Jeg mener, i modsætning til dig, at den her sag godt kan være god for #calcio på den længere bane.
Det forekommer mig, at du anskuer tingene fra en "lidt" anden vinkel end jeg gør.
Selvfølgelig er calcio ikke tjent med en klub (uanfægtet hvilken) der omgår reglerne. Det skal straffes og udryddes.
Men derfor kan man jo sagtens godt samtidig ønske sig, at roden til problemet ikke eksisterede. De to ting udelukker ikke hinanden.
...hvor Juve formåede - og det er måske det allermest imponerende - at snørre/overtale andre italienske "klubber" til at hoppe ombord på vanvidstoget.
Sorry - men det er simpelthen en tam offergørelse af Milan (m.fl.). Milans ledelse vidste præcis hvad de gjorde og Scaroni har da også efterfølgende udtalt, at der fortsat må ske "noget".
Det bør være evident, at det nuværende system ikke er bæredygtigt.
Jeg skammer mig som Milanista at ledelsen var til fals for ussel mammon.
Hvis jeg husker ret, er du og jeg i nogenlunde samme aldersklasse og er også blevet fan af klubben på nogenlunde samme tidspunkt (87-88).
Jeg blev fan af et hold med fantastiske fodboldspillere (jeg havde intet forhold til Milano). Det hold kunne selvsagt kun samles fordi Milan var lønførende (vel sagtens i hele verden).
Dermed anser jeg det for lidt for "frelst" (no offense) når man ikke accepterer økonomi som en præmis for at være konkurrencedygtige og dermed leve op til de forventninger der altid er fra os fans.
Hvad skulle klubben gøre i stedet? Se til at man i højere og højere grad bliver reduceret til tilskuere til toppen af sporten?
Formatet var selvsagt helt tåbeligt, men tankerne bag mener jeg er en naturlig konsekvens af tingenes tilstand i international fodbold. Og jeg føler mig 100% sikker på, at der vil komme et nyt alternativ til ESL - og herunder at de italienske klubber vil hoppe med på toget igen.
Nu bevidner vi endnu engang en optræden der er borderline megalomansk.
For lige at gentage mig selv - jeg advokerer ikke for at Juve skal slippe billigt, at de er tvunget til at snyde eller andet.
Jeg konkluderer blot, at (navnlig) de italienske klubber befinder sig i et dilemma.
Al snak om Prl. gør mig vred, for #calcio er kærlighed og den ø kender ikke til ægte skønhed som opstår ved kærligheden på trods af at klubber som Liverpool forsøger at kapitalisere og markedsliggøre sådanne flygtige fornemmelser.
Men er det meget anderledes end hvad Milan (og Serie A generelt) var/forsøgte i Berlusconi-æraen?
Money makes the world go round - sådan var det dengang og sådan er det nu.
Det betyder naturligvis ikke, at man ikke kan "romantisere" calcio, myterne, historien, fansne osv.