Redigeretfre 19. jul 2013
Du forstår ikke, hvad jeg mener. For mig er det ikke en plasticliga som visse andre. Der er ikke et hav af irriterende turister på stadion, som bare ser fodbold for underholdningens skyld. Man er væsentligt mere passioneret, synes jeg. Fodbold i Italien er ikke underholdning, men er noget, som man går op i. Totti udtalte jo også engang, at hvis man vil se underholdning, må man tage i cirkus.
Ultraskulturen er for mig vigtig i Italien og endnu en ting, der gør, at jeg føler, at Serie A er ægte, at det er en liga med passion. Italienerne var dem, der opfandt ultraskulturen. Kulturen kan utvivlsomt have sine grimme sider, men den har også vigtige ting: Passionen, indlevelsen, oprigtigheden og følelserne. Det kan rent psykologisk blive meget barnligt med følelserne og "dem og os" mentaliteten, men det er det, der hører til, når man lever sig ind i fodbold. Samtidig handler det for mig også om, at italienere er et folkefærd, som jeg altid har beundret. Der er temperament, der er følelser, der er kærlighed og had. Nøjagtigt som i deres fodbold.
Jeg håber, at du kan forstå mig nu. Med alle de ting jeg har skrevet og med tanke om, at du har boet i Italien, går jeg stærkt ud fra, at du nu kan følge mig.