Redigeretman 22. maj 2023
Meldingerne fra diverse medier går på, at Juventus bliver tildelt 12 point i straf. Jeg understreger selvfølgelig, at dette er rygter og dermed ikke bekræftet.
Hvis vi dog leger lidt med det teoretiske scenarie, vil stillingen være som følger;
Napoli 86
Lazio 68
Inter 66
Milan 64
Atalanta 61
Roma 59*
Juventus 57*
*Mangler at afvikle deres kampe i runde 36.
Dermed er 4. pladsen fortsat i spil for fem klubber (Inter, Milan, Atalanta, Roma og Juventus). Lazio vil være sikrede en CL-plads, da de er bedre indbyrdes end Roma.
Klubbernes resterende to kampe;
Inter: Atalanta (h), Torino (u)
Milan: Juventus (u), Verona (h)
Atalanta: Inter (u), Monza (h)
Roma: Salernitana (h), Fiorentina (u), Spezia (h)
Juventus:
Det bemærkes herunder, at der er to indbyrdes opgør blandt holdene der kæmper som CL (Inter - Atalanta / Juventus - Milan).
Inter har behov for 2 point for at sikre CL, da de er bedre indbyrdes end Roma (indbyrdes målscore). Ved pointlighed vil Inter også være bedre indbyrdes end Milan, da de pt har en målscore der er ni mål bedre end Milans ditto.
Milan skal umiddelbart vinde de to sidste kampe for at være sikre på CL, da der er indbyrdes pointlighed mellem dem og Roma.
Hvis jeg forstår de nye regler ret, kan vi her stå med en playoff-kamp om 4. plads, i det tilfælde, at Milan henter 4 point i de sidste to kampe, mens Roma vinder de resterende tre.
Milan kan snuppe 3. pladsen i det tilfælde, at Inter henter mindre end 4 point i de sidste to kampe, mens Milan vinder begge.
Kravet til Atalanta er givetvis ganske simpelt - 6 point i de sidste to kampe. Og selv der synes det usandsynligt, med tanke på Romas kamp i hånden.
Roma kan ikke afgøre deres skæbne selv, men der findes en række scenaier hvor man kan hente både 4. og 3. pladsen.
Playoff-scenariet er beskrevet ovenfor, men hvis Milan taber i Torino i næste weekend (hvilket er ganske plausibelt), er Roma i føresædet til 4. pladsen før sidste spillerunde. Inter skal tabe begge kampe for at Roma kan blive nr. 3.
Juventus kan ende på 66 point i alt, forudsat ovenstående pointstraf. Det vil bringe dem á point med Inter, hvis sidstnævnte altså taber de resterende to kampe.
Milan må kun få ét point i de resterende kampe for at Juve kan nå dem. Med to uafgjorte (hvoraf den ene implicit vil være mod Juventus) ville Juventus ikke kunne hente nok point.
Juventus vil selvfølgelig også være afhængig af Atalantas og, først og fremmest, Romas resultater.
Man kan i øvrigt bemærke, at Juventus fortsat kan ende udenfor CL-pladserne selv hvis pointstraffen endeligt annulleres. Det kræver dog, at de taber til Milan samt højst får 1 point mod Empoli og Udinese.
Det er godt nok noget af et drama vi står med.