Redigeretsøn 15. dec 2019
Jeg kan godt forstå Conte´s irritation. Der bliver i både italienske og ikke-italienske medier skildret et billede, af et på papir meget stærkere Interhold der ikke kunne nedkæmpe elleve bravt kæmpende Barcelona-reserver.
Det er selvfølgelig ikke sandheden. Sandheden var og er, at et hårdt ramt Inter-hold tabte kampen på midten, hvor Barcelona både på papir og i praksis var bedre. Kampen blev for en meget stor del tabt der, samt på de brændte chancer. Det var ikke Inters bedst præstation, ej heller i år - men det var nu heller ikke pinligt, som så mange ellers forsøger at vinkle kampen til at være.
Det skrevet, så skal Conte hold sig for god til at reagere på den slags. For ikke så længe siden talte vi her i tråden om, at aviser har det med at bringe ting, der kun er tiltænkt at sælge netop aviserne. Desuden skal CdS ikke begyndte at udføre editorial censorship på hvad er et læserbrev, fra en noget fortørnet mand fra Bologna. At selve brevet også er ganske unuanceret, skal heller ikke lægge avisen til last - det er ikke en journalist eller ekspert, der har skrevet det.
Det eneste der ikke huer mig, er Italo Cucci´s svar. Det er selvfølgelig noget vrøvl at skrive, at Inter har smidt det hele væk, samt hentyde til at alt ville have været anderledes med Icardi i truppen. Man skal som journalist helst ikke spå alt for meget om hvad-nu-hvis´er og anden alternativ historiefortælling. Desuden er det ikke oppe i angrebet, det har haltet... Jeg tror man skal være endog meget blind, hvis ikke man kan se, at samarbejdet mellem Lukaku og Lautaro har fungeret til noget der ligner UG, alt i mens Lautaro er blomstret noget mere op ved siden af en noget mere... samarbejdsvillig angrebsmakker end Icardi.
Det er altså en bommert af Italo Cucci, efter min mening - og som Rosso skriver, så kunne det hele godt lugte lidt af at de forsøger at fjerne fokus fra Black Friday forsiden.
Det ændrer i min verden dog ikke på, at Conte bare skal slå ud med armene og komme videre med sit liv. Conte og Inter har trods alt ikke krav på kontinuerlig rosenrøde artikler.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi