Alternativt, så kunne du jo oprette en Scommessopoli-tråd, så tråden der bredt handler om Serie A ikke blev reduceret til en konspirationstråd.
Det kunne måske være en overvejelse værd ;)
Men måske siger moderatorerne så bare, at jeg skal holde diskussionen i DENNE tråd? Hmm, hvem ved...
Lentini skrev:Men hvad straffen for Inter i dette tilfælde kan blive, har jeg dog ingen anelse om. Jeg har svært ved at se det gå ustraffet hen at man har sit eget private CIA-overvågning af spillere og dommere.
Sagen er sikkert forældet, i hvert fald rent sportsretsligt, som det plejer at være tilfældet, når Inter har fingrene for langt nede i kagedåsen....
Men selvom jeg ikke just følger Telecom-sagen særligt tæt (det handler jo ikke om fodbold, dybest set), så er sagen alligevel interessant, fordi den vil klargøre, hvor stort omfanget var af Telecom Italia´s aflytning. Og vi får måske også klarhed over, hvor meget Inter havde en finger med i spillet i aflytningen af Moggi, De Santis, Vieri og alle de andre, som blev aflyttet i sin tid. Det er jo ret alvorligt, hvis Inter har misbrugt deres gode relationer til Telecom ved at aflytte deres modstandere, Milan, Juve, Fiorentina samt diverse dommere. Det er jo intet mindre end ulovlig industrispionage. Foreløbig er der dog ikke faldet dom, men vi har et par vidneudsagn, der bekræfter at Inter skulle have aflyttet De Santis, Vieri, Juve o.s.v. Og både Vieri og De Santis har lagt sag an mod Inter af samme grund.
Det, som også gør sagen interessant, er jo, at en del af beviserne mod Inter blev syltet i 2006. Her mener mange skeptikere, at Inter misbrugte deres relation til Telecom ved at sørge for, at beviserne mod Inter blev gemt af vejen. Noget som mange konspirationsteoretikere, som mig selv, i årevis har hævdet var tilfældet. Problemet for os er, at det indtil videre kun er en mistanke. Men måske kan denne sag imod Telecom kaste mere lys og klarhed over vores mistanke.
Den tidligere dommer De Biasi, som var dommere i Calcioscommesse-sagen i 80´erne (som førte til tvangsnedrykning af Milan) har udtalt, at det er en ret alvorlig sag, hvis Inter har ført industrispionage. Han udtaler:
"Oltretutto pare che, oltre ai pedinamenti ci siano anche delle intercettazioni illegali, a danno di squadre avversarie, direttori sportivi e membri della Gea. Quindi, ripeto, se le notizie verranno confermate, direi che l´Inter rischia, e molto, anche perchè tra Inter e Telecom c´è un singolare processo di osmosi: dirigenti, managment e membri del CDA dell´una rivestono, a vario titolo, incarichi nell´altra."
De Biasi siger, at hvis det bekræftes, at Inter har aflyttet modstanderne, diverse sportsdirektører, medlemmer af Gea o.s.v., så risikerer Inter stort, især set i lyset af den åbenlyse interessekonflikt der herskede mellem Inter og Telecom, hvor de to nærmest var forbrødrede og arbejdede utroligt tæt sammen.
Hvad straffen kunne tænkes at blive, udtaler han sig ikke direkte om, men siger dog:
Dire che l´Inter non rischia nulla, salvo una multa, significa non conoscere le leggi. L´Inter rischia, anche la radiazione, in teoria
Han siger altså, at dem, som hævder, at Inter kun risikerer en bøde, ikke kender loven. Inter risikerer teoretisk set endda at blive lukket helt ned som klub, hvis mistanken bekræftes.
Så galt kan jeg dog næppe forestille mig at det går for Inter, men De Biasis udtalelser viser dog, at sagen skam er ret alvorlig. Men lad os nu se om Inter overhovedet bliver kendt skyldige i industrispionage. Det er jo ikke givet på forhånd, blot fordi et par vidner har sagt det. Nu må vi se, om det også kan bevises tilstrækkeligt, til at der også falder dom imod Inter.