FD: Conte har gang i noget fremragende med Inter, desværre, men hvis du ikke synes det er pinligt at tabe til Barca B, må konklusionen være at Inter fortsat er for dårlige/har en for smal trup til at spille CL.
Det havde været enormt pinligt hvis et Interhold i stærkeste opstilling havde tabt klart mod et Barcelona hold, lutter bestående af reservespillere, med intet at spille for.
Det er bare ikke sandheden - uanfægtet hvor ofte det bliver gentaget i diverse medier og herinde, nu også af dig.
Faktum er og bliver, at det ikke var et udpræget Barcelona B-hold; Umtiti, Lenglet, Rakitic, Griezmann og Vidal og siden Suarez og De Jong er alle spillere på international topniveau. Der er altså ikke meget B-hold over det. Tilføj dertil, at Inter manglede i hvert fald tre stamspillere, er det også mere eller mindre forkert at hentyde til, at det Interhold på papir skulle være så meget bedre, at det var et pinligt nederlag. Især når man medregner, at Barcelona´s såkaldte B-hold var noget stærkere på midtbanen, end Inters såkaldt A-hold. En to gange tremandsduel mellem Rakitic, Vidal og Alena mod Brozovic og to statister havde helt som forventet én vinder.
Så hen til det spillemæssige. Vores kære skribent fra Bologna hævder, at "[...]
Barcelona B viste, hvordan man spiller fodbold". Igen, en tand for unuanceret. Inter bliver ingenlunde spillet af brættet og var reelt set bedste i anden halvleg. Barcelona har et par chancer (deriblandt en 1000% til Lenglet, som dog ikke går ind), mens hverken Fati´s eller Perez´ mål faldt efter stort spil. Det lykkedes med andre ord at holde Barcelona fra det meste, selvom de havde bolden mest (i vanlig Barcelona stil resulterede dette i en masse boldflytteri, frem for flydende, offensiv fodbold). Inter skabte til gengæld fem-seks større til store chancer, som en anden dag går ind. Det er træls man ikke scorer på det, man skaber - men er det pinligt? Nej vel?
Kort og godt, så synes jeg at holdene på papir ikke var så langt fra hinanden, som man ellers forsøger at skildre, alt i mens Inter desuden spillede en godkendt kamp - hvor bolden dog ikke ville ind. Er jeg træt af vi tabte? Ja. Synes jeg det over det hele var godkendt? Nej. Men pinligt? Ej, det var det ikke.
Så var uafgjort mod Prag og spillet i nederlaget til Juventus noget mere pinlige.