Snak

Mere indhold efter annoncen
@Rosso

Jeg prøver lige at svare kort, jeg synes det er ved at ende i fnidder.

1.Pointen var ikke at Martinez skulle udfylde Girouds sko etc. Det var bare et eksempel. Kunne også have skrevet Skriniar osv., men så kom tanken om det høje pres og en tung forsvarsspiller nok til udtryk.

Jeg mener bare, Inter har adskillige spillere, der vil pynte på jeres hold. Men man kan altid argumentere i mod. Sammen med dit næste afsnit. Jeg ryster på hovedet, når du skriver, Tonali er mere komplet. Fint han for alvor er stemplet ind i især de senere kampe. Men en Barella er han nu ikke (endnu i hvert fald).

2.Okay, jeg mener, deres bud flugtede helt med virkeligheden, når de satte Inter, Juve og Napoli over jer. At du er uenig, vil jeg tro, du er ret alene om ift. Serie A fans herinde.

3. Inter har evner til mere, men har ikke udnyttet det, fordi de har spillet under evne i afgørende kampe. Modsat mener jeg, at Milan har spillet over evne.

At du tippede Milan som favorit overrasker mig ikke, baseret på hele denne meningsudveksling, den med OC og andre Milan-fans input (i hvert fald Martinovic), der i det mindste kan se, at profiler fra begge hold ville kunne forbedre det andet hold. Jeg gad da eksempelvis nok se Maldini takke nen til Barella, Skriniar eller Martiniez, mens Inzaghi nok heller ikke ville have det svært ved at byde velkommen til Leao.

Jeg siger det igen: tillykke med mesterskabet, det er ikke ufortjent. Jeg mener det lå markant bedre til andre (og at bookmakeres vurdering var det selvsamme, selvom du ikke mener det kan bruges), men Milan har været skarpere, hvor andre hold har været mere end forventet svage i det.
.... Tonali er mere komplet. Fint han for alvor er stemplet ind i især de senere kampe. Men en Barella er han nu ikke (endnu i hvert fald).


De er begge 8´ere, men med forskellige roller. Barella er bedre offensivt end Tonali, mens sidstnævnte fylder mere defensivt.

Barella kan måske nok spille den 10´er, som vi mangler, men når vi spiller med to centrale (to af Kessie, Tonali og Bennacer), så vil Barella fylde for lidt.

Igen synes jeg, at begge hold har spillere, som vil pryde det andet holds startopstilling.

Jeg blev overrasket over vores andenplads i sidste sæson, og jeg troede ikke for alvor på, at vi ville ligge deroppe igen, men vi fik en super sæsonstart med ca. 10 sejre efter 12 kampe. Derfra vidste jeg, at forrige sæson ikke var en enlig svale. Da skaderne kom, og flere spillere blev ramt af corona, faldet momentum også.

Jeg er mest overrasket over, at Juve ikke har fået mere ud af det. Allegris rutine skal ikke undervurderes, men hans stædighed har måske også gjort, at de ikke ender højere oppe.

Napoli har præsteret som forventet. De startede også forrygende ud, men ligesom Milan mangler de noget bredde på vigtige positioner. De har ikke en afløser for Osimhen. De er ikke mange points fra en førsteplads, men sådan var det også, da de var førstebejler til at true Juventus. De mangler måske bare det sidste.
Jeg prøver lige at svare kort, jeg synes det er ved at ende i fnidder.

Helt fint. For mit vedkommende synes jeg nu det er en ret interessant dialog. EDIT: og jeg oplever ingenlunde dine saglige indspark som "fnidder".

1.Pointen var ikke at Martinez skulle udfylde Girouds sko etc. Det var bare et eksempel.

Og det er netop min pointe. Lautaro (og enhver anden spiller) præsterer ud fra de forudsætninger de eksisterer i. Man kan ikke bare overføre dette "alt andet lige" - sådan fungerer verden ikke.

Jeg ryster på hovedet, når du skriver, Tonali er mere komplet.

Og det skal du have lov til. Jeg er, jo nok ikke overraskende, bare uenig med dig. Og fred være med det.

Okay, jeg mener, deres bud flugtede helt med virkeligheden, når de satte Inter, Juve og Napoli over jer. At du er uenig, vil jeg tro, du er ret alene om ift. Serie A fans herinde.

Og det er jo også fint nok. Det er din mening. Der er, mig bekendt, ingen der kan spå om fremtiden og "virkeligheden" bliver ikke afgjort ved flertalsbeslutninger.

Jeg havde en analyse før sæsonen, som har vist sig at være relativt præcis. Så derfor er der fin konsensus mellem det jeg troede ville ske og det der rent faktisk skete.

Inter har evner til mere, men har ikke udnyttet det, fordi de har spillet under evne i afgørende kampe. Modsat mener jeg, at Milan har spillet over evne.

Sorry - men det er jo en påstand der er svær at finde logik i. Man mangler vel netop evner, hvis man ikke evner, at slå til i de afgørende kampe (?)

Det kan meget vel være, at du havde/har forventninger om mere, men det er jo ikke ensbetydende med at denne "evne" rent faktisk eksisterer.

Og uden der skal gå Kant og erkendelsesteori i den, så tænker jeg, at konstateringen er relativt simpel. Evner er noget der materialiserer sig - hvis de ikke gør, er det ikke evner.

Anormaliteter sker ikke over en hel sæson - i så fald er de, per definition, ikke længere anormaliteter, men "bare" normalen.

Modsat mener jeg, at Milan har spillet over evne.

Igen, hvordan er det begrebsmæssigt muligt, at spille "over evne", endsige at gøre det over en lang periode?

Det giver jo reelt ikke mening - det er umuligt at gøre noget man ikke har evnerne til (altså med mindre man bliver hjulpet).

Jeg synes der opstår en forveksling mellem "evner" og "forventet evne". Førstnævnte er et relativt absolut begreb, mens det sidste er subjektivt.

For the record, synes jeg alle subjektive analyser kan være korrekte. Derfor synes jeg også det er ganske ædrueligt hvis nogen før sæsonen ville påstå, at Milan ville have svært ved at nå Top4. Selvsagt så længe vedkommende kom med gode argumenter.

...der i det mindste kan se, at profiler fra begge hold ville kunne forbedre det andet hold.

Jeg tror faktisk du lidt misser min pointe og perspektivet.

Det handler på ingen måde om "min far er stærkere end din far".

Jeg mener blot, at sammenligningen er ALT for abstrakt til at give mening.

Jeg synes at Skriniar, Brozovic, Perisic, Bastoni og Barella er topspillere ud fra Serie A standard, og velsagtens i en generel kontekst også.
Men min vurdering må nødvendigvis baseres på deres nuværende præstation, som jo er et resultat af de præmisser de eksisterer under.

Man kan ikke bare tage en enkelt spiller ud af en kontekst og derfor giver det heller ikke mening, at tale om at den ene eller anden spiller "vil pynte" på det andet hold.

Der er faktisk lavet en meget interessant analyse af nogle af de mest succesfulde børsmæglere på Wall Street. Resultatet viste at forbløffende mange (så vidt jeg husker næsten alle), havde markant mindre succes når de skiftede job.

Den, lidt forsimplede, konklusion er, at performance ikke blot er et individuelt begreb, men altid et resultat af omgivelserne.

...og at bookmakeres vurdering var det selvsamme, selvom du ikke mener det kan bruges...

Arh, det er vist, retfærdigvis, ikke det jeg skriver.

Jeg konstaterer blot, at et odds ikke er udtryk for en "ren" sandsynlighedsvurdering. Bookmakere (deres algoritmer) tager ligeledes højde for andre parametre, der relaterer til spillernes typiske adfærd.
Hej igen @Rosso
Sorry! Det var tiden, der løb afsted, og fnidder var uheldigt formuleret. Mente bare, at vi nok begge gjorde ”nedslag”, hvor du analyserede et spadestik dybere, og jeg tog en lidt nemmere tilgang – a la at bytte fodboldkort, groft sagt.
Og ja, vi ser naturligvis forskelligt på det med vores subjektive briller, så du kan rulle med øjnene af mig, og jeg kan sukke af dig. Det når vi lige vidt med :)

Hvorvidt det er svært at finde logik i min vurdering af Inters underpræstation og Milans overpræstation er op til dig. Jeg har ikke lige tiden eller lysten (uden at det skal lyde næsvist) til en akademisk begrebsdebat, men holder på, at man kan kigge på et hold, det resultat som forventes af holdets kaliber og så deres resultat her mod enden. Gør jeg det, ser jeg et Inter-hold under det forventede og et Milan-hold over. Såre enkelt. Ligesom jeg ville kunne se på to boksere, vurdere at X ville vinde, men lade mig overraske over at en underdog knock out’ede ham. Ja, så ville de yde en vis evne under kampen, men det billede kunne stadig tale imod hvad folk havde forventet forud for (folk værende mig, bookmakere, måske andre Serie A-tilhængere herinde). Men ja, ”man er ikke bedre end sin sidste kamp”, siges det.

Fint med dit blik på de her spillere. Også under nuværende form ser jeg flere af dem som klare forstærkninger på Milans hold. Men det er så her, vi er uenige.
Men ud fra din Wall Street reference kan det jo i det hele taget blive svært at snakke transfers så. Selvom det f.eks. er gået meget fint for Hakan (uden kun at se stats). Han har f.eks. taget sin Inter-rolle ganske flot til sig efter skiftet fra netop Milan.

Og fair nok med din holdning til bookmakere. Igen bruger jeg det som et pejlemærke, som jeg synes dækker over sandsynlig fodboldvurdering, og derfor et retvisende billede på favoritværdigheder forud for sæsonen.
1-0 sejr til Pisa imod Benevento. 1-1 samlet, men som jeg har forstået det, så er Pisa i finalen i playoff grundet de sluttede højere end Benevento i tabellen. De kommer til at møde enten Monza eller Brescia.
Forza Napoli Sempre!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvordan er mulighederne for at finde billetter til Serie A på dagen? Jeg er i Napoli og overvejede derfor et smut til Salerno for at se dem mod Udinese i aften. Jeg har dog ikke kunnet finde billetter gennem den officielle side, formentlig fordi de er udsolgt (?). Kan man for eksempel møde op uden for stadion og satse på, at nogen sælger sine billetter?
Jeg kan godt forestille mig, at der er udsolgt på Stadio Arechi. Det gælder trods alt overlevelse i Serie A. Om nogen er villige til at sælge deres billet ved jeg ikke, men er der udsolgt ved jeg at de i så fald bliver dyre.
Hvis du ligner en turist så vil du formentligt blive antastet af sortbørs hajerne udenfor stadion og spurgt om du vil købe billet.
https://c1.staticflickr.com/9/8599/16255269225_793dd48c0b.jpg
Sidste ekstra billetter revet væk. Maxiskærm og morgenmad. Billetter til alle dagens 4 vigtige kampe er 20 doblet i pris (ER = ren Milanby, stadion og affære i dag). Men tag da til Salerno, køb den særlige tshirt og oplev en vild atmosfære selv udenfor

T-shirt granata, la scritta "Io c´ero" e numero 22 sulle spalle. Richiama il giorno di maggio ma anche l´anno di grazia. Dal 19 maggio, saranno tutto in vendita negli store ma nel frattempo i tifosi hanno preso d´assalto le ricevitorie: acquistati 23.207 biglietti. La quota comprende gli abbonati

https://salernitananews.it/arechi-sold-out-per-salernitana-udinese-cancelli-aperti-dalle-17-30/

https://amp.salernotoday.it/sport/calcio/biglietti-masxischermo-stadio-arechi-tifosi-salernitana-20-maggio-2022.html
Under normale omstændigheder tror jeg sagtens du ville kunne købe en billet. Salernitana har et relativt stort stadion i forhold til deres gennemsnits tilskuertal. Men til denne kamp tror jeg dog ikke det er realistisk. Men om ikke andet så kan du prøve og hvis det ikke lykkedes, så kan du sikkert se kampen på en bar og opleve stemningen hvis Salernitana overlever.
Forza Napoli Sempre!
Annonce