Der ligger også meget identitet i logoet
Og netop derfor er Fiorentina´s nye med hyldest til løverne fra Ibrox i 61 og symbol tegnet af Marchese Ridolfo (som var?) og vel symbolet for den mest vindende periode i klubbens historie da temmelig fed identitetsmæssigt, kulturelt, historisk og lokalt - at nutidens onlineskribenter så ofte er smagsdommere uden tit at kende baggrunden, er vel et typisk tids-symptom. Om de engelske slogan i nok kampen for at få penge fra ´the whole world´ er kvalmt, er vel en individuel vurdering og smagssag. Mens ´genkendelsesfaktoren´ - det du givet mener med ordet identitet (at du og fans kan genkende det, I er vant til, fra Jeres epoke) jo altid tager tid (måske mest for tilvænte som dig). De nye fans, seere, følgere, gæster, publikummer vil vel få identitet til det nye logo og slogan. Mon ikke der tit er en nostalgisk og fodboldromantisk angst for at miste ´noget´, om det så er en pibe, synligt våbenskjold eller navnet på en is….smuk tanke og historisk hyldest bragt op i nu- og fremtiden med V til fans, det vindende Europa-hold og præsenteret på byens nytår. Om ´baciccia´ fra Sampdoria er ´identitet´ og genkendeligt, så det aldrig skal ændres, selv om det først blev introduceret i 70´erne, er nok også en smagssag. Måske syntes folk og fans fra de første 3-4-5 logoer, at en pibemand var lidt noller. At han så i dag er kendt af alle fodboldfans som en anden Michelinmand, handler vel om ´genkendelse´ og ikke ´kulturel identitet´ nødvendigvis. Har ham der John Baptiste som sådan noget at gøre med Sampdoria, dens 2 moderklubber (adr, klam fusionsklub) eller byen? Hvor mange logoer har Pibemanden og Klubben Lilla mon haft til sammen og hvor lang tid, har Pibemanden været genkendeligt symbol for Sampdoria…2/3 af tiden? Så man må altså ikke ændre ting, nogle kan lide, genkende eller huske. Javel ja.