige elever i klassen. Og trusler om en piratliga vil igen hobe sig op.
Yderligere vil du finde en problematik omkring valutakurser i udarbejdelse af et max lønniveau.
Ift. dit forslag til maxspend to transfers, på anslået 100mio€(tallet er i denne diskussion egentlig ligegyldigt), så har jeg også sympati for det. Men snakker vi her inklusiv/eksklusiv agenthonorarer? Fordi så rammer vi et punkt hvor jeg er ekstremt træt og knotten, af organerne UEFA/FIFA og deres sølle formåen. Agentmarkedet er det rene gedemarked, wild west, kald det hvad du vil. Pogba blev solgt til 105mio€, men det var jo ikke hans reelle pris, fordi Raiola snuppede 25% af den sum, samt 3mio€ fra Pogba og x-antal millioner fra United. Det er agentomkostninger på mere end 30mio€(formentlig et godt stykke over) på én handel, hvorfor Pogbas spillerværdi rammer omkring noget omkring de 60-70mio€.
Så de kunne jo starte med at regulere det forbandede agentmarkedet, inden de slynger omkring sig med kritik på indkøbssummer, når de har givet frit los til hyænerne på kødmarkedet. De rygtede summer omkring Neymar, ligner jo også ekstrem grådighed fra spillerens egen far. Det er jo helt håbløst, at han skal betales for at være et fucking familiemedlem. Ham kan spilleren sgu selv betale. Så hvis UEFA så gerne vil regulere på indkøbssummer og lønninger på klubberne samt spillerne, kunne de starte med agenterne som har kronede dage.
Raiola fik et stort rundt 0 i kommission ifbm. forlængelsen af Gigio Donnarummas kontrakt i Milan. Mirabelli var ganske klar i mælet på det punkt. No way at klubben skal betale noget til agenten på en forlængelse af kontrakten. Det må ordnes via aftalen mellem spiller/agent, mens det er en anden sag når det vedrører et klubskifte. Jeg er dog ganske sikker på at Raiola mfl. formentlig har hentet ind kommission på forlængelse af kontrakter andetsteds, eller tidligere i Milan under Galliani hvor Milan havde absurd store udgifter på netop agenthonorarer.
Jeg synes ovenstående vidner godt om den horde af problematikker som UEFA vil stå overfor ifbm. sådanne idéer.