Jeg mener sagtens man kan have holdt med Milan under Berlusconi eller Inter under Moratti og så stadig have det utrolig stramt med den nuværende udvikling hvor ufatteligt rige folk fra Rusland og mellemøsten spiller en større og større rolle.
Det har bestemt heller ikke været min intention at påstå andet.
Jeg var snarere nysgerrig på paradokset ved at have et horn i siden på klubber som PSG og City, men selv være fan af en klub der (om nogen) definerede en klub der spillede med de økonomiske muskler.
Min pointe er, at jeg ikke selv føler jeg kan tillade mig, at pege fingre af de klubber, når jeg holder med en klub der selv (dengang den formåede det) handlede på præcis samme måde.
Men igen - det er selvsagt 100% legitimt.
Og for en god ordens skyld, så savner jeg da i den grad også en tid hvor der var klubfølelser blandt spillere og der fandtes klublegender som Maldini, Zanetti, Totti osv.
Følelsen af at se Gattuso komme løbende ud til curvaen og det efterfølgende svar (brøl) tilbage, er en følelse jeg ofte drømmer mig tilbage til. Og én jeg ikke tror jeg kommer til at opleve på samme måde, nogensinde igen.
Men som du skriver - det er et grundvilkår som vi desværre ikke kan afvige fra.
