...men hvem ved hvor han vil have været hvis vi virkelig gav ham tiltro og lod ham få plads og tiden til at udvikle sig.
Det synes jeg rammer sømmet på hovedet - i hvert fald ift den ene del af emnet.
Jeg mindes i øvrigt en lang debat i Milan-tråden om netop dette.
Det kan selvfølgelig aldrig blive andet end en hvad-nu-hvis snak baseret på gisninger.
Ikke desto mindre deler jeg konklusionen / holdningen. De største talenter har bedre mulighed for at udvikle sig på højeste niveau. Egentlig er der ikke noget odiøst i det og det linker også tilbage til snakken om hvad talent egentlig er.
Så kommer nuancerne dog - er det fx bedre at træne med spillere på højt niveau og spille sporadisk end at spille fast på et mindre hold? Det svar synes jeg er noget mindre åbenlyst.
Jeg tænker også at det handler om at klubberne skal være bedre til at placere deres spillere (på lån) i klubber hvor der er gode muligheder for den enkeltes udvikling, snarere end blot at kigge på økonomi og udsigt til spilletid.
Det kunne fx være at se på klubber der har nogenlunde samme spilkoncept og filosofi, at indgå en slags karriereplan med den lånende klub osv.
Og her opstår snakken om reserve-hold også, fordi det faktisk giver klubberne kontrol over netop dette.
Omvendt er problemet med at spille talenter i de største klubber, selvfølgelig at de skal have et ret højt niveau for rent faktisk at gøre sig gældende.
Derfor synes jeg ikke der er noget odiøst i at talenter bliver hentet efter de er 21, fra de lidt mindre klubber. Det belaster selvsagt økonomien "lidt" mere, men det er også med til at de sælgende klubber kan investere i at udvikle nye talenter.
Og som skrevet før - så ser jeg at vi egentlig diskuterer to (tæt forbundne) emner; en generel udvikling af talenter i et nationalt perspektiv og udvikling af talenter i de enkelte klubber - specifikt de større/største klubber.