Snak

Jeg tror Fabian Ruiz fortsætter i Napoli. Jeg tror ikke De Laurentiis vil lade så mange profiler gå på en gang. Og situationen med Ruiz synes jeg ikke kan sammenlignes med Koulibaly, idet sidstnævnte har været væsentligt længere i Napoli og det var tidspunktet at skyde ham afsted. Selvfølgelig kan et bud være så højt at man nærmest er nødt til at sige ja, men udfra et sportsligt synspunkt, så håber jeg helt vildt at der bliver holdt sammen på resten af truppen.

Hey ya´ll.

Er der allerede oprettet en Holdet-liga for den kommende Serie A sæson?

Hvis ikke opretter jeg gerne en.

Tror ikke der er nogen endnu. Hvis du opretter én så smid lige liganavn og password her i tråden.

Serie A pulje på holdet.dk.

Liganavn: bold_brugerne
Password: $erieA

Vel mødt!

Nå, 10 dage til sæsonåbningen. Jeg glæder mig virkelig meget til den kommende sæson. Ikke blot fordi Milan løber på banen med det smukke scudetto-emblem på trøjen, men også fordi ligaen ser mere og mere lige ud.

Tænkte jeg ville komme med mine egne betragtninger omkring mesterskabskampen - fedt hvis andre byder ind også.

Scudetto
I mit univers er det umiddelbart en kamp mellem tre hold; Milan, Inter og Napoli (i vilkårlig rækkefølge).

Milan: her ser jeg et hold der har lagt på ift det hold der tog mesterskabet sidste år. Dels er der kommet aflastning til Giroud i forreste geled. Origi er muligvis ikke en topangriber, men jeg ser ham passe rigtig godt ind på Milans hold.

Meget tyder også på, at Pioli ændrer lidt på konceptet i denne sæson (hvilket han allerede gjorde hen mod slutningen af sidste). Det kunne meget vel være for at akkommodere Girouds og Origis styrker (og svagheder).

Dertil er De Ketelaere naturligvis kommet til. Jeg tror ikke han vælter ligaen fra dag ét, men han har helt klart potentialet til at blive en profil. Og så giver det Pioli nogle flere offensive kort på hånden, hvilket ganske tydeligt har været Milans akilleshæl over de seneste sæsoner.

Milans styrke findes dog først og fremmest i holdet. Truppen er, efter min ydmyge mening, utrolig godt sammensat og der er en stærk kultur. På den måde minder det faktisk rigtig meget om tidligere store Milan-hold.

Desuden ser man også talenterne bygge på fra sæson til sæson og spille sig ind som klare startere. Dermed findes der er forstærkning i de enkelte spilleres udvikling.

Adli kan godt gå hen og blive sæsonens overraskelse i Milan.

Inter: har, på papiret, styrket sig væsentligt med Lukaku. Sidst han var at finde i Serie A, var han ligaens bedste. Inzaghi er en dygtig (og pragmatisk træner) og der er ingen grund til at tro, at han ikke kan finde det bedste frem i belgieren igen.
Han (Lukaku) kender desuden Lautaro og derfor skal de næppe bruge meget tid på at finde takten sammen.

Samtidig har Inter, nok til manges overraskelse, formået, at holde sammen på truppen - herunder mest nævneværdigt på forsvarskæden.

Personligt ser jeg Inters største spørgsmålstegn på venstre wingback. For det første har Gosens nogle markante støvler at udfylde. Men han har, indtil videre, også lignet en skygge af den profil han var i Atalanta. Og det ville ikke være første gang, at man har set en Atalanta-profil have svært ved at finde niveauet i en anden klub.

Inters mesterskabsdrømme står og falder dog ikke med en enkelt position. De har overordnet set en rigtig stærk trup, bestående af modne og erfarne spillere der ved hvad der skal til.

Personligt synes jeg tilgangen af Asllani er rigtig spændende. Han kan blive en stærk understudy til Brozovic - en position hvor jeg synes Inter tidligere har haft det lidt svært på reservesiden.

Kickeren omkring Inter er selvsagt hvad der sker frem til vinduet lukker. Og mere specifikt; ryger Skriniar? Han bliver en svær (læs: tæt på umulig) mand at erstatte.
Jeg ser dog fortsat Inter som en del af mesterskabskampen, selv uden Skriniar. Først og fremmest fordi de har ligaens, efter min mening, mest potente offensiv.

Napoli: jeg ved mange vil være uenig med mig her.
Personligt ser jeg dog Napoli som værende styrket op til denne sæson - og det kan selvsagt synes et useriøst postulat, når både Koulibaly og Insigne har forladt dem.

Førstnævnte er åbenlyst en svækkelse, men de har samtidig købt fornuftigt ind med både Kim og Östigård der giver noget mere bredde.

Dertil kommer at jeg virkelig ser frem til at følge Kvicha i Serie A. Jeg har fulgt med på sidelinjen gennem et par sæsoner (fordi han har rygtet til Milan), og det er virkelig en spiller med et kæmpe repetoire.
Efter min bedste overbevisning, kommer napolitanerne hurtigt til at glemme Insigne (i hvert fald rent spillemæssigt).

Og så har de, efter min mening, ligaens mest komplette angriber i form af Osimhen.

Sluttelig har de en fremragende træner der, som jeg ser det, formår, at få det bedste ud af sine spillere.

Skal man være djævlens advokat, kan bredden blive en udfordring for Napoli - selvfølgelig først og fremmest på 9er-positionen.

De europæiske pladser + den sidste CL-billet
Jeg synes det er utrolig svært, at vurdere styrken for holdende efter de tre førnævnte. Der er helt klart argumenter for at flere af dem kunne spille med om mesterskabet. Men alligevel synes jeg der mangler noget.

Juventus: man kunne selvfølgelig sagtens argumentere for, at de hørte til i kategorien ovenfor. Og det er ingenlunde utænkeligt, at jeg sidder med røde ører i maj næste år, mens den gamle dame hæver pokalen.

De har en klasseangriber i Vlahovic og selvfølgelig masser af dygtige spillere omkring ham. Først og fremmest Chiesa som jeg anser som værende blandt en lille håndfuld af italienske spillere, der har verdensklasse-potentiale.
Købet af Bremer er også virkelig skarpt (omend en no-brainer i den pågældende situation).

Når jeg så alligevel ikke tror på dem skyldes det, at jeg synes det mangler det der lidt "usynlige" som gode hold er gjort af; en stærk kultur, et klart hieraki, stærke ledere.
Det kunne egentlig defines som at truppen er god nok til en topplacering, det er holdet bare ikke.

I den forbindelse anser jeg "købet" af Pogba som noget nær hovedrystende - det ligner i hvert fald ikke medicinen, hvis man deler holdning til at kulturen i klubben er en udfordring.

Derudover har jeg simpelthen ikke fidus til Allegri. Det forekommer mig, at han dels ikke har fulgt med den udvikling der har været i Serie A, hvor masser af tempo og aggressivt pres er en fællesnævner, nærmest fra top til bund i ligaen (med enkelte undtagelser).

Dernæst har jeg også svært ved at se hans koncept. Hvordan vil han udfolde de egenskaber der gjorde Vlahovic til ligaens bedste angriber? Hvordan vil han få det bedste ud af Chiesa? Osv.

Personligt synes jeg heller ikke han gør holdet nogle tjenester ved at ændre formation så ofte som han gør. Måske det var bedst, at finde ét koncept og skabe et udgangspunkt omkring det. Når det så er på plads, kan man eksperimentere lidt mere.

Roma: jeg har det med Roma nogenlunde som jeg har det med Juventus. Ser man på truppen alene, burde de egentlig kunne spille med om mesterskabet. Ikke mindst tilgangen af Dybala ser spændende ud. Og hvis Wijnaldum også lander i Rom, begynder det klart at se spændende ud.

Mit altoverskyggende argument imod Roma som mesterskabsbejlere hedder Mourinho. Jeg har tidligere være stor fan, men jeg anser ham nu som en dinosaur der først og fremmest har til formål, at skabe et cirkus omkring sin egen person.

Efter min ydmyge mening, har han (som i tilfældet med Allegri) simpelthen ikke fulgt den udvikling Serie A har været igennem. At man henter Nemanja Matic er et meget godt billede på dét (I know, han bliver næppe en nøglespiller).

Disclaimer: jeg anerkender fuldt ud, at jeg meget vel, også her, kan sidde med røde ører, når Roma har hentet en topplacering.

Lazio: det er altid et svært hold at vurdere.
De har to af ligaens absolut bedste spillere i form af SMS og Immobile, men mangler måske lidt kvalitet herefter.
Jeg synes dog de har forstærket sig fornuftigt - specifikt ser jeg Romagnoli og Marcos Antonio som kvalitative tilføjelser, ligesom Casale og Maximiano også kan blive positive bekendtskaber.
Kan man tilføje en Sarri-darling i skikkelse af Emerson, synes jeg det ser ret fornuftigt og en CL-billet er ingenlunde udenfor rækkevidde.

Fiorentina: jeg synes personligt de har gang i noget rigtig spændende i Firenze. Dodo, Gollini, Mandragora og selvfølgelig Jovetic, ligner alle kvalitetstilføjelser.
Når man smider dem i pulejn med en række andre klassespillere, ser det pludselig meget fornuftigt ud.

Omvendt kan man sige, at der også skulle forstærkninger til i begge ender ift til en sæson hvor man havde en målscore på +8.
Forsvarsmæssigt var det 2. dårligst i top7, hvilket var det samme når man ser på angrebet.

Alligevel tror jeg dog på, at de gode florentinere kan gå hen og drille mange af de lidt større hold og helt klart er i spil til de euopæiske pladser.

Atalanta: magien synes jeg at være forsvundet i Bergamo. Eller måske skal man se det som en ny æra der skal bygges op. Jeg ser dog under alle omstændigheder Atalanta som værende i en mellemfase, hvor de må tage til takke med midterplaceringer.

Nedrykning
Oprykkerne er selvfølgelig altid the usual suspects når det kommer til at pege på de hold der ryger ud af ligaen.
Jeg synes dog, uden at gå alt for meget i detaljer, at der er et lidt bredere felt, der kandiderer til en tur i Serie B.
Herunder Empoli der har mistet et par profiler ift sidste sæson.

Et hold som Salernitana synes dog, at have gjort nogle fornuftige indkøb og kunne meget vel sikre sig overlevelse i god tid.

Mit bud på placeringer (med forbehold for et endnu åbent vindue).

Top7
Inter
Milan
Napoli
Juventus
Lazio
Roma
Fiorentina

Nedrykning (vilkårlig rækkefølge):
Empoli
Cremonese
Spezia

Fiorentina: jeg synes personligt de har gang i noget rigtig spændende i Firenze. Dodo, Gollini, Mandragora og selvfølgelig Jovetic, ligner alle kvalitetstilføjelser.
Når man smider dem i pulejn med en række andre klassespillere, ser det pludselig meget fornuftigt ud.

Ah jeg tror chancen for en god placering er bedre med Jovic end med Jovetic hehe

Ellers en sublim gennemgang. Skal nok prøve at give mit besyv med, når vi kommer endnu nærmere sæsonstarten.

Skal selvfølgelig nok også få lavet et bold-hold.

@andib
Vent nu bare - Pradé hiver en kanin op ad hatten! Hehe!

@Rossoneri
Pradé har jo allerede haft kontakt tidligere med Hertha (Piatek) så……

Her i optakten tænkte jeg, at det også kunne være interessant, at se lidt nærmere på de enkelte hold. Vi er jo hver især nok klogest på det hold vi følger, så kunne være fedt, hvis andre havde lyst til at komme med lidt dybere detaljeniveau på deres hold.

Jeg lægger gerne ud med mit syn på Milan.

Udenfor banen
Der er jo sket en del udenfor banen i Milan hvor RedBird har overtaget aktiemajoriteten. Der er lidt juridiske tovtrækkerier, bl.a. fra en gruppe af minoritetsaktionærer og minsandten om Li Yonghong (tidligere ejer før Elliott) ikke også har meldt sig på banen.

Altsammen ventes dog blot, at være "pipperi" og handlen skulle gerne gå endelig igennem pr. 1. september.

Med RedBird er forventningen i øvrigt, at det bliver mere af det samme som under Elliott. Som Milan-fan mener jeg man skal være utroligt glad for det.

Klubben lider fortsat under fortidens fejltagelser (både Berlusconi og Li er synderne), men den nuværende ledelse står, efter min ydmyge mening, til topkarakter.

Dels har man tøjlet omkostningerne, har noget nær fordoblet indtægterne og har skabt en trup med masser af fremtid i, der allerede nu leverer resultater.

Omkring indtægtsiden spiller "vores egen" Casper Stylsvig en absolut nøglerolle og han fortjener, i min bog, lige stor ros som fx Maldini.

Truppen
Det overordnede mantra fra ledelsen har været "evolution, ikke revolution". Det skinner også fint igennem ift transfermarkedet.

Størstedelen af truppen er uændret og ift en ideel starter, er det umiddelbart kun to ændringer.

På afgangssiden har vi mistet både Kessíe og Romagnoli - traditionen tro på en fri transfer.

Begge var i sidste sæson offer for Piolis taktiske ændringer og personligt ser jeg ikke deres afgange som en svækkelse.

Kessíe var, efter min mening, blandt de absolut bedste balancespillere og bolderorbrere i verden i Piolis 20/21 udgave af sit koncept. Her var hans rolle (kogt ned), at sikre restforsvaret. Det gjorde han formidabelt. Men når han har bolden på fødderne, bliver han en middelmådig spiller - at best.

På samme måde blev Romagnoli offer for sin manglende speed.
Pioli har hele tiden gerne ville spille med en ultra-høj backkæde og her dur det ikke hvis angriberne er markant hurtigere. Navnlig når Romagnoli spillede ved siden af Kjær, kom de i problemer.

Romagnoli selv har da også udtalt, at han befinder sig bedre i Sarris system og koncept og på den måde, er det en lykkelig skilsmisse. I parentes bemærket, tror jeg også han bliver en stor gevinst for Lazio,

Kessíe er ikke blevet direkte erstattet og det er der formentlig heller ikke behov for (mere om det længere nede). Romagnoli derimod skal erstattes - om ikke andet numerisk. P.t. tæller truppen Tomori, Kalulu, Kjær og Gabbia. Kalulu dækker i øvrigt også højre back.

Meget tyder på, at Abdou Diallo (PSG) står øverst på ønskelisten. Det skyldes, efter min bedste overbevisning, tre primære ting; han har nogenlunde samme karakteristika som Kalulu og Tomori, han kan også dække venstre back og så er han venstrebenet, hvilket giver nogle muligheder ift at spille med tre i bagkæden (som Pioli har bekræftet er på tapetet).

Min klare forventning er, at Milan har en ny CB i truppen inden vinduet lukker.

De indkomne transfers tæller Pobega, Adli (begge retur fra lån) samt De Ketelaere og Origi. Dertil har man vekslet lån til permanente aftaler med Messias og Florenzi.

De Ketelaere giver nogle muligheder (qua hans størrelse) som man tidligere havde i Zlatan - det samme kan til dels siges om Adli.

I Origi får Milan også en nødvendig aflastning til Giroud.

Alt i alt ser jeg en styrket trup ift sidste sæson, hvor der både er tilføjet kvalitet og bredde.

Formation/system
Med Pioli giver det ikke mening, at tale om formationer. På papiret stiller han holdet op i en 4-2-3-1, men sådan ser det ingenlunde ud i løbet af kampene.

Her vil jeg indskyde en ros til Pioli for at være eminent til at fokusere på den enkelte spillers kompetencer fremfor et rigidt system.

Et par gennemgående principper for Pioli tæller; meget høj bagkæde, aggressivt pres overalt på banen, masser af fart, skabe åbne rum at spille i via overbefolkning af andre og masser af positionsskift.

Et fast princip hos Pioli er, at man bygger op med tre mand i bagkæden. Det kan skabes på flere måder. Dels en CM der falder ned i banen, men ofte sideforskyder man også i bagkæden, så den ene back "hænger", mens en CB trækker bredt modsat.
Tidligere var det meget højre back (Calabria) der hang - af den simple grund, at han er langt bedre defensivt og i opbygningsspillet end hans modpart i den anden side (Theo).
I indeværende sæson, har de to dog skiftet i højere grad.

Derudover arbejder Pioli også ofte med "Guardiola-backs" (ikke at det er noget han har opfundet), der søger mere centrale ruter i banen.

Ser man lidt længere frem på banen, har Pioli også eksperimenteret lidt med rollerne over seneste sæson.
Oprindeligt havde Tonali en mere holdende rolle, omend selvfølgelig mere flere kreative udfoldelser end Kessíe.
Hen mod slutningen af sæsonen, er Tonalis rolle dog ændret til en boks-til-boks rolle, hvilket jeg mener understøtter hans kompetencer optimalt.
Det kræver selvfølgelig omvendt en lidt anderledes rolle for Bennacer, der i højere grad skal dække af foran forsvaret.
Det er en rolle der også passer ham glimrende.

Hele midtbanekonstellationen blev også ændret i sidste del af sæsonen, hvor det i højere grad blev en tremands-midtbane med Kessíe som sidste aktør.
Det skyldtes bl.a. nogle taktiske overvejelser, hvor Pioli ville bruge Kessíe som presspiller overfor modstanderens 6er. Men dels skyldtes det også dårlig form hos Brahim, hvilket, efter min mening, også kan/bør føres tilbage til nogle taktiske betragtninger.

Min forventning til kommende sæson er også, at det i højere grad kommer til at ligne tre på midten, med Tonali, Adli og Bennacer der kommer til at veksle i roller.

Dette skal ikke mindst ses i lyset af tilgangen af De Ketelaere som bl.a. kan bruges som højre wing, hvor han naturligt vil trække ind i banen og præge spillet derfra. I den situation vil den højre 8er (givetvis Adli) søge de rum belgieren efterlader/skaber på ydersiden.

I Pobega har man hentet et navn hjem der er klar til Milan og som passer fint kan agere backup for Tonali. Krunic bliver så den primære backup for Bennacer, mens Adli og Brahim skal slås om den sidste plads (mit bud er at franskmanden vinder den dyst).
Alt i alt kommer vi dog til at se mange kombinationer på midten.

Ser man på offensiven har Milan også været tvunget til ændringer. Dette noget der allerede opstod sidste sæson og som Pioli ikke rigtig formåede at løse.

I 20/21 sæsonen var hele Milans offensiv bygget op omkring et relativt simpelt princip; slå en lang bold op på Zlatan der falder ned i banen og sæt spillet derfra. Som jeg ser det, er Zlatan den bedste link-up spiller i ligaen og derfor var det oplagt, at fokusere på de kompetencer.

Konceptet byggede dertil på, at både venstre wing og vores 10er skulle angribe de rum der opstod omkring og bag modstandernes forsvarskæde, når Zlatan forlod det område.

Problemet opstår selvsagt når Zlatan er ude og der ikke findes en erstatning med lignende kompetencer. Og med Zlatans fremskredne alder er der blevet længere og længere mellem hans optrædender.

En væsentlig ændring i dette offensive koncept, er Leaos rolle. Han er blevet trukket længere tilbage på banen og har nu primært til opgave, at angribe på ydersiden.
Det bringer først og fremmest Leaos primære kompetencer i spil (speed og teknik), men det skaber også et væsentligt ændret offensivt koncept.

Ændrigen har ikke mindst gavnet Giroud, der nu kan fokusere på at finde de rette positioner i feltet og ikke skal agere link-up spiller dybere i banen (man fornærmer vist ingen ved at sige, at det ikke er hans spidskompetence).
Som jeg ser det og uden at være ekspert på Origi, ligner det også, at det passer godt til hans kompetencer.

En af grundende til at hente De Ketelaere er givetvis også, at Pioli gerne vil have fleksibiliteten til at spille med to i front.
Op til sidste sæson var tanken, at Zlatan og Giroud skulle ko-eksistere i en dynamik hvor Zlatan faldt ned i banen som link-up spiller mens Giroud skulle blive i boksen. Det kan man genskabe med De Ketelaere og Giroud/Origi (og Rebic for den sags skyld).

Generelt set tror jeg vi kommer til at se mange forskellige konstellationer i offensiven.

Forventninger til sæsonen
Som skrevet andetsteds spår jeg Milan til at ramme 2. pladsen i den kommende sæson. Egentlig synes jeg ikke Milan ser underlegne ud ift konkurrenterne og jeg tror da også der bliver drama til det sidste.

Men jeg har på fornemmelsen, at der kommer til at være meget klar fokus på CL i kommende sæson.

Der kan næppe være nogen tvivl om, at de nye ejere i høj grad ser Milan som et underholdningsbrand (det har Gerry Cardinale givet meget klart udtryk for).
Vejen til international branding går direkte igennem CL - navnlig når man spiller i Serie A, hvor den globale eksponering er mindre end PrL og La Liga.

Og Milans trup er simpelthen ikke god/bred nok til, at fokusere fuldt ud på to turneringer.

På spillersiden tror jeg selvfølgelig Leao bliver en meget markant profil. Jeg har også meget høje forventninger til Tonali og Bennacer, mens Adli kan blive sæsonens overraskelse.

De Ketelaere tror jeg kommer til at lade vente lidt på sig, men hen mod sidste halvdel af sæsonen, skal han nok vise hvorfor ledelsen var så vedholdende i jagten på ham.

Tomori og Kalulu ligner også et makkerpar der igen kommer til at sætte standarden for en høj backkæde.

God ide. Her er mit syn på Lazio.

For mig at se er det på mange måder År Nul for Lazio og Sarri efter at man sidste sæson endte med en hæderlig femteplads, men Sarri kom ikke ret langt med at indføre sit koncept. Der er hentet spændende spillere ind, men der er samtidig også sagt farvel til spillere med mange kampe under bæltet, og flere er på vej ud. Derfor tror jeg, at det bliver en svær sæson for Lazio, der skal spille et nyt hold sammen.

Man har i sommerpausen sagt farvel til begge målmænd, Strakosha og Pepe Reina, Luiz Felipe, Lucas Leiva og kæmpefloppet Muriqui mens det kreative omdrejningspunkt Luis Alberto også vil væk. Mirakuløst nok er SMS stadig i klubben, men han kan selvfølgelig nå at smutte endnu.

De bageste geledder er totalt omstrukturerede. På målmandsposten er Maximiano hentet i Granada, og han har vist sig at have store problemer med fødderne og langskud. Nu forsøger man så at hente en keeper mere i Spezia, for PT er der ingen reserve til Maximiano.

Romagnoli og Casale er begge nye og klare førstevalg til midterforsvaret, men relationerne mellem de to og keeperen er selv sagt ikke på plads endnu. Romagnoli er nærmest blevet fejret som en helgen, da han skrev under på sin kontrakt, så forventningerne er enorme, men han mangler fart og har tidligere også døjet med skader. Som backup til midterforsvaret har man Stefan Radu på 73 år, nyindkøbet Mario Gila, der i en alder af næsten 22 år har spiller 23 minutters førsteholdsfodbold, og Patric, som godt nok spillede midterforsvarer i seneste sæson, men som egentlig er back og desuden en dum spiller.

Her kunne man godt bruge Acerbi, der godt nok havde en sæson under par, men som i adskillige sæsoner har bevist sig som en god mand og en lederskikkelse for Lazio. Jeg er sikker på, at man kunne have klinket skårene med ham, hvis klubben havde bakket ham op, da han ragede uklar med klubbens tåbelige ultras, men i stedet forsøger man nu på ganske uværdig vis at fryse ham ud, og han var ikke med på sidste træningslejr.

På venstre back forsøger man at leje Emerson i Chelsea, for man har kun en masse elendige: Hysaj, Kameonovic (som Sarri IKKE ville have), Mohamed Fares, førnævnte pensionist Radu og Riza Durmisi (ja, det er vildt, men han er altså stadig på kontrakt). Lige nu er bedste bud på den position sidste års nødløsning Marusic, der egentlig hører til i højre side. Højre back er bedste bud Lazzari, der ikke er nogen ørn til at forsvare, og sidste år brugte Sarri ham kun modvilligt.

På midten er Vecino hentet efter udløb i Inter og Marcos Antonio, hentet i Shaktar Donetsk, skal fylde nogle store sko efter Lucas Leiva. Med Luis Albertos forventede afgang får SMS endnu større ansvar end han allerede har, for det er småt med kreativitet på midtbanen. Og hvis SMS også smutter er man alvorligt på skideren.

På kantangriber-pladserne er der en del muligheder med Felipe Anderson, Zaccagni og Pedro samt Cancellieri der er lejet i Verona og et par talenter, der fik et par lovende indhop i sidste sæson.

Enhver Lazio-fan må desuden bare krydse alt, hvad der overhovedet kan krydses for, at Immobile endnu engang kan holde sig skadesfri og bevare målformen, for der er INGEN andre fuldblodsangribere i truppen. Ingen. Skal han aflastes, er vi ude i noget falsk 9´er fra de førnævnte kantangribere.

Uden for banen er alt som det plejer. Præsident Lotito er stadig hadet af ultras, og han er svær at arbejde sammen med for snart sagt alle. Herunder andre klubpræsidenter og sportsdirektør Igli Tare, som han har et mildt sagt anstrengt forhold til.

Lazio kan desuden bidrage til den sædvanlige Serie A-komik, hvis de vælger at give debut til Mussollinis oldebarn, som naturligvis spiller på højrefløjen.