@ Zanetti4Ever
Helt enig. Klubberne har tidligere været vant til ejere der har kunne, og været villige til, at dække underskud efter underskud på adskillige hundrede millioner år efter år.
Nu ser verden så ikke helt sådan ud længere, og nu er der endda FFP-regler man skal forholde sig til også.
Det hele er nu ikke alene klubbernes skyld. Man skal huske på at den italienske økonomi ikke er alt for god, når man sammenligner med tilstanden i eks. England, Tyskland og Frankrig. Italien er et politisk U-land, hvor inkompetence mere er reglen end undtagelse. Silvio Berlusconi er et glimrende eksempel - En pinlighed uden lige. En mandlig Sarah Palin.
Den italienske økonomi skal tilbage på sporet, det vil hjælpe.
Bureaukratiet er uhørt i Italien. Jeg vil opfordre alle til at google sig frem til historien om Venezias "nye" ejer, og hans problemer med at få lov til at bygge et tidssvarende stadion, i stedet for det gamle l**t de har nu.
Ja, jeg ved godt at nogen vil tænke - Jamen, hvad med Spanien, deres nationaløkonomi er da endnu værre? Ja, det er den. Men de har et større publikum internationalt, hvilket hjælper med at bringe kroner ind i ligaen. At Real Madrid og Barcelona så æder store set hele kagen og kun efterlader krummer til de andre, er så med til at sikre at en af de to klubber vil vinde mesterskabet 9 ud af 10 år, fordi de økonomisk er så langt foran alle andre.
Klubberne og ligaen som sådan, skal lære at markedsføre sig selv som en enhed. Branding i ved nok. Det er man notorisk dårlig til i Italien. Der sidder alle og tænker på at mele deres egen kage, og spekulerer lidt i hvordan man kan undgå at de andres kage bliver større.
Man skal have solgt Serie A, i hele verden. Lidt fælles indsats på det område, kunne være hensigtsmæssigt, i stedet for at Juventus gør A, Inter gør B, Milan gør C, Roma gør D, Fiorentina gør E og så videre..
Investeringer i nye stadions og lækre træningsfaciliteter, er et fint skridt på vejen. I hvert fald i forhold til at generere nogle flere midler, men det kan langt fra stå alene.
Talentudviklingen er ikke hvad den har været. De italienske u-landshold i alle aldersgrupper, er faldet i niveau i forhold til hvad de tidligere har været på. Det afspejles blandt andet i resultaterne. Det er efterhånden længe siden at de unge mennesker har vundet noget. Det har ellers tidligere ikke skortet på mængden af pokaler, der blev slæbt med hjem fra diverse EM slutrunder for U-landshold. Dem er man slet ikke i nærheden af i øjeblikket.
Så der skal gøres noget, længe før de unge mennesker overhovedet kommer op i en alder hvor voksenfodbolden kalder.
"Nogen" skal gøre "noget" - Hvem der skal gøre hvad, det må forbundet gerne gøre sig nogle mere grundige og dybe tanker om. Det kan være naturlige udsving, nogen årgange er bedre end andre, nogen gange har man flere mindre talentfulde årgange i streg, måske flere end man bryder sig om. Men man skal under alle omstændigheder forsøge at øge kvaliteten på ungdomssiden, så vi kan få bedre unge spillere igennem systemet.
Det er en spændende snak, men jeg har sgu ikke rigtigt tid til at gøre det færdigt lige nu.. Ciao
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right.
- Christopher Hitchens
I will try anything once, except incest and folk dance.
- Oscar Wilde
Il mio cuore sarà sempre viola