Jeg er ikke sikker på, hvordan de skærer kagen, hvis alle 3 hold ender med samme pointantal. I de gode gamle dage var Frosinone blevet elimineret som dårligst af de 3, mens Parma og Palermo havde spillet spareggio om 2. pladsen. Ved ikke om den politik stadig er gældende.
Reglerne siger, at følgende gælder ved samme pointantal:
a) Opnåede points i indbyrdes kampe
b) Målforskel i indbyrdes kampe
c) Målforskel i hele turneringen
d) Flest scorede mål i hele turneringen
e) Lodtrækning
Dette må vel være gældende, uanset om det handler om to eller tre hold med samme pointantal. Jeg har i hvert fald ikke kunnet finde info om andet.
Jeg forsøger også at finde ud af hvordan årets playoff er skruet sammen. 6 hold er et underligt antal at have med at gøre i et elimineringsrace.
Nr. 6 og 7 mødes i én kamp, nr. 5 og 8 mødes i én kamp. Vinderne af disse to kampe møder derefter nr. 3 og 4 over to kampe. Vinderne af disse to kampe mødes så i finalen over to kampe.