Snak

Hvis man piller de to største konkurrenter ud af ligningen, er det vel lettere at vinde Serie A.

Korrekt, men jeg står af når det drejes over til at det dermed også er årsagen til, at man vinder Champions League.

Min teori har altid været, at hård konkurrence i sin nationale liga gavner ens præstation i de europæiske turneringer, da spillergruppen er nødt til at have en stor årvågenhed og sult i hver eneste kamp. Det holder simpelthen gruppen skarp over hele sæsonen.

PSG er et eksempel på hvor jammerlig en indsats man præsterer når det virkelig gælder i Europa, hvor man ofte mere eller mindre allerede har afgjort ens hjemmelige liga og dermed indirekte har mistet fokus. Det samme kan tildels siges om Bayern. Det er også samme syge som Juve i min optik har lidt under i de seneste del sæsoner.

Inter vandt fordi at spillermaterialet var godt sammenspillet og fordi, at man havde krydret truppen med gode offensive spillere i blandt amdet Eto´o og Sneijder. Mourinhos taktoske formåen imod især Barcelona skal også nævnes naturligvis, men jeg køber ikke argumentet om at han valgte Inter grundet Calciopoli.

Med vandt mener jeg Champions League.

De efterfølgende sæsoner er de to store rivaler ikke på samme direkte måde taget ud af ligningen. Der kan man alene tale om de længere følgeeffekter af Calciopoli. Og det kan kun blive til en masse spekulationer uden den store objektivitet.

Der er vi helt enige.

Og det kan der vel ret beset ikke være to meninger om. At konstruere en kausal sammenhæng mellem Calciopoli og triplete-sæsonen er slet og ret et udtryk for enten bitterhed eller dumhed.

Du vælger selv, Martinovic.

Milan havde ikke samme niveau fordi pengene blev brugt på has beens som Ronaldo, Ronaldinho og Beckham, ej at forglemme herlige Ricardo Oliveira.

Plus man langt henad vejen lavede samme fejl som Inter gjorde senere i 2010-11. Man forlængede eller holdte fast i for mange aldrende spillere. Både Inter og Milan havde en del af sine defensive spillere som var i sine karrieres efteråre. Man havde hellere ikke formået at udvikle sit kommercielle aspekt i samme grad som i England og delvis Spanien. Samtidig med at kampindtægter fra San Siro allerede ikke var imponerende.

Agnelli forstod hvor vigtigt det er med stabile indtægter gennem kommercielle aftaler og en veludviklet kombination af stadiumoplevelse og kampindtægter. Det fundament bragte Juve langt i forhold til sine konkurrenter.

Berlusconi og Moratti var dinosaurer som ikke forstod den retning fodbold var på vej hen.

@ I4L

Det er pudsigt. Jeg har deltaget i en del debatter her på siden hvor vi har været mange der har kritiseret ham hårdt for at sælge sin sjæl til den qatarske djævel. I disse debatter synes jeg på ingen måde at han fremstod som en beskyttet helgen.

Der er immervæk forskel på Michael Laudrup spilleren og Michael Laudrup træneren. Desuden er du ikke udlænding.

Anyway, jeg ville nu bare ønske at I havde skrevet: "Nu gider jeg ikke angribes som jeg er blevet før af brugere som mener at Laudrup er hævet over kritik" eller noget i den dur i stedet for at give hele DKs fodboldpublikum den samme nederen beskrivelse som intolerante fjolser.

Hvor har jeg skrevet, at "[...] hele DKs fodboldpublikum den samme nederen beskrivelse som intolerante fjolser"?

Jeg har, på baggrund af mangeårige erfaringer, skrevet, at danske fodboldfans værner særdeles meget om deres pensionerede idoler, med Laudrup på en absolut førsteplads. Og uden at det her skal blive en videre debat om danskere vs. udlændinge, så bliver folk ofte især triggered når jeg, som statsautoriseret hollænder, vover at påstå, at jeg synes, Laudrup måske ikke var helt så god, som historiebøgerne her i landet ellers forsøger at skildre ham som.

Den oplevelse har du jo ganske givet ikke.

@ den verserende debat, startet af Martinovic

Nej, der er intet odiøst i at påstå, Inters første og sågar andet mesterskab blev gjort noget lettere, med to primære konkurrenter ud af ligningen. Der hvor kæden dog hopper af er tre steder:

1) Martinovic´ påstand om, at Inter næppe havde vundet de mesterskaber uden Calciopoli.
2) Martinovic´ skildring af Inter som en klub, som ingen toptrænere og ditto spillere ville være interesseret i.
3) At Treblen ikke ville være sket, uden Calciopoli.

Det første er i bedste fald ubeviseligt - og dersom alternativ historieføring er særdeles uinteressant, tilskriver jeg den holdning også til ren og skær misundelse.

Det andet er jo bare løgn. Også i årene mellem 1989 og 2006 havde Inter ofte og gerne held med at tiltrække de helt store navne.

Det tredje er, igen, i bedste fald ubeviseligt, hvorfor jeg også tilskriver det til misundelse.

Derfor er det noget forfærdelig sludder at skrive, som jeg formoder bunder i en del frustrationer over gårsdagens resultat.

@FD

Som fagfæller må du da elske denne kontrafaktiske øvelse.

Og det kan der vel ret beset ikke være to meninger om. At konstruere en kausal sammenhæng mellem Calciopoli og triplete-sæsonen er slet og ret et udtryk for enten bitterhed eller dumhed.

Du vælger selv, Martinovic.

Jeg kan sagtens forstå, I føler jer stødt, men det tog en håndfuld år for Juventus at vende tilbage til samme niveau. Milan har ikke haft samme niveau siden holdet i 2005/06-sæsonen pga. Calciopoli.

Jeg holder på, at I ikke havde vundet halvdelen af de titler, I vandt fra 2007-2010, hvis Calciopoli ikke havde fundet sted, og så kan du kalde det nok så meget dumhed eller bitterhed.

Nope, jeg finder alternativ historiefortælling særdeles uinteressant. "Jamen, hvad nu hvis...?". Ja. Hvad så?

Enhver situation har et utal af mulige udfald, og det er de mindste marginaler der afgør, hvad det ender i. Derfor er det også ren og skær umuligt (og derfor ligegyldigt) at begynde at pille ved enkelte elementer i en tidslinje, for derefter at konkludere, at det det endte i havde været anderledes. Ja, det ville det formentlig have været - men ingen ved, hvad det havde endt i.

Måske havde den øgede konkurrence af et manglende Calciopoli gjort, at Inter var blevet endnu stærkere. Måske var vi rykket ned året efter igen. Måske var det alligevel endt i en Treble. Måske, måske, måske. Det er jo så uinteressant som noget kan være. Så når Martinovic (eller hvem som helst skriver), at noget kun skete fordi noget andet skete og hvis man fjerner det, så ville intet være hændt, så kalder jeg det for hvad det er; bullshit.