Redigerettirs 25. maj 2021
For et par år siden, kom Magnificio med en forrygende idé. Vores respektive, svært subjektive, komplet ubrugelige bud på årets hold - gerne med et par ord knyttet til. Jeg lægger gerne fra land - og håber, I andre er med!
Jeg stiller op i en god, gammeldags 4-3-3.
På målmandsposten er der flere bud - ikke i lidt grad fordi niveauet ikke har været alt for prangende. Szczesny, Cragno, Musso, Silvestri, Handanovic og Audero har alle været gode, men jeg går faktisk med Consigli, som jeg synes, har været god i alle de kampe, jeg har set med ham.
I midterforsvaret er der reelt set kun de tre faste Interstartere, Kjær og Koulibaly, jeg kan komme i tanke om. Jeg går med De Vrij og Skriniar, men der er virkelig ikke langt ned til hhv. Bastoni og Koulibaly.
Højreback er et valg mellem Hakimi, Di Lorenzo og Cuadrado - men jeg går med Hakimi.
Venstreback et kapløb mellem Hernandez og Gosens, hvor tyskeren vinder - snævert.
Inde midt på er der, som altid, flere gode bud: De Paul, Milinkovic-Savic, Locatelli, Ruiz, Alberto, Pellegrini har alle haft gode sæsoner, men jeg går med Kessié, Brozovic og Barella. Jeg har aldrig været ivorianens største fan, men han har virkelig steppet up en gang eller to i indeværende sæson og render efter min ydmyge mening rundt, som Milans pt. bedste spiller. Som jeg ser det, er Barella lige pt. Italiens bedste midtbanespiller, mens Brozovic er uundværlig. Af de øvrige nævnte, var Milinkovic-Savic tættest på.
På venstrekant, er der reelt set kun Ronaldo. Smørhår er irriterende, men man kan ikke holde sæsonens topscorer ud. Insigne kom vel nok tættest på.
På højrekant er der heller ikke rigtig en konkurrence. Berardi har haft endnu en god sæson, med sytten mål og otte assists som resultat. Lozano og Chiesa kom tættest på.
Oppe på toppen er Muriel et godt bud, men jeg går med Lukaku. 24 mål og 10 assists fra en komplet angriber, der kan det meste. I øvrigt en shout out til Simy, der scorede 20 mål for et nedrykker hold.
Så til træneren... Der er faktisk flere gode bud. Pioli, Simone Inzaghi og Gasperini bør selvfølgelig nævnes, mens De Zerbi, Italiano og go´e, gamle Tinkerman også overpræsterede. Jeg er dog nødt til at gå med Conte - der har været stort set fejlfrit (i Serie A...).
Så jeg ender altså på:
Consigli; Gosens, De Vrij, Skriniar, Hakimi; Kessié, Brozovic, Barella; Ronaldo, Lukaku, Berardi
Bænk: Szczesny, Silvestri, Hernandez, Bastoni, Koulibaly, Cuadrado, Milinkovic-Savic, De Paul, Locatelli, Insigne, Muriel, Chiesa
All.: Conte.
Er jeg farvet? Gu er jeg da så...
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi