I morgen bliver italiensk liga fodbold sparket i gang, når Atalanta hjemme tager imod Vicenza.
Der er lagt op til en spændende sæson, hvor de helt store favoritter til oprykning må være Atalanta og Siena, der alle har handlet fornuftigt på markedet til trods for nedrykningen.
Atalanta har ganske vist mistes Valdes og Guarante, der begge gjorde det fint i sidste sæson. De har til gengæld hentet en spændende midtbanespiller i Leonardo Pettinari, som spillede en glimrende sæson for Cittadella, hvor han var en af hovedårsagerne til, at de kunne slutte på en flot 6. plads.
Derudover kan de mønstre en efter Serie B standard fremragende offensiv. Navne som Doni, Tiribocchi og Amosuso klinger velkendt i de flestes øren, men også Ruopolo, der er hentet i AlbinoLeffe og ikke mindst unge Ardemagni er spændende navne, der begge har slået deres navn fast i Serie B.
Hvis vi skal tage de danske briller på, bliver det spændende at se, hvordan det går Troest, som jo er lånt i Genoa.
Siena har i modsætning til Atalanta været igennem en større udskiftning i truppen. Væk er sidste sæsons topscorer Maccarone, der som bekendt er skiftet til Palermo. Ghezzal er også væk, hvilket jeg dog ikke nødvendigvis ser som et større handicap. Det er det til gengæld at Ekdal er væk. En spiller som overraskede og imponerede mange i sidste sæson.
Til gengæld er der hentet en række spændende spillere. Stortalentet Stefano Pettinari er hentet i Roma, og det bliver spændende at se, hvilken rolle han får at spille. I Juventus har man hentet 2 af de mest markante skikkelser på det hold, der vandt i Viareggio, nemlig u-21 landsholdsspilleren Marrone og topscoren Immobile. Til angrebet har man også hentet Mastronunzio, som sidste år nettede 22 gange for Ancona, hvilket med nød og næppe sikrede klubbens overlevelse i den næstbedste række.
Udover Marrone er også en anden u-21 landsholdsspiller hentet ind i form af Bolzoni, som er hentet i Genoa. Der er således hård konkurrence om pladserne på den centrale midtbane, hvor også rutinerede Vergassola og Carrobio, som er hentet efter en succesfuld sæson i Grosseto, må forventes at ville have spilletid.
Kamata er desuden hentet i Bari. En spiller, der tidligere har vist sit værd i Serie B.
Målmandsposten, hvor Curci er skiftet ud med Coppola, er i mine øjne det eneste sted, hvor holdet er blevet svækket i forhold til sidste år. Truppen er nu bredere, og det vil være en kæmpe skuffelse, hvis de ikke rykker op.
Den sidste nedrykker, Livorno, her jeg ikke ligeså stor fidus til. Heller ikke selvom de vel kun har mistet 2 profiler i form af Raimondi og Pulzetti. Man kan måske med lidt god vilje også tage Bergvold med.
Det er altså primært på midtbanen, der har været udskiftninger. Til den har man hentet Luci i Ascoli, en tidligere primavera-spiller i Juve, men jeg har ikke fulgt meget med i, hvordan det er gået ham siden. Derudover er Iori blevet lejet i Siena. Ikke ligefrem en spiller, der har imponeret i Serie A. Om det går bedre i B må tiden vise.
Den mest interessante nye spiller på midtbanen må være Pagano, som har prøvet lykken i Serie A med både Sampdoria og Atalanta.
I Angrebet har man fået Dionisi tilbage. En spiller som ikke rigtigt fik chancen i Serie A, men som det sidste halve år scorede 10 mål i 17 kampe for et ganske håbløst Salernitana-hold.
Af de 3 nedrykkere, er det ikke desto mindre Livorno, jeg vurderer som svages. Dels fordi de spillere, de har hentet ikke holder samme niveau som hos konkurrenterne, og dels fordi udgangspunktet i forvejen var dårligere.
Som klar kandidat til oprykning må desuden igen i år nævnes Torino. Specielt nu hvor de er sluppet af med Loria. I stedet for ham har de fået stor Di Cesare, som måske ikke er verdens bedste forsvarsspiller, men som helt sikkert en klar opgradering på den plads.
Ellers har de et spændende forsvar med de 2 u-21 landsholdsspillere: D’Ambrosio og store stærke Ogbonna, der ikke kan køre bil.
Til midtbanen har de hentet Obodo, der vel aldrig rigtigt har kunnet leve op til de forventninger, der i starten knyttede sig til ham. Om han kan indfri dem nu bliver spændende at følge. Ligeledes interessant bliver det, at se om unge Gorobsov kan få sit gennembrud i år, nu hvor Barusso er taget tilbage til Roma efter at have spillet en fin halvsæson i Torino.
I Genoa (hvor ellers?) har de hentet den unge lovende slovener Lazarević, der formentlig blandt andet skal kæmpe med min navnebror om en plads i startopstillingen. Den tidligere Helles og Chievo Verona-spiller Iunco er også hentet til kanten i deres 4-2-3-1-system. Stevanović fra Inter skal også blive spændende at følge.
Mere spektakulært end de spillere, der er blevet hentet, er, at man (foreløbitgt) har formået at holde fast i Bianchi og det til trods for den missede oprykning og de store økonomiske problemer.
Sidste år var en fiasko. Skal det være i år det lykkes for dem?
Mapei-holdet Sassuolo fortjener også at blive nævnt. Fortsat uden eget stadion må de efter et par imponerende sæsoner leve med det pres, at de nu forventes at blande sig i toppen.
Der er ikke sket den store udskiftning i spillertruppen, men de har mistet en utrolig vigtig brik i form af den rutinerede olding Zampagna, der ikke har fået forlænget sin kontrakt.
Den gamle Juve-dreng Gorzegno er desuden røget tilbage til Brescia. Som erstatning har de hentet Bianco i Atalanta. En spiller med stor erfaring fra Serie A. Noget der ikke må undervurderes.
I naboklubben Modena har de hentet ikke mindre en 3 spillere.
Den ene er den målfarlige midtbanespiller Troiano, der ligeledes har prøvet livet i den bedste række og de sidste par år været en vital brik i Modena’s bestræbelser på at holde sig ude af bundstriden. Derudover er topscoren Bruno og angrebsmakkeren Cattelani blevet lokket ud på landet..
Ikke de mest spektakulære indkøb måske, men spillere som supplerer de nuværende fint, og denne relativt anonyme transferpolitik har jo hidtil givet gode resultater.
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta!
90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato