Jeg tror ikke, der foregår noget fordækt eller korrupt. Jeg tror, fejlen i går bunder i to ting.
Straffesparket til Mertens kunne godt ligne en lille kompensation for Fiorentina´s om ikke andet lige så tynde straffespark. Og ja ja, jeg ved godt, Uduelige Massa så Fiorentina´s straffespark igennem og gav den alligevel - men jeg kunne forestille mig, at han og VAR var i tvivl og at det måske har haft en indflydelse på at give Napoli et ligeledes tyndt straffespark. 1-1 på den konto.
Det andet ting er, at selvom VAR er et fantastisk redskab, så er det kun lige så brugbart som de mennesker, der bruger det. Massa er en enorm ringe dommer - som i, måske konsekvent den ringeste dommer i Serie A i de sidste mange sæsoner. Han har ingen linje, ingen autoritet, lader sig påvirke af spillere og trænere og virker generelt meget usikker i sin gøren og laden. Bare fordi han nu har VAR at bruge, betyder ikke han på magisk vis bliver en bedre dommer. Kampen i går var en Massa-classic - så der er ikke de helt store overraskelser der.
Hvad der sker i VAR-rummet må guderne vide... Man undres! Men i og med det ikke er forfærdeligt længe siden, at Fiorentina fik foræret et point af en dommer, så er der næppe tale om én stor konspiration, men snarere ren og skær menneskelige dumheder.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi