http://football-italia.net/nov29f.htmlDebatten angående stadions er ufattelig interessant og man kan kun rose Juve for at de har taget sig sammen til at få bygget et tidssvarende stadion. Som de eneste i Italien.
Problematikken i Italien er jo om kommune eller klub skal betale for et stadion (I hvert fald mange steder). I den perfekte verden vil alle klubber eje deres egne stadions da det giver et meget større indtjeningsgrundlag.
Problemet i Italien er samtidig også den dårlige økonomi som man ser i samtlige klubber. Der er ingen klubber der som sådan er sunde. Juve er vel nok det tætteste man kommer.
Derfor er de fleste klubber afhængige af kommunen for at få bygget de nye stadions. Problemet er bare at kommunerne har heller ikke råd til de nye stadions da den italienske økonomi er helt til rotterne. Mange steder modarbejder kommunen dog klubberne, hvor især Inter må have følt sig bortdømt da man ikke kunne få en grund til en fornuftig pris til at bygge et nyt stadion. Kommunen tjener jo godt på at Inter/Milan lejer sig ind på San Siro.
Umiddelbart er der intet der tyder på at situationen vender. UEFA har dog været flexible i forhold til problematikken da man i deres Financial Fair Play faktisk har gjort således at en rig ejer faktisk gerne må investere i et stadion uden det kommer til at have indflydelse på Fair Play regnskabet. Det kan være en livline til både Inter og Milan men også andre klubber med "rige" ejere. Dog har Milan desværre ingen ambitioner om at flytte fra San Siro men satser på at kommunen renoverer stadion så det imødekommer UEFAs krav til en CL-finale. Visionsløst, konservativt og faktisk skadeligt for klubben på sigt.