@foggy
Brocchi, Mihajlovic, Pippo, Seedorf, Montella, Gattuso, Giampaolo og nu Pioli. Ikke én af dem har bevist noget som helst som træner og alligevel hyrer klubben den ene efter den anden.
Her synes jeg faktisk du går galt i byen og samtidig mangler noget historie.
For det første mener jeg det er helt forkert at slå ovennævnte i hartkorn. Seedorf havde fx et glimrende pointsnit. Gattuso hentede 3. flest point af alle trænere i den tid han var ved roret. Man kan diskutere hans stil, men resultaterne mener jeg taler for sig selv.
Inzaghi og Giampaolo var derimod katastrofer. Det samme kan til dels siges om Montella, mens Miha var en blød mellemvare (måske som Pioli). Brocchi vare
caretaker og kan derfor ikke rigtig vurderes.
Og når jeg taler om historie, så henviser jeg til at Milan jo "altid" har satset på relativt uprøvede trænere, eller trænere der kom fra mindre klubber.
Sacchi og Capello havde ingen trænererfaring.
Ancelotti havde godt nok været i både Parma og Juve, men uden stor succes. I hvert fald på ingen måde det man ville kalde en "toptræner".
Allegri kom godt nok til som "Årets træner" men efter et ophold i Cagliari.
Med andre ord, tyder det på at historien siger at et stort navn ikke nødvendigvis er løsningen. Det kan man jo også se i andre klubber - Man Utd er et godt eksempel, hvor hverken Mourinho eller van Gaal kunne få det til at fungere.
Jeg kan egentlig godt forstå analysen bag at hente Giampaolo. Han stod for attraktiv fodbold (indtil han kom til Milan) og han var kendt for at kunne udvikle spillere. Begge dele essentielt ift strategien.
Det er altid let at kritisere i bagklogskabens klare lys, men han er jo i virkeligheden den slags træner vi før har haft stor succes med.
At han så viste sig at være en total fuser, er en del af gamet.