Lige meget hvordan man vender og drejer det, er det et problem for landsholdet, at fx 78% af spidsangriberne i Serie A er udlændinge.
Nej det er tæt på irrelevant at fokusere på hvor stor en % af angriberne der er af Italiensk oprindelse. For kvantitet har aldrig nogensinde været et kvalitets stempel i sig selv.
Det Italienske landshold har kun brug for 4-6 angribere, så problemet er formentligt mere den at det er kvaliteten det halter med og V4E har en god forklaring på hvorfor det muligvis forholder sig således.
Det er absurd forklaring at give udlændinge skylden, men det er selvfølgelig en belejlig forklaring der ofte bliver benyttet, i mange forskellige henseende, men det gør det ikke til en sandhed.
Serie A-klubberne ikke giver tilstrækkeligt unge italienske spillere chancen eller at de udenlandske spillere er billigere osv osv, er en anden snak, som pt optager rigtigt mange italienske eksperter, der er bekymrede for landsholdets fremtid.
Man kigger alt for ofte ensidigt på spilletid, men man bør også se på, hvor ofte og hvor mange af disse unge spillere der træner med førsteholdet.
Det er nu engang sådan, at gør du ikke opmærksom på dig selv til træning som ung uprøvet spiller, så kommer du i langt den overskyggende del af tilfældene ikke til at spille. De unge spillere har også et medansvar for tingenes tilstand, at give klubberne det komplette ansvar er derfor for billigt købt. FIGC har også et ansvar men de ynder bare at fedte det af på klubberne, ligesom spilleragenter og dets lige også gør det. Det betyder ikke klubberne er uden ansvar, for deres ansvarsbyrde vægter en del. Men det nytter intet at fastholde et forkert billede om klubberne som de eneste ansvarlige.