Redigeretman 16. jan 2017
Jeg har undret mig i et stykke tid over de tilskuertal, som bold.dk - men også fotmob og den danske presse - oplyser til violas kampe. De er gennemgående altid lavere end de officielle tal fra klubben selv.
Aftenens kamp mod Juve er et godt eksempel. Bold.dk og fotmob oplyser, at der var 27.000 tilskuere. Men klubben meddeler selv:
La Fiorentina comunica i dati riguardanti gli spettatori presenti allo stadio Franchi per la partita Fiorentina-Juventus. Con 13.931 paganti, le presenze totali sono state 34.085 per un incasso totale di 762.539 euro.
Der var altså 34.085 tilskuere, hvoraf 13.931 var løsbilletter, og 20.154 altså abonnenter. Det er en forskel på 7.085 tilskuere, lig med 26% mere end hvad bold.dk og fotmob oplyser.
Nogle gange har jeg forklaret mig selv de lave tale med, at pressen glemmer enten løsbilletterne eller abonnenterne. Men den forklaring har gang på gang vist sig ikke at holde. Og den holder åbenlyst ikke på aftenens kamp.
Det er naturligvis ikke et kæmpe problem, men det giver jo Serie A et uretmæssigt ry som værende en liga med få tilskuere.
Jeg tror ikke, at problemet eksisterer i fx UEFA´s officielle lister, da jeg forventer, at de får tallene direkte for klubberne. Men de færreste ser disse officielle lister, og de fleste får dermed et forkert billede af Serie A´s attraktivitet, når de kun ser pressens opgørelser.
Oplever I samme problem ifm jeres holds hjemmekampe? Og har nogen mon en god forklaring på divergensen?
ACF Fiorentina & Leeds United FC