Når du skriver det er "konkurrenceforvridende", hvad mener du så helt specifikt (det er oprigtig nysgerrighed)?
At programmet er så skævvredet, at det reelt er konkurrenceforvridende. Der kan ikke påstås at kæmpes på lige vilkår, når et hold spiller så mange kampe og minutter flere, end et andet. Denne forskel - og dermed problemstilling - havde været relativt mindre, hvis man ikke konstant blev ved med at udvide sæsonen, navnlig med to ekstra Champions League kampe bare fordi man kan.
Napoli har otte spillere, der har spillet over 2.000 minutter på sæsonen - Inter har næsten det dobbelte, med 14. Rahmani, som er Napolis mest spillende spiller baseret på spilminutter, ville være Inters femte-mest spillende. Napoli har spillet 33 kampe, Inter har på nuværende tidspunkt 47, altså 14 mere på sæsonen, et antal der vil stige med som minimum 3 yderligere, relativt, på sæsonen.
Det ene hold har spillet mere end 1 kamp om ugen hele 2 gange, mens det andet hold kun har haft 5 isolerede uger, hvor de ikke har spillet mere end 1 kamp.
Det er en helt vanvittig skævvridning, når mesterskabet skal forestille at være en konkurrence om, hvem der er bedst.
Jeg kan heller ikke helt gennemskue, om du mener forbundet har handlet dårligt her.
You tell me, imens de zig-zagger imellem at spille lørdag og søndag, men nok ender med søndag, og dermed giver Inter to dages restitution til en CHL-semifinale, mens Napoli af uransaglige årsager har fået 8 dage mellem Milan og Bologna-kampen og derefter 7 dage mellem Bologna og Empoli, selvom de intet andet har at tage sig til.
Om ikke andet er det lige så meget et udtryk for, at alt synes at falde Napolis vej, kampprogram-mæssigt. Pavens død er deres brød, i og med Torino pludselig skal ud i midtugekamp, og Inters kampprogram komprimeres endnu yderligere.
Der er jo ingen tvivl om, at det, alt andet lige, giver Napoli en fordel, at have et mindre presset program. Men det er vel nu engang præmissen (?)
Det er i højere grad en præmis, fordi kampprogrammet er så sindssygt, som det er. Det er også primært det, jeg opponerer imod.
Men det er lidt problematisk, når den eneste løsning på det synes at være "tab dog fodboldkampe med vilje, så".
Omvendt giver navnlig CL og klub VM fx Inter nogle økonomiske muskler, der tillader mere kvalitet i bredden. Bør det ikke gå, nogenlunde, lige op?
Men nu forholder det sig jo reelt sådan, at Napoli før sæsonen brugte 141 millioner netto på spillerhandler, mens Inter brugte 55 millioner netto, heraf kun 13,5 på spillere, som ikke allerede var at finde i truppen. En meget teoretisk økonomisk fordel, om ikke andet.
La prende Vecino.
