Snak

Mere indhold efter annoncen
@inter
Det handler egentlig ikke om navngivne personer (brugere) herinde. Og dem der taler i de retninger, skal selvsagt have lov til det.

Hvis du mener at en realistisk placering for Inter hedder 3.-4. pladsen, så handler min kommentar selvfølgelig ikke om dig.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i glæden og optimismen over en kanon sæsonstart.
Fra mit perspektiv, står I bare stadig med et hold der med hiv og sving har hentet en 4. plads de to sidste sæsoner, og som ikke er nævneværdigt forbedret.

Præcis på samme måde havde jeg det da vi for et par sæsoner siden lå nr. 2 under Montella - jeg mente kort og godt ikke det var udtryk for vores styrke ift de andre hold.

Respekt hvis I kan kolde kadencen - det ville bare komme bag på mig (og også dig, hvis jeg forstår ret).
Sad lige og gik lønningerne igennem i klubberne, fra Gazzetta dello Sports årlige rapport.

Det er ret vildt at Cristiano Ronaldos bruttoløn(ca. 54mio€) i Juventus svarer til knap 60% af hvad Inter bruger på det GDS oplister til være førsteholdet hos Inter.

Med en firkantet præmis om GDS’ oplistning vedrører førsteholdet i de respektive klubber og at lønninger er lig med kvalitet, skulle Juventus’ førsteudfordrer så være…. Roma!

Hvad jeg lige kan regne mig frem til (med de nye skatteregler in mente med tilbagevirkende kraft) så havner Roma på omtrent 104mio€, mens Inter fx rammer ca. 94mio€. Derefter kommer Milan med ca. 92mio€ og Napoli med ca. 85mio€.

Gns. Løn pr. førsteholdsspiller:

Roma 3,86mio€
Inter 3,79mio€
AC Milan 3,68mio€
Napoli 3,56mio€
Lazio 2,1mio€.

Umiddelbart vil jeg konkludere at Roma anvender deres penge tvivlsomt, mens Marotta cementerer sit ry som en snusfornuftig forretningsmand.

https://sport.virgilio.it/serie-a-2019-20-la-classifica-degli-stipendi-606855

Det er jo ikke realistisk at vi holder det her sæsonen ud, så ville vi jo vinde samtlige kampe i sæsonen, så gode er vi trods alt heller ikke (tilnærmelsesvis).

Det er fair nok du ikke mener vi er forbedret meget, deri er jeg uenig. Godin er alt andet lige en klar styrkning af det centrale forsvar. Man skal også være ualmindelig pessimistisk/negativ/på tværs hvis man ikke kan se at Sensi ikke også er en markant forbedring. knægten har altså hidtil løst et af Inters største problemer holdet har haft siden Sneijder forsvandt, nemlig kreativitet, pasningstærk spiller der samtidigt giver noget farlighed fra den centrale midtbane og distancen.

Oveni har vi fået en træner med et klart koncept, der er i stand til at definere spillernes rolle og så er vi sluppet af med alle de forstyrende elementer i omklædningsrummet begge dele gør at holdet i sit hele er et væsentligt bedre hold.

Er vi et top to hold nej, men jeg mener klart vi er det tredje bedste hold i ligaen og kan vi undgå den klassiske vinterdepression hvor vi ikke spilder bold i to mdr. kommer den plads heller ikke i fare. Hvilket er hvorfor Lazio, Roma og i overhovedet kom nær os i de sidste to sæsoner.

For i øvrigt ligner Atalanta igen det bedste bud på en fjerdeplads. Lazio, Roma og Torino ligner så deres første udfordre. Jeg tvivler pt. stærkt på at Milan kommer til at komme med i kampen, så skal de hvertfald vende bøtten på hovedet.
@Rosso: Men medmindre du ved at der er nogle Inter-fans der mener vi er mesterskabsfavoritter, så lad da venligst være med at bruge det som et argument.
Nu er der en forskel på at være favorit og at det er et tænkeligt scenarie.

Jeg er stødt på flere der mener at det er relativt plausibelt at Inter er førsteudfordrer til Juventus. Ellers havde jeg selvfølgelig ikke bragt det på bane.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det er sgu imponerende, som Atalanta buldrer løs, selv om de fik en lussing i deres CL-debut.
@Rosso: Fair nok. Det skal jeg selvfølgelig ikke betvivle. Men i og med at det er mig og de andre brugere af Inter-tråden du diskuterer med her, så virker det bare temmelig både irrelevant og søgt at bringe det på bane hele tiden når nu ingen af os ser Inter som en reel mesterskabskandidat.
@Lentini: Spændende læsning! Ja, Roma ligner umiddelbart et eksempel på dårlig administrering af midler. Samtidig må man nok engang konstatere at Napoli formår at få rigtig meget ud af deres.

Ellers kunne man også pege på Milan og sætte dem lidt i samme kategori som Roma. Men man skal så selvfølgelig huske på at både Milan og Roma er i en form for genopbygningsperiode. Så øjebliksbilledet fortæller ikke hele historien.

Og ja, Marotta har indtil videre gjort det fremragende i Inter. Det er imponerende hvad han (og Ausilio) har formået at bygge op inden for de rammer på forholdsvis kort tid.
Det er jo ikke realistisk at vi holder det her sæsonen ud, så ville vi jo vinde samtlige kampe i sæsonen, så gode er vi trods alt heller ikke (tilnærmelsesvis).

Nej, jeg mente det nu heller ikke som at I gik igennem serien med 38 sejre. Jeg mente om I kunne holde et højt niveau hele sæsonen.

Godin er alt andet lige en klar styrkning af det centrale forsvar.

Absolut - jeg synes også han er imponerende dygtig. Jeg roste ham da også stort (godt nok i Milan-tråden) efter derbyet. Han var MoM i min bog.

Men, når I nu spiller med tre i bagkæden, så skulle der også en spiller til af hans kaliber for at niveauet ikke skulle falde.

Man skal også være ualmindelig pessimistisk/negativ/på tværs hvis man ikke kan se at Sensi ikke også er en markant forbedring. knægten har altså hidtil løst et af Inters største problemer holdet har haft siden Sneijder forsvandt, nemlig kreativitet, pasningstærk spiller der samtidigt giver noget farlighed fra den centrale midtbane og distancen.

Ja, han har været rigtig god - det tror jeg de færreste er uenige i.
Men at sammenligne ham med Sneijder, baseret på seks kampe, synes jeg er lige vel optimistisk. Sneijder kom med et langt højere niveau og ikke mindst erfaring fra både Ajax og Real Madrid. Det er trods alt noget væsentlig andet end Sassuolo.

Men, I har samtidig mistet jeres absolutte topscorer (og største profil) gennem adskillige sæsoner og jeres primære assistspiller.

Det kan naturligvis sagtens være at Lukaku fuldstændig sætter ligaen i brand - det er dog alt for tidligt at sige.

Ninja var også en klar forbedring af truppen sidste år, altså lige indtil han ikke var det mere.

Det er med det in mente at jeg anser at I ikke er markant forbedret.

Oveni har vi fået en træner med et klart koncept, der er i stand til at definere spillernes rolle...

Det er nu min oplevelse at Spalletti også var/er ganske dygtig til det. I mit univers fik han egentlig mere eller mindre det ud af materialet man kunne forvente.

...og så er vi sluppet af med alle de forstyrende elementer i omklædningsrummet begge dele gør at holdet i sit hele er et væsentligt bedre hold.

Ja, det skal man bestemt ikke underkende. Det var også en klar forudsætning for at have Conte som træner. Historikken viser at han ikke er god til at håndtere lidt "skæve" karakterer.

Er vi et top to hold nej, men jeg mener klart vi er det tredje bedste hold i ligaen...

Det mener jeg umiddelbart også I er - omend ikke "klart". Men jeg ser stadig en række ubekendte, som der (af naturlige årsager) ikke er givet svar på.

...og kan vi undgå den klassiske vinterdepression hvor vi ikke spilder bold i to mdr. kommer den plads heller ikke i fare.

Ja, hvis I spiller godt hele sæsonen, kommer det til at gå godt. Men det er jo netop det. Det er en præmis som ikke er regnet ind.
Og hvis vi ikke havde haft fire miserable kampe i marts/april. var vi blevet nr. 3.

Man kan jo ikke på den måde skære sekvenser ud af det samlede billede.

For i øvrigt ligner Atalanta igen det bedste bud på en fjerdeplads. Lazio, Roma og Torino ligner så deres første udfordre.

Må jeg minde om at I sluttede ét sølle point over os, og 10 minutter før tæppefald, var det os der var i CL.

Milans hold er markant forbedret siden sidste sæson:

Laxalt (reserve) -> Theo (starter)
Zapata (reserve) - > Duarte (reserve)
Bakayko (starter) -> Bennacer (starter) - dog passer Bennacer perfekt til Giampaolos måde at spille fodbold.
Mauri (reserve) -> Krunic (reserve) - dog en markant bedre spiller
Halilovic (reserve) -> Rebic (reserve/starter)
Cutrone (reserve) -> Leao (reserve/starter) - dog en spiller med et meget større repetoire ift Cutrone

Dertil kommer at vi har fået Bonaventura tilbage, som før sin skade var vores bedste midtbanespiller. Derudover har transfers gjort at vi har fået Hakan ned på en position hvor han har præsteret rigtig godt.

Vi har derudover kunne holde på alle vores profiler fra sidste sæson - inkl. topscorer og bedste assistspiller.

Heraf den egentlige pointe; Inter ender ét point over Milan sidste år. Vi er markant forbedrede - ikke mindst i bredden som var vores klare problem.
Men Inter er store favoritter til en 3. plads, mens Milan kandiderer til en 8. plads, forstås. Her ophører al logik og saglighed for mig.

Og det er ikke mindst baggrunden for at påstå at der i Inter-lejren mangler realisme. Det synes jeg (med al respekt) at du er eksponent for.
Men i og med at det er mig og de andre brugere af Inter-tråden du diskuterer med her, så virker det bare temmelig både irrelevant og søgt at bringe det på bane hele tiden når nu ingen af os ser Inter som en reel mesterskabskandidat.

Det beror vist på en misforståelse fra din side.

Jeg responderede på et meget relevant oplæg fra @magnifico omkring potentielle problemer med en forskel mellem Milans selvopfattelse og forventninger og så det materiale der var at arbejde med.
Som en sidebemærkning til dette, nævnte jeg at jeg personligt mener at det er et større problem i Inter.

Du er selvfølgelig mere end velkommen til at joine den debat, men jeg har ikke peget en finger i din (eller andre specifikke brugeres) retning.
Annonce