Snak

Mere indhold efter annoncen
Fandme stært lige at få en Wu-Tang reference ind.


Hehe, tak Rosso. Bedømt på indlæggene herinde tænkte jeg at aldersmedianen tilsvarede hip hoppens gyldne æra. Så jeg forventede at der mindst var en som fangede den slet skjulte reference.

Men jeg har altid værdsat at hive en kulturel identitetsmarkør ind i en ellers ikke relateret samtale. Bare lige for at vide hvordan landet ligger.
"Old Lull Bee"
Jeg synes det er lidt for letkøbt, blot at trække grådighedskortet.


Mit argument er en reaktion på en herskende fortælling om at fodboldsspillere har 20 år til at tjene deres penge i, og dette retfærdiggører deres valg når de drager til Mordor. De spillere vi taler om, lever et vanvittigt liv i sus og dus (tjek IG) og det bliver de højst sandssynligt ved med. Især hvis man accepterer devisen om at det er nemmere at tjene en million når man har en.

Taget det sportslige niveau og lønninger der bliver givet, mener jeg sagtens man kan udlede at de spillere som vælger Saudi Arabien har økonomi som primær motivation. Ikke at der er noget i vejen med det, men endelig har vi brudt den nostalgiske fortryllende fortælling om at fodboldsspillere elsker dit og dat.

De er forretningsmænd. Og de vil have mere. (Selvom der findes undtagelser, bevares)

At SMS vælger Saudi og ikke Kina, betyder stadig ikke at den tradition, eksponering, fankultur/idolisering og andre meta-forhold er langt mere nærværende andre steder såsom Europa (naturligvis), Sydamerika og Afrika.

Som sagt tror jeg det er for sent. FIFA og UEFA burde have taget affære for lang tid siden, og dette er bare endnu en eskalering af en trend som vi (Europa og særligt Italien) startede.

EDIT: Og jeg mener slet overhovedet ikke man kan sammeligne fodbold med golf. Det var et ægte WTF her fra mit tastatur. Det må du sgu ikke gøre. Var jo ved at få morgenkaffen galt i halsen. Tænk på mit helbred.
"Old Lull Bee"
Mit argument er en reaktion på en herskende fortælling om at fodboldsspillere har 20 år til at tjene deres penge i, og dette retfærdiggører deres valg når de drager til Mordor.

Det er jeg, isoleret set, meget enig i.

Jeg vil endda gå så langt, at man skal have levet under en sten de sidste 10 år, for at mene andet.

...men endelig har vi brudt den nostalgiske fortryllende fortælling om at fodboldsspillere elsker dit og dat.

Jeg synes sådan set også, at fansne bærer en væsentlig del af skylden.

Vi går jo stadig og dyrker historierne om bandeiras, selvom vi burde vide, at den tid er forbi. Præmisserne var anderledes dengang, men vi fans kræver fortsat det samme af spillerne.

Det er jo sådan set ikke anderledes end de generelle arbejdsmarked, hvor 25-års jubilæer og guldure, ikke vil være noget vi ser i fremtiden.

At SMS vælger Saudi og ikke Kina, betyder stadig ikke at den tradition, eksponering, fankultur/idolisering og andre meta-forhold er langt mere nærværende andre steder såsom Europa (naturligvis), Sydamerika og Afrika.

Nej, slet ikke.
Men jeg vil påstå, at det nye Saudi-projekt har et langt højere sportsligt niveau end fx Kina, USA eller Indien, som også har gjort forsøget.

Dermed kan med rette sige, at attraktionen kan være andet end pengene. Og det kan også sagtens være begge dele.

Som sagt tror jeg det er for sent. FIFA og UEFA burde have taget affære for lang tid siden, og dette er bare endnu en eskalering af en trend som vi (Europa og særligt Italien) startede.

Hvordan skulle de have taget affære? Jeg anser ikke, at man kan standse udviklingen mod mere og mere kommercialisering.

Den del kan jeg personligt sagtens leve med. Men UEFA har "bare" gjort spillepladen ujævn.

Og heri synes jeg det er interessant, hvordan UEFA vil reagere.

Og jeg mener slet overhovedet ikke man kan sammeligne fodbold med golf. Det var et ægte WTF her fra mit tastatur.

Jeg synes nu sammenligningen her giver god mening.

Her valgte en række topspillere, at rykke til den saudiske tour, selvom det betød, at de ikke længere ville kunne deltage på PGA touren.

Det opstiller, som jeg ser det, det samme dilemma UEFA står i overfor den nye saudiske liga.

PGA touren truede også med bål og brand, men har nu anerkendt, at den eneste udvej er et samarbejde.

Spørgsmålet er hvordan UEFA kommer til at reagere.

I modsætning til med ESL, sidder Ceferin ikke andet end løst krudt denne gang.
Det er selvfølgelig for sent nu og sikkert også urealistisk, men en metode til at regulere kunne fx være verdensomspændende løn- og transferloft samt FFP-regler, som rent faktisk blev taget alvorligt, efterlevet og sanktioneret. Men det løb er selvfølgelig kørt forlængst.

I takt med at min interesse for topfodbold daler, så stiger min interesse for NFL. Jeg er med på, at det er et kæmpe paradoks, da en lukket liga uden op- og nedrykning samt masser af penge på mange måder er den ultimative kommercialisering, men lønloftet og draftsystemet gør at forskelle udlignes, og de dårligste hold kan på få år blive konkurrencedygtige.
En fisselatte, tak.
Jeg synes sådan set også, at fansne bærer en væsentlig del af skylden.

Vi går jo stadig og dyrker historierne om bandeiras, selvom vi burde vide, at den tid er forbi. Præmisserne var anderledes dengang, men vi fans kræver fortsat det samme af spillerne.

Det er jo sådan set ikke anderledes end de generelle arbejdsmarked, hvor 25-års jubilæer og guldure, ikke vil være noget vi ser i fremtiden.


Væsentlig og væsentlig. Klubberne og brands´ne reproducerer og kapitaliserer væsentligt på sådanne fortællinger. Hvis du har været på Mondo Milan Museum så er det hele sovset ind i sådanne narrativer.

Nej, slet ikke.
Men jeg vil påstå, at det nye Saudi-projekt har et langt højere sportsligt niveau end fx Kina, USA eller Indien, som også har gjort forsøget.

Dermed kan med rette sige, at attraktionen kan være andet end pengene. Og det kan også sagtens være begge dele.


Sportsligt, ja måske. Men derfor vil der gå mange mange år før de opnår en fodboldkultur der tilsvarer de store markeder. Selvom første regel i kapitalisme er akkumulation og ekspandering, så skal der også sørges får at man ikke udfordres i de (underholdnings) markeder de dominerer. Og spilleren er jo her et produkt. Derfor risikerer de jo også at blive glemt og derfor devaluerer deres eget brand - mens de samtidig får en fyrstelig gage vel at mærke.

Fordi den Saudi´ske (hedder det, det?) pakke er bedre end den kinesiske ser jeg ingenlunde at ligaen bliver transmitteret eller fulgt i Europa. Ej heller at den kan opnå samme kommercialiseringspotentiale. Selvom den sportsligt kan konkurrere. Men altså, kapitalens enigma og alt det der.

Hvordan skulle de have taget affære? Jeg anser ikke, at man kan standse udviklingen mod mere og mere kommercialisering.

Den del kan jeg personligt sagtens leve med. Men UEFA har "bare" gjort spillepladen ujævn.

Og heri synes jeg det er interessant, hvordan UEFA vil reagere.


Jeg snakker ikke om at standse udviklingen, men nu er det jo ikke et nul-sumsspil vil snakker om her. Regulering af agent-licenser, krav til ejerskaber, anderledes distribueringspolitik ville da have hjulpet en stor del. Det vi er vidne til er en form for dødsspiral eller "race-to-the-bottom" hvor man på mange måder pisser sig selv i bukserne for at holde sig varm.

Så hjælper det heller ikke at FIFA har deres fedtede fingre nede i olietønden, og ligefrem hjælper oliestater til fodboldturneringer.

Jeg synes nu sammenligningen her giver god mening.

Her valgte en række topspillere, at rykke til den saudiske tour, selvom det betød, at de ikke længere ville kunne deltage på PGA touren.

Det opstiller, som jeg ser det, det samme dilemma UEFA står i overfor den nye saudiske liga.

PGA touren truede også med bål og brand, men har nu anerkendt, at den eneste udvej er et samarbejde.

Spørgsmålet er hvordan UEFA kommer til at reagere.

I modsætning til med ESL, sidder Ceferin ikke andet end løst krudt denne gang.


Hvis du kigger på et organisationsstrukturel måde, så ja. Men der ligger en række andre forhold som radikalt adskiller fodbold fra golf. Fankultur, selve sporten som et produkt (der bliver ikke solgt mange øller til en PGA tour og Thomas Bjørn (wtf, måske den eneste golfspiller jeg kender) bliver ikke stoppet i butikker for at skrive autografer).

Men ja, det er da spændende at se hvad det næste træk kommer til at blive. Jeg tror bare man sidder på sine hænder og håber på at der falder en appelsin ned i turbanen (den europæiske, ikke Saudi´ske, turban vel at mærke).
"Old Lull Bee"
Mere indhold efter annoncen
Annonce
I takt med at min interesse for topfodbold daler, så stiger min interesse for NFL. Jeg er med på, at det er et kæmpe paradoks, da en lukket liga uden op- og nedrykning samt masser af penge på mange måder er den ultimative kommercialisering, men lønloftet og draftsystemet gør at forskelle udlignes, og de dårligste hold kan på få år blive konkurrencedygtige.


Af uransagelige årsager har jeg også fulgt en del med i NFL. Men jeg syntes at argumentet om en europæisk fodbolds-pendant lader sig begrænse til lønningsstruktur. Det er altså et forholdsvist organisk system (på trods af begrænsethed) som har udviklet sig (i et parasit-lignende forhold vil nogle (mig) mene) i symbiose med uddannelsesinstitutionerne. Det implementerer man altså ikke lige bare. Desuden, hvordan skal en draft foregå? Hvordan introducerer man nye og unge spillere?
"Old Lull Bee"
Det var egentlig heller ikke et forslag om at indføre draft i fodbold, for jeg kan heller ikke se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Jeg er blot fascineret af strukturens opbygning.
En fisselatte, tak.
Nå men, så stik mig en fisselatte, da.
"Old Lull Bee"
Klubberne og brands´ne reproducerer og kapitaliserer væsentligt på sådanne fortællinger.

Tja, det er vel i så fald en "hønen og ægget" snak.

Men jeg synes sådan set heller ikke, at der er en modsætning.

Klubben præsenterer selvsagt historien og det vil, lige så selvfølgeligt, indebære historiske aspekter, fra en tid der var anderledes.

Men når fans kræver, at spillerne sværger evigt troskab til trøjen, skaber de jo selv en falsk præmis til at starte med.

Det ville måske være bedre at acceptere, at spillerne i langt højere grad kommer til at spille i mange klubber gennem deres karriere.

Sportsligt, ja måske. Men derfor vil der gå mange mange år før de opnår en fodboldkultur der tilsvarer de store markeder.

Igen, jeg er enig i præmissen.

Men omvendt kan man bare ikke antage, at netop denne fankultur er så vigtig for spillerne. Måske er fankultur bare mest for fans.

Det vi er vidne til er en form for dødsspiral eller "race-to-the-bottom" hvor man på mange måder pisser sig selv i bukserne for at holde sig varm.

Tja, man kunne også diskutere argumentere for, at et skævt og overreguleret marked er skyld i de problemer europæisk fodbold står i.

Men der ligger en række andre forhold som radikalt adskiller fodbold fra golf. Fankultur, selve sporten som et produkt (der bliver ikke solgt mange øller til en PGA tour og Thomas Bjørn (wtf, måske den eneste golfspiller jeg kender) bliver ikke stoppet i butikker for at skrive autografer).

Ja, sammenligningen var ikke tænkt på selve sporten. Det sagt, så tror jeg nu nok, at Tiger Woods bliver stoppet relativt ofte.
Med hensyn til fodboldkultur og moralske skrubler over at spille i Saudi Arabien, så tror jeg også, at man skal huske på, at menneskerettigheder osv. mest er sådan noget, vi snakker om her i Nordeuropa. Man skal ikke ret langt syd for München før der er en helt anden accept af, at selvfølgelig skal en spiller da gå efter den højeste løncheck om det så er i Saudi Arabien. Sidste år talte jeg med en forsker forud for VM, og han fortalte, at debatten om Qatar, migrantarbejdere osv. stort set var isoleret til Nordeuropa. Der var ikke meget kritisk i Sydeuropa og i Sydamerika var de helt ligeglade. De ville da bare se VM.

Så ja, jeg er enig i, at fodboldkultur og historie er for fans og for klubberne er det efterhånden mest et markedsføringsværktøj over for fans.
En fisselatte, tak.
Annonce