...at man må være ualmindelig fodbolddum, hvis man ikke med sit blotte øje kan se, at noget er grundlæggende helt forkert.
Ja, så må jeg jo åbenbart være ualmindelig fodbolddum.
Hvad taler imod, at Juventus skulle være relativt sikker som en af de fire bedste i år?
Og hvad er det helt præcist, der er "grundlæggende forkert"?
Herunder kunne det være interessant at høre, hvad du mener ledelsen i klubben burde gør og ikke mindst, hvad du mener vil være et realistisk resultat af dette.
Rosso nævner, at Juve satser på de unge og at den strategi begynder at virke. Var selv tilhænger af dette for et par sæsoner siden, indrømmet, men det kræver nogle dygtigere spillere, end dem man pt. har fundet. Eks. vil Miretti aldrig blive en topspiller. Desværre.
Det er nu ikke helt det jeg skriver - i hvert fald hvis der med ovenstående menes, at Juventus skulle bygge op omkring talenter.
Jeg skriver at Juventus har haft en strategi med at udvikle spillere til førsteholdet, og det er i nogen grad lykkedes. I hvert fald i højere grad end de tre andre hold jeg personligt, sammen med Juventus, anser som favoritter til CL-pladserne.
Når det er sagt, er det vel evident, at Juventus køber sig til den bærende stamme på holdet.
Bremer, Locatelli, Chiesa, Vlahovic m.fl. har været væsentlige investeringer i topkvalitet.
Uanset hvordan man vender og drejer den, har Juventus nogle økonomiske muskler, som de andre hold i ligaen kun kan misunde.
Pt. er der en proces i gang for at ryde op efter den tidligere ledelses, efter min mening, katastrofale transferpolitik gennem de senere år. Den slags gøres ikke med et trylleslag, men der er trods alt fortsat en stamme af yderst kapable spillere, kombineret med et væsentligt udviklingspotentiale.
Og holdet har vist, at man evner at hente point og spille kynisk. Sidste år scorede man lige så mange point som Inter og flere end Milan (altså de to aktuelle førerhold).
Mit bud er da også, at det var blevet til endnu flere point uden al den polemik der var omkring holdet.
Hvis man som Juve-fan sidder med en forventning om, at ens hold skal være åbenlyse scudetto-favoritter på den korte bane, bliver man givetvis skuffet. En sådan forventning vil jeg dog også påstå er en kende naiv.
Men hvis man accepterer en relativt sikker plads blandt de fire bedste, kombineret med en kontinuerlig opbygning af truppen, synes jeg Juventus tilbyder grund til optimisme.