Selvom at jeg er enig i, at det ikke så pænt ud mod hverken Carpi og Atalanta, så er jeg ret fortrøstningsfuld. I sidste sæson tabte vi nemlig sådanne kampe, hvor vi så nu står med seks point, uden at have spillet fantastisk godt. Hvis ikke det er fremskridt, så ved jeg ikke hvad er.
Som Bispen helt rigtigt anfører, så har begge Milano-klubber haft travlt med at købe et hav af spillere. De skal også lige finde deres plads på holdet og finde hinanden. Læg dertil at ethvert hold Inter møder (bortset fra Juventus, Roma, Fiorentina, Milan, Napoli og Lazio) kommer til at pakke sig, så vil det her i starten være svært at score de mål der skal til. Så snart Icardi, Hernanes, Jovetic, Perisic og de andre offensive kræfter kender hinanden lidt mere, skal det nok også flyde bedre end det forstokkede pjat, vi indtil videre har været vidne til.
Så som sædvanlig tager jeg "glasset er halvt fyldt"-hatten på. Nej, det har ikke været pænt, men i sidste ende står vi tilbage med seks point efter to kampe, på trods af at det ikke har været pænt at se på. Så må vi se om det så også holder mod Milan i næste runde.
Det er dog alt for tidligt at afskrive os ift. top tre på baggrund af de to kampe.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi