Snak

Mere indhold efter annoncen
Ok, jeg vil gerne medgive at formuleringen i mit oprindelige udsagn kunne gøres mere tydelig, så here goes:

Du vil bare aldrig set et Azzurri domineret af Inter spillere få succes. Et stærkt Azzurri = Et stærkt Juventus.

Kan du ikke bare smutte tilbage ind i Juventus-tråden og fortsætte din evindelige gengivelser af tilfældige tweets, og så holde dig til det?

Næ.
Du fortsætter med dit stronzate.

Der var flere Interspillere på banen end Juventus´ (eller andre klubbers, for den sags skyld). Stammen af holdene i hhv. 38 og 68 var sortblå.

Og det gik jo som bekendt fint.

Men omvendt har der så heller aldrig været et succesfuldt landshold uden en rygrad af Juventus spillere.

Det har der så påviseligt.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Der var flere Interspillere på banen end Juventus´ (eller andre klubbers, for den sags skyld). Stammen af holdene i hhv. 38 og 68 var sortblå.

Og dit læsebesvær fortsætter også. Jeg prøver en gang til for prins Knud: Det handler ikke nødvendigvis om antallet af spillere pr. klub, men om hvilke spillere der danner rygraden på holdet, altså de bærende spillere. Og her har der stået Juventus på så godt som samtlige italienske triumfer.
Mine læseevner er helt fine - tak fordi du spørger dog. For eksempel læser jeg helt fint, at du for hvert indlæg flytter målstolperne lige en lille smule.

Det er i øvrigt meget sødt, du gerne vil gøre en venstre- og en højreback i 1938 til "rygraden på holdet", men faktum er, at Juventus til den turnering var en uheldig fodnote. Inter stillede til gengæld kontinuerligt med to vigtige centerforwards (Meazza og Ferrari) og én af de centrale midtbanespillere (Locatelli), samt Ferraris i den første kamp mod Norge - hvor han kvitterede med et mål i den 2. minut og sat Italien i gang.

Dér kan man tale om en rygrad.

Samme historie i 1968. Jo jo, Juventus kunne da diske op med Zoff, højreback Bercellino og midterforsvarer Castano - men de sidste to blev hjulpet godt af Burgnich og Facchetti, mens Domenghini og Mazzola dannede den centrale midtbane/angreb. Facchetti, Domenghini og Mazzola kom da også på turneringens hold - sammen med Zoff.

En fin, sortblå rygrad.

Din teori holder ikke vand.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
FD: jeg synes du husker godt, en spiller det scorer i 2. Minut i 1938.. jeg husker knap hvad jeg spiste til aftensmad i går ;)
la vecchia signora
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Pjat, det er da kun 86 år siden!
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Det er selvfølgelig en væsentlig pointe! W

On a serious note, hvorfor var bernardeschi og insigne ikke udtaget? Fordi de er i MLS? Italien kunne vidst godt have brugt lidt hurtige/kreative kanter, når chiesa er så vag i niveau og resten er lort.
- ikke at de er verdensklasse kanter, men i mangel på bedre kunne de godt have givet et løft på det hold
la vecchia signora
Italien kunne vidst godt have brugt lidt hurtige/kreative kanter, når chiesa er så vag i niveau og resten er lort.
- ikke at de er verdensklasse kanter, men i mangel på bedre kunne de godt have givet et løft på det hold


Det havde været mere oplagt med Orsolini, og måske til nøds Politano.
La prende Vecino.
Orsolini, Politano, Gnonto... Hell, jeg havde endda taget Immobile med, selvom klubformen er hvad det er. Ciro har trods alt scoret 17 mål for landsholdet. Han kunne umuligt have gjort det værre end nulbonen Scamacca.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Mine læseevner er helt fine - tak fordi du spørger dog.

Jeg spurgte ikke, jeg konstaterede. Igen, læseevner, eller mangel på samme.

Inters bidrag i 1938 var begrænset på trods af de havde mange spillere med. Og at tale om at de skulle være rygraden på holdet er jo til grin. Det svarer lidt til at sige Bernardeschi var en del af rygraden for Italien i 2021 fordi han scorede på straffespark i semifinalen og finalen.

Årsagen til jeg ikke nævnte EM 68 er at ingen der kender bare lidt til turneringen tager den seriøst. Selv italienerne krummer tæer når den nævnes. Italien spillede som vindere 3(!) kampe i turneringen, hvor Italien fik finalepladsen ved at slå plat og krone (bogstaveligt talt) over Sovjet.
Annonce