Omstændighederne i Parma beviser bare hvad det er for numb nuts, der leder italiensk fodbold. Det er en farce uden lige.
Jeg er også lidt spændt på hvordan Tavecchio vil have 18 hold i Serie A til næste sæson. Jeg er enig i af en reduktion vil være at foretrække, men hvordan han vil gøre det, er jeg meget spændt på at følge.
Jeg er i øvrigt enig i Kamil Glik. Fremragende sæson hidtil af polakken, men jeg tror ikke han vil være en løsning for Roma, som La Mir håber på, og det handler om den signifikante forskel på spillemåden fra Torino til Roma. Torino står dybt, meget dybt i banen, hvilket gør at Kamil Glik meget sjældent skal det han er dårligst til – nemlig løbedueller. Og jeg er ikke sikker på, at Glik er klog nok til at positionere sig rigtigt til at blive en gevinst for Roma, men jeg kan tage fejl. Det kræver i min optik en anden slags forsvarsspiller til Roma. Moretti synes jeg også har spillet en flot sæson i Torino, men også her hjælper det dybe udgangspunkt imod hans svagheder, som også er fart og løbedueller. Og der er bare en verden til forskel fra Torino til Roma. Torino kan spille defensivt i stort set alle kampe, mens Roma derimod skal skabe de fleste fodboldkampe.
Derfor ville jeg ikke, hvis jeg fx sad som sportsdirektør i Milan(som jeg burde), række ud efter Kamil Glik, trods hans spil i Torino de sidste to sæsoner.