Snak

Legendarisk:

http://ichlugebullets.fi…t-cards.jpg

Ja, det var dengang man kunne ryge ombord uden risiko for flystyrt og andet godt :)

God Jul til sitets "italienske" brugere!

Lige over, selvom jeg da langt fra har været så aktiv i denne tråd, som man kunne ønske sig.
Det må blive mit nytårsforsæt, hvis det endeligt skulle være.

Grande Bobo, denne gang snupper han en kontrakt med Boavista i Brasilien. Han får 33.000 euro om måneden samt bil med privat chauffør og hus ved vandet. Som han selv siger "Det er som at være på ferie hele året rundt" :)

La Stampa sætter i dagens udgave endnu engang fokus på talentudviklingen i Italien. Denne gang er fokus på antallet af udlændinge på Serie A klubbernes primavera-hold. 85 er der i alt fordelt over de 20 hold.

Her er listen:

9: Udinese, Parma, Inter
8: Cesena
7: Milan
6: Brescia, Chievo
5: Genoa, Fiorentina
3: Bari, Juventus, Lazio, Sampdoria
2: Bologna, Lecce, Roma
1: Cagliari, Catania, Palermo
0: Napoli

Når eksempelvis Udinese og Inter henholdsvis har 6 og 7 udlændinge i startopstillingen i deres seneste primavera-kamp,er det så bekymrende fordi stadig minde plads levnes til de italienske unge, eller er det blot et sundt tegn og med til at højne det generelle niveau til gavn for de italienske talenter?

I Italien hælder eksperterne mest til det første. Ikke desto mindre har eksempelvis Inter givet debut til en del italienere de sidste par år, hvilket i nogen grad kunne tyde på, at det ikke er antallet af udlændinge i sig selv, der udgør problemet.

Hvad mener I?

De mest populære steder at hente spillere er i øvrigt i nævnte rækkefølge: Brasilien, Ghana, Spanien og Senegal.

Når man ved hvor svært det er at springe fra primavera i forvejen for italienske spillere, er det en rigtig skidt udvikling.

Det kan sagtens være her at italeins europaproblemer starter, da de her talenter i forvejen skibbes afsted til andre klubber, og særligt de allerbedste allerede fra 16-17 år.

Jeg mener man burde lovgive sig ud af det. Det burde ikke få den store betydning for primavera-niveauet, og det ville tvinge klubberne til at satse italiensk.

Man kan jo dele det op i 2.

På den ene side skal klubberne jo kæmpe mod de andre hold i Europa og på den anden side har man også et nationalt ansvar til at være fødekæde til Italiens landshold.

Når man ser hvordan Arsenal hiver den ene ikke-englænder efter den anden ind på deres førstehold fra ungdomsrækkerne er man nødt til at indse at det er på de vilkår det foregår. Hvis ikke man selv henter de bedste talenter (nationalitet uagtet) vil konkurrenter hente dem. Derfor er de italienske klubber nødt til at være med i denne konkurrence for ellers står man selv tilbage med talenter der er niveauet under de bedste. Jeg kan se fra Milan at de talenter man tror på pt. er en Strasser og Merkel som begge er ikke-italienere. Det bedste ville selvfølgelig være at de begge var italienere men sådan er virkeligheden ikke at alle de italienske klubber kan have gode italienske ungdomsspillere. Der er jo en grænse for hvor mange gode der kan være i en årgang.

Nu synes jeg faktisk heller ikke de tal der nævnes (for milan) lyder skræmmende da Primaveratruppen består af 29 spillere hvilket vil sige at det er under 25 % der er udlændinge. Der er altså 22 pladser til italienere.

Man skal dog respektere at man har et lokalt ansvar men man kan bare ikke vende ryggen til den globale konkurrence.

I takt med den øgede internationalisering, så vil der være et større udbud af spillere, også blandt de unge. Derfor er det oplagt at klubberne forsøger at hente de bedste spillere til prisen. Sammenlignet med 80´erne og 90´erne, har det det en kosekvens for den samlede italienske talentmasse.

Det er blevet sværere for de næstebedste italienske spillere at markere sig, men de største talenter/de der er bedst til at udnytte deres talent, slår stadigvæk igennem. Det er imø. et udtryk for et kvalitetsløft, men det går ud over den samlede kvalitet af de italienske spillere.

Forboldromantisk er det naturligvis en kedelig udvikling, men det bliver svært at lovgive sig ud af.

I øvrigt er det vel en tendens vi ser i hele Europa.

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er mest for italienske spillere i italienske klubber, men jeg må indrømme, at jeg har et noget ambivalent forhold til denne problemstilling og kan følge mange af jeres argumenter.

Noget af det jeg undrer mig over, er hvor mange ikke-EU-spillere, der er på ungdomsholdene. Jeg har svært ved at gennemskue, om det er spillere, der allerede var i landet inden de nye regler trådte i kraft, eller om man fortsat kan hente alle de unge spillere man vil fra hele verden. Hvis det sidste er tilfældet vil det bære ganske absurd og et sted, der kunne sættes ind.

Nok er udviklingen en tendens, man har set internationalt, men hvis vi tager et land som Tyskland, der i de sidste par år er blevet rost for deres ungdomsarbejde, så er reglerne, der skal fremme udviklingen af egne talenter, noget strammere end i eksempelvis Italien, med specifikke krav til hvor mange, der skal være spilleberettiget til det tyske landshold. Det hjælper naturligvis, at de nationaliserer hvem som helst, men jeg kan se pointen, også selvom reglen synes i konflikt med reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed.

UEFA’s talentfremmende regler siger blot at 8 spillere skal komme fra klubber i klubbens eget land uanset nationalitet (halvdelen af disse skal komme fra klubbens egne rækker). Denne regel fremmer naturligvis den enkle klubs incitament til at investere i ungdomsafdelingen, men den betyder også, at klubberne anspores til at hente de udenlandske talenter endnu tidligere for, at de kan tælle som egne spillere. Det, mener jeg, er et problem.

I England har samme debat i øvrigt kørt i nogle år som følge af landsholdets elendige resultater, og de engelske klubber begejstring for udenlandske talenter.