Snak

Mere indhold efter annoncen
Siden 2015, er Milan og de omkringliggende kommuner blevet lagt sammen til città metropolitana di Milano - og du får ét gæt hvem borgmesteren er...

Vi skal holde tungen lige i munden her.

Den territoriale rækkefølge i Italien er: 1) Region, 2) Provins, 3) Kommune.

La Città Metropolitana di Milano er ikke en kommune. Det er en byprovins - at sammenligne med de andre provinser i Italien. I 2015 blev de 14 største byområder i Italien omdannet fra 14 provinser til 14 Città Metropolitane. La Provincia di Milano blev således til La Città Metropolitana di Milano.

Ved lov er borgmesteren i den største kommune per automatik også borgmester i La Città Metropolitana.

Ergo er borgmesteren i den største kommune, Milano kommune - Giuseppe Sala (politisk: uafhængig centrum-venstre), også borgmester i La Città Metropolitana di Milano.

Men La Città Metropolitana di Milano beskæftiger sig alene med forhold, der har indflydelse på hele byprovinsen, ikke når det kun handler om den enkelte kommune. Her bestemmer den lokale borgmester.

Der er hele 133 kommuner i La Città Metropolitana di Milano, bl.a. kommunen Sesto San Giovanni, som Milan og Inter alternativt har i kikkerten for et nyt stadion. Sesto San Giovanni er den næststørste kommune i byprovinsen, lige nord for Milano kommune og her regerer borgmesteren Roberto di Stefano (politisk: Lega - højreorienteret).

Grunden til, at jeg ovenfor nævner de to borgmestres politiske tilhørsforhold er, at de hver især repræsenterer to politiske fløje, som ikke ville have det mindste imod at slå modparten. Desuden skal man notere sig, at di Stefano´s øverste chef er Salvini (leder af Lega), som er stor fodboldfan og decideret tifoso af Milan. Han ville nyde at være med til at facilitere et nyt stadion i Milano - og endog i en Lega-kommune.

Så hvis Inter og MIlan f.eks. laver en aftale med Sesto San Giovanni, køber en grund dér og selv bygger sig eget stadion på grunden uden kommunal eller byprovinsiel afhængighed, kan Sala ikke gøre så meget.

Problematikken opstår først, hvis det nye stadion kræver eksempelvis nye infrastrukturelle investeringer, der har indflydelse på de andre kommuner - og dermed byprovinsen - for så bliver sagen også et byprovinsielt anliggende. Og så er Sala i spil igen.

Ja, det er lidt kompliceret. Men Milan og Inter har altså en mulighed for at sno sig udenom Sala´s fangarme ved at fokusere kræfterne i en kommune i byprovinsen, som er uden for Milano kommune, hvor Sala jo også bestemmer. Men de skal sikre sig, at den pågældende kommune bl.a. har passende infrastruktur, så man ikke dermed aktiverer byprovinsen og Sala.

Det bliver ikke let. Det er en svær linedans i det komplicerede italienske lokalpolitiske system. Men det er muligt.

To be continued...

ACF Fiorentina & Leeds United FC
Så lærte jeg igen noget nyt.
Tak for uddybningen, Mag. Som skrevet, så er det ikke helt så ligetil, som at flytte til en nabokommune.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Man bliver helt fascineret af graden af bureaukrati i Italien af og til.
Tak for uddybningen , Mag. Altid spændende at lære mere om det italienske! :-)
Det er til at blive gråhåret over, at de er så emsige, når det kommer til fornyelse dernede.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Slap nu af, Big Mag. Det er vildt sejt, hvor meget du ved om italiensk (lokal-)politik. Respekt!

Har du skrevet speciale om italiensk lokalpolitik, kender du lokale politikere, eller hvordan er det lige, du har fået den viden? Føler mig overbevist om, at du politisk ved mere om Italien end TV2s Italien-korrespondent Eva Ravnbøl.

Du burde skrive en månedlig eller ugentlig kommentar herinde om fun facts/spændende historier fra den italienske politik-scene. Ville sikkert være vildt spændende læsning.

Jeg har læst din kommentar og har et spørgsmål.

Du skriver følgende:

Ved lov er borgmesteren i den største kommune per automatik også borgmester i La Città Metropolitana.
Ergo er borgmesteren i den største kommune, Milano kommune - Giuseppe Sala (politisk: uafhængig centrum-venstre), også borgmester i La Città Metropolitana di Milano.
Men La Città Metropolitana di Milano beskæftiger sig alene med forhold, der har indflydelse på hele byprovinsen, ikke når det kun handler om den enkelte kommune. Her bestemmer den lokale borgmester.


Kan man ikke sige, at det har indflydelse på hele Città Metropolitana di Milano, at AC Milan og Inter får et stadion i Sesto San Giovanni? Jeg mener, der vil sikkert være en masse trafik i områder nær Sesto San Giovanni, der tilhører en anden kommune, men som stadig er del af La Città Metropolitana di Milano. Derudover repræsenterer Milan og Inter jo hele La Città Metropolitana di Milano.

Kan godt være, det er lidt af en skævvridning at tænke på den måde, men hvis jeg kender italienske politikere ret, er det sikkert noget a la følgende tankesæt, modstandere af stadion i Sesto San Giovanni vil gøre brug af.

EDIT: Min pointe er bare, at jeg kunne forestille mig, at der vil være gråzoner, hvor man ikke bare kan sige, at "det her tilhører kun Sesto San Giovanni." Hvis du bygger en legeplads i SSG, kan det være, at den nok er 100 % lokal. Men hvis det eksempelvis er en meget populær legeplads, kan det være, at der vil komme mange besøgende fra andre bydele, og er det så en lokal legeplads, eller er det en legeplads for hele LCMdM?

Et lokalt supermarked i SSG er nok ikke noget, der påvirker hele LCMdM. Men hvis der er tale om et high tech supermarked med bedste teknologi nogensinde, så er det muligt, at folk fra hele LCMdM vil valfarte dertil. Er det så stadig lokalt?

Tænker, at det ofte kan skabe lidt problematikker, uden at jeg har sat mig ind i det. Fordi hvornår er noget "lokalt", og hvornår er noget en del af hele Milano? Det er muligt, San Siro ligger i Lotto (eller hvad det nu hedder), men det er jo ikke bare en Lotto-ting. Det er hele Milano, der skal dertil.

Bare fordi noget ligger et konkret sted, er det ikke ensbetydende med, at det er 100 % deres. Lad os antage, at de fleste, der besøger Parken til en FCK-kamp, kommer fra Christianshavn. 40 % er fra Christianshavn, 32 % er fra Vesterbro, 12 % er fra 2100, og resten er fra rundt omkring i København. Er det så et stadion, der er forbeholdt folk fra Østerbro, eller er det et stadion for christianshavnere? Det er så ment i en italiensk kontekst det her. Ville det være 2100-stadion, eller ville det være et Christianshavn-stadion? For fakta siger, at der er flest christianshavnere på stadion - ergo er det ikke forkert at sige, at Parken ikke udelukkende er et lokalt stadion, for de fleste fans kommer uden for 2100.

På samme måde forestiller jeg mig, at et stadion i SSG nok ikke ligefrem tiltrækker flest mennesker fra SSG, når Milan og Inter spiller. Det ligger der, ja. Men hvis noget skal være af lokalbefolkningen, tænker jeg, at det primært må være lokalbefolkningen, der anvender det. Det vil det 100 % ikke være. Mit bud er, at det enten er folk fra Milanos centrum eller lidt uden for centrum, der kommer til at bruge et nyt stadion i SSG. Og så vil jeg vove at påstå, at det er et stadion, der involverer hele Milano og ikke kun SSG.

Hvad er kriteriet for, at noget er lokalt i sådan en metropolitana-by som Milano?
Lad os kigge på eksempelvis Malpensa. Antager, det også er en del af LCMdM.

Lad os skære alle udlændingene fra, selvom det i sig selv allerede gør, at det nok ikke er en super "lokal" ting. To say the least...

Men hvor kommer de fleste milanesere fra, når Malpensa tages i brug? Mit bud er, at det ikke er folk fra Malpensa-nærområdet. Snarere noget a la de steder, hvor der bor flest mennesker i LCMdM.

En lokal ting er en restaurant, der har stamkunder fra lokalområdet. En bar i SSG er 100 % lokal, hvis over halvdelen af gæsterne kommer fra lokalområdet.

Vi kender det jo alle sammen, når vi er i eksempelvis Rom. Der er de der spisesteder, hvor der er flere turister, end der er lokale. Nej tak!

Det er bedre at spise de steder, der er lokale, hvor lokale romere kommer til.

Det andet har ikke noget med Rom at gøre, hvis du spørger mig. Det er turistfæller.

EDIT: Og sådan er det jo også på et fodboldstadion. Hvis du vil have en autentisk fodboldoplevelse, skal du til Salerno, Firenze, Rom, Palermo, Catania med videre.

Hvis du derimod tager til Emirates Stadium, Stamford Bridge eller Old Trafford, så er det ikke længere særlig lokalt. Det fjerner den lokale forankring og sjælen fra stadion...

Vil du have en autentisk engelsk oplevelse i England, er det nok smartere at tage til Selhurst Park, Elland Road, Stadium of Light, St James Park med videre.
Du er for fed, Mag! Tusind tak for at dele din imponerende indsigt med os.
Har du skrevet speciale om italiensk lokalpolitik, kender du lokale politikere, eller hvordan er det lige, du har fået den viden? Føler mig overbevist om, at du politisk ved mere om Italien end TV2s Italien-korrespondent Eva Ravnbøl.
Tja, af person er jeg såmænd bare nysgerrig, stiller spørgsmål, har en god hukommelse og en naturlig interesse i italienske forhold, hvilket også kommer mig til gode med en bolig i landet. Professionelt har jeg altid arbejdet med udvikling, hvor research jo er en væsentlig faktor. Så det er en skøn pærevælling af alt dette.

Herefter et kort svar på dit spørgsmål med mange eksempler:

Problematikken med kommunal vs provinsiel involvering er naturligvis ikke sort/hvid, der er også gråzoner. Men primært handler det om, hvorvidt der i forvejen er en god infrastruktur til og fra samt omkring et nyt stadion.

Hvis der allerede er gode tilkørselsveje, hyppige buslinjer, nære metrostation/er og nem autostrada-adgang til et nyt stadion, behøver byprovinsen ikke at blande sig i væsentlig grad. Hvis der ikke er, slippes den byprovinsielle fanden løs.

Hvor publikum kommer fra (andre kommuner/byer/lande) er i dén sammenhæng mere eller mindre ligegyldigt.

Lad os kigge på eksempelvis Malpensa. Antager, det også er en del af LCMdM.
Nope. Lufthavnen er en af landets bærende infrastrukturelle knudepunkter og henhører under den italienske stat.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Hvad fanden laver Kjær? Han skal da ned og ligge for at skærme målet af, frem for at lunte tilbage og pege på linjedommeren.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Annonce