@ OBL
Hvad du kalder en åbenlys provokation, kalder jeg en lettere infantil, men i sidste ende uskyldig drilleri - der i øvrigt med det samme bliver bekræftet ved diverse reaktioner. Det har jeg i øvrigt også forholdt mig til - jeg har flere gange skrevet min holdning til I4L´s (efterhånden komplet blæst ud af proportioner) indlæg.
Var det barnligt? Ja. Var det i sidste ende ligegyldigt? Ja. Var det uskyldigt? Selvfølgelig. Bunder det i noget reelt? I allerhøjeste grad.
At det så foregår i den såkaldte "neutrale" Serie A tråd, er også ligegyldigt. Mig bekendt var emnet af indlægget Serie A relateret, hvorfor det selvsagt rammer indenfor skiven. Der må også gerne være lidt højere til loftet herinde, end du plæderer for.
Noget som du åbenbart ikke kan eller også er du ret og slet idiot.
Haha, det er alligevel fedt, at du brokker dig over "at gå efter manden", "at tråden bliver eroderet" og jeg ved ikke hvad, for så allerede i femte linje at kalde mig en idiot.
Hvad angår det, du skriver, så har jeg intet problem med at tage et standpunkt til hvad folk skriver herinde. Det har jeg også gjort den her gang. Mit standpunkt er, at "I" Milanfans komplet blæser I4L´s uskyldige (og i øvrigt pænt skrevne) indlæg ud af proportioner, mens "I" i allerhøjeste grad også selv medvirker til at "erodere" tråden jf. den noget mere bidske tone i "jeres" indlæg. Man
kan altså ikke brokke sig over et indspark, som man anskuer for provokerende, for derefter selv at gøre kunsten efter og i sidste ende overgå det oprindelige indlæg.
Samtidigt havde I4L´s oprindelige indspark en temmelig store kerne af sandhed i sig - som belyst her i tråden.
At tråden "står i stampe" i (Gisp!) fire dage og bliver afbrudt af en ekstremt harcelerende kommentar kan aldrig (læs:aldrig) være argument for at retfærdiggøre en aktivitet eller hvad?
Selvfølgelig kan det det, når indlægget er indenfor skiven.
Uskyldig, er vist et rimeligt en-øjet fortolkning og noget som både Caroe og Andibs indvendning bevidner.
Én-øjet? Tja, det ved jeg ikke. Det er dog
min fortolkning. At Caroe, andib og hvem ellers har andre fortolkninger, har jeg selvfølgelig respekt for. Det influerer dog ikke min holdning til I4L´s indlæg. Desuden synes jeg nævnte brugere er lige ømme nok overfor tråden. Så provokerende var det altså heller ikke - medmindre man går i virkelig små sko.
Jeg havde egentlig forventet/tiltro til at du var i stand til at nuancere, men ak, det viser sig i hvert fald i dette tilfælde at grøftegravning og apologetisme er din metier.
Jeg nuancerer glimrende, tak. Bare fordi min nuancering og mening om indlægget ikke flyver overens med din, betyder ikke, jeg "grøftegraver". Jeg synes, du overdriver - og jeg synes Fox skal lade være med at klandre andres tone, jævnfør hans egen historik.
Flot.
Tak. Synes du selv, du bidrager til den "gode tone"? Eroderer dine stikpiller ikke tråden?
Du antager en masse ting; fx at Milantråden er dette og hint og overfører dette nonchalant til et indlæg i serie a tråden som det var det mest naturlige. Uden at tage højde for kampen hede etc, som du ellers i har plæderet anderledes så flot for.
Du må mægtigt gerne finde et sted, hvor jeg har forsvaret at enten jeg eller en anden bruger skriver noget á la "luderklub", "jeg håber svinet brækker benet" og insinuerer til at dommeren er købt og betalt, og forsvarer det ved at det er skrevet i kampens hede. Jeg forstår udmærket godt at man kan blive frustreret under og kort efter kampen - men det Fox skrev, var selvfølgelig i en hel anden by, lad stå boldgade. Det syntes du også selv, ellers havde du ikke så flot pointeret det (som altså skal have ros for). Derfor bliver Fox selvfølgelig heller ikke seriøst, når han tre dage efter forsøger at klandre andre for at skrive "åndssvage indlæg". Det har han ikke ret til.
Du er jo en kæmpe klaphat hvis du synes at det er relevant og bidrager til noget ifth. serie A.
Igen; klaphat. Hvordan synes du selv det går med at holde den gode tone og med indsatsen for ikke at "fordumme" og "erodere tråden"? Lige pt. går det noget bedre for både mig og I4L, end for dig og dine. Det er meget muligt, I4L var barnligt og det er meget muligt, du er uenig med mig - men bemærk, at jeg, vanen tro, har holdt mig for god til diverse skældsord og andre perfiditeter. Bemærk i øvrigt også, at Martinovic og jeg havde gang i en meningsudveksling, som du så afbryder med et langt indspark, hvor du bruger det sprog.
Men du har vel andre og lavere standarder, må jeg gå ud fra.
Helt sikkert andre - dog næppe lavere. Nærmere tværtimod. Men der skal være plads til drillerier rivalerne imellem.