Snak

Sæsonen er ovre, og sikke en sæson det har været. Det er samtidigt også et helt oplagt tidspunkt at genoplive en gammel tradition: sæsonens hold. Jeg tager gerne teten og lægger ud. Og ja, selvom det egentlig bør nævnes, så er alt efterfølgende min holdning alene, selvom jeg skriver i absolutter.

Hermed min svært subjektive, ikke-til-at-tage-alt-for-alvorligt bud på Sæsonens Serie A hold 25/26. Jeg stiller op i en 4-3-1-2 og er lidt ligeglad med, om spillerne egentlig passer ind i den formation.

Målmand: Her går jeg med Magiske Mike Maignan, der ender med at være noget nær eneste ægte lyspunkt i en svær Milan sæson. Flere store redninger og han lignede længe manden, der var den primære årsag til at Milan skulle ende i top fire.

Venstreback: Federico Dimarco. Selvfølgelig skal årets MVP også være med. 18 assists og 7 mål blev det til, de fleste fra rækkens med afstands bedste venstrefod. En stigning i antal minutter i forhold til sidste sæson viser også, at Dimarco har bygget på. En absurd god sæson.

Midterforsvaret: Manuel Akanji og Gleison Bremer. Akanji blev oprindelig hentet for at erstatte Pavard i højresiden af tremandsforsvaret, men der blev hurtigt brug for ham helt centralt, da tiden for alvor var rendt fra Acerbi. Her tog schweizeren for alvor fat og imponerede især i efteråret. Jovist, der sneg sig enkelte fejl ind i foråret, men det tager ikke fra, at 15 mio. for Akanji i skrivende stund virker som et røverkøb. Bremer viste i sin første fulde sæson tilbage efter skadesmareridtet i sidste sæson, hvor vigtig han er og hvorfor Juventus gik så hårdt efter ham. På hans gode dage har han været rækkens bedste, og så er han altså svært at passere.

Højreback: Marco Palestra. Den unge italiener havde sin gennembrudssæson for Cagliari (på lån fra Atalanta), hvor han stort set ejede højrekanten. Palestra bliver næppe på Sardinien eller i Bergamo, da de helt store klubber - både i og udenfor Italien - skulle stå i kø. Det giver også mening, efter en enorm god første sæson som fast spiller.

Regista: Her går jeg med Hakan Calhanoglu. De seks kampe, tyrkeren missede til skader, viste virkelig, hvor utrolig vigtig han er for det her Interhold. Calhanoglu er efterhånden den mest komplette midtbanespiller i rækken og der findes få bedre på hans plads i fodbold sådan generelt. Dygtig i begge faser, en eminent pasningsspiller og så har han siden sin tid på 10´eren udviklet en virkelig god fornemmelse af kampens tempo.

Mezzale: Nicolo Barella og Scott McTominay. Barella er tilbage efter en - efter hans standarder - noget svag sidste sæson. Energien og spilleglæden var tilbage og på hans mange gode dage virkede han til at være over det hele. Chivu og Barella har indset, at italieneren ikke duer som den centrale spiller, men skal have friheden på mezzala´en - og det har klædt Barella. Sidste års MVP McTominay havde endnu en god sæson - paradoksalt nok især efter De Bruynes skade, da belgieren havde skubbet McTominay væk fra favoritpladsen i starten. Efter han kom tilbage helt centralt, så skotten sig aldrig tilbage og ender da også sæsonen med ti - ofte flotte - mål.

Trequartista: ikke overraskende Nico Paz. Paz var instrumentalt i, at Como, der i 2019 rykkede op fra Serie D, for første gang ikke kun skal i Europa, men i selve Champions League. Paz er på mange måder en klassisk trequartista, der både kan skabe til hans medspillere og selv score, hvilket hans 12 mål og 7 assists også fint bevidner. Han er formentlig fortid i Serie A efter sommeren, selvom der nok er et par klubber - især i den blåsorte del af Milano - der gerne så ham komme til.

Angriberne: Lautaro Martinez og Donyell Malen . På trods af 8 missede kampe til skader, ender Martinez alligevel ganske komfortabelt som capocannoniere og er dermed selvfølgelig selvskrevet på årets hold. At Inter havde en lille nedgangsperiode mens han var skadet, var næppe tilfældigt og viser bare, at argentineren er gået fra en art Icardi-reserve til én af Inters absolutte senatorer. Ender sæsonen også med at overhale Cevenini, Mazzola og Boninsegna på all-time topscorerlisten og er nu treer på den. Og hvad kunne Roma ikke have opnået, hvis Malen havde været der fra sæsonstart? Ja ja, if´s and but´s og alt det der, men at Malen - der kom i midten af januar - ender sæsonen på en delt andenplads på topscorerlisten, med fjorten mål i atten kampe, er jo vanvittig. Den primære grund til, at Roma ender med at stå i top fire.

Træner: Christian Chivu. Selvfølgelig. Hvem ellers? Mange, derinklusiv undertegnede, havde meget lave forventninger til rumæneren inden sæsonen blev fløjtet i gang, men når man ender som komfortable mestre og pokalvindere i sin første sæson, må man bare bøje i støvet og nikke anerkendende. Det kunne have været ren banter, men det endte noget nær perfekt.

Bænken eller menzioni d´onore: Svilar, Milinkovic-Savic, Kalulu, Pavlovic, Bastoni, Dumfries, Miranda, Modric, Locatelli, Rabiot, Zielinski, Yildiz, Thuram og Douvikas, mens Fabregas og Grosso var med i overvejelserne til sæsonens træner.

Kom endelig med jeres! Eller ikke... Det er et frit land...

@Flying Dutchman
Fint initiativ. Jeg kan dog ikke bidrage med meget, da jeg simpelthen ikke har nok indsigt i spillermaterialet uden for Roma. Men fra Roma alene vil jeg ud fra den forgangne sæson mene, at følgende spillere kan være i betragtning til sæsonens Serie A-hold: Svilar, Mancini, Wesley og Malen. Jeg forstår godt at mange ikke-romanisti ikke kan udstå Mancini, men han er en type spiller, man bare må elske at have på sit hold - og så leve med det lort han også laver.

Når Dybala en sjælden gang imellem har ramt toppen, har han også stadig et exceptionelt niveau, men jeg indrømmer at der er for langt mellem grappa´erne.

Pisilli kunne vel være på tale til "sæsonens gennembrud"?

Endelig kan man vel også argumentere for, at Gasperini må være med i opløbet som "sæsonens træner". Selvom Chivus bedrifter ubestrideligt er imponerende og nok berettiger til titlen.

Ja, rigtig fint initiativ.

Jeg har valgt en flad 4-4-2 og der er her heller ikke taget taktiske hensyn her.

GK: Jeg synes bestemt, at der kan føres argumenter for både Svilar og Butez. Men Maignan har, for mig at se, været i en klasse for sig selv. Milans overpræstation på mere end 11 mål ift. xGA kan statistisk set udelukkende tilskrives ham. Det er flest af alle i liagen, og det må, i sidste ende, være en målmands primære opgave.

LB: I en (fodbold)verden, hvor backs kan være mange ting, er sammenligninger selvsagt svære.

Men outputmæssigt tænker jeg, at det oplagte valg er Dimarco. Hans stats taler for sig selv.

CB: Her hedder mit førstevalg, Scalvini. Mama mia for en sæson. Han ligger i Top 5 for tacklinger, interceptions, chanceskabende pasninger og mål.

CB: Jeg følte også, at det var på sin plads at vælge en forsvarsspiller fra det bedste forsvar. Det var et ret svært valg mellem Kempf og Ramon, men jeg er gået med tyskeren. Han har simpelthen bare være bundsolid, koblet med en farlig brik på offensive dødbolde. Og generelt en absolut nøglespiller for Como.

RB: Jeg havde faktisk tænkt mig, at gå med Palestra. Men så begyndte jeg, at se lidt mere ned i stats. Ikke at det skal stå alene, men jeg kunne bare ikke komme uden om de tal, jeg så.

Jeg er sikker på, at ikke mange vil være enig, men mit valg er faldet på Saelemaekers. Når man ser på tværs af både offensive og defensive stats, er han klar topscorer.

LW: Da mange hold efterhånden ikke spiller med deciderede wings (jeg har inkluderet wingbacks i forsvarskæden), var feltet selvfølgelig lidt smallere. Der var reelt kun, for mig, to klare kandidater, Jesus Rodriguez og Yilmaz. Og jeg har valgt at gå med tyrkeren.

CM: På den ene position, er jeg gået med McTominay. Primært grundet hans målsnit.

CM: Som makker, har jeg valgt Barella. Det kunne også have været Rabiot, og herefter, Modric, Hakan eller Perrone. Men jeg er gået med Barella pga. hans bredere output (altså, han scorer generelt højt på både defensive og offensive stats).

RW: Her har jeg måtte snyde lidt, idet jeg ville have Paz med. Jeg tænker ikke, at det kræver yderligere forklaring.

CF: Lautaro skal selvfølgelig med som topscorer. Det siger nærmest sig selv.

CF: Det faktum, at Malen har scoret 14 mål i 18 kampe, gør ham også selvskrevet. Både Højlund og Douvikas, tåler også en lille notits, men jeg synes egentlig valget af de to, var en no-brainer.

Edit: Glemte helt træneren. Chivu har selvfølgelig haft en flot debutsæson, og han ligner endnu en god rekruttering i Inter. Men for mig er en CL-plads med Como bare ikke til at komme udenom. Årets træner hedder, for mit vedkommende, Fabregas.

@ Rosso

Tak for indsparket - fint hold!

@ JGGJ

Ja, det fede ved sådanne indspark er jo også, at folk lige minder én om andre spillere - for selvfølgelig bør i hvert fald Mancini have været mindst bobler på mit hold!

Pisilli har haft en virkelig god sæson. Ved ikke med sæsonens gennembrud, hvor Pio Esposito, Palestra og Jesus Rodriguez har noget at skulle have sagt - men han har været god.