Da jeg i sin tid blev fan af klubben, var logoet en dårlig Zebrakopi af Ferrari-logoet og var ligeså langt fra det ”klassiske” logo, som det nye er. Måske det er derfor, at jeg ikke tager forandringen så tungt. Man skal ikke have gået mange år i skole for at kunne forudse den skeptiske reaktion en så markant forandring medfører.
Når man læser, at fans ikke længere vil købe trøjer, ledes tankerne unægtelig hen på reaktionerne, da klubben skiftede lokale Kappa ud. Eller da den solgte sin sjæl ved at indgå samarbejde med amerikanske Nike.
Lykkeligvis er det kun de færreste, der er så dumstædige, at de holder ved. Folk bløder op. Det har de gjort tidligere. Hvorfor skulle de ikke gøre det igen?
Selvfølgelig skaber man ikke et livsstilsmærke alene ved at lave et logo om. Man bliver naturligvis også nødt til at lave produkter, som folk vil have, og ikke mindst at finde de rigtige distributionskanaler, hvilket sagtens kan blive en udfordring.
Heldigvis starter Juventus ikke fra scratch. Klubben har allerede en stor loyal fangruppe, der nok skal købe produkter. Det er et yderst privilegeret udgangspunkt at have, når man prøver at skabe et ”nyt” brand.
Det er jot måske ikke engang nødvendigt at finde nye ”fans” af mærket for at gøre det til en god forretning. Alene potentialet for mersalg til nuværende fans bør mere end kunne hente investeringen hjem. Hvis de formår at lave ordentlige produkter med det nye logo, bliver det pludseligt muligt at inkorporerer klubbrandet tøj i hverdagsgarderoben. Det er der penge i.
Eftersom man forsøger noget nyt, er der naturligvis ingen garanti for, at det bliver en succes, men en spændende manøvre er det, og det skal blive interessant at se, hvordan der følges op på det. Det bliver afgørende.
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta!
90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato