Fedt!
Snak
Redigeretons 18. mar 2020
@Rosso: Jeg synes nu stadig vi har bevæget tættere på hinanden end som så.
Selvom du skøjter henover det, så er der jo altså tale om at du bløder op i forhold til påstandene om at der "ikke findes neoliberale politikkere i Folketinget" og at der "absolut intet (neo)liberalt tankegods [findes] bag udviklingen i det danske statssamfund."
Vi er så slet ikke enige om hvor stor en indflydelse de neoliberalistiske strømninger har og har haft. Jeg mener vi har rykket os fra et udgangspunkt som ligner det du har redegjort for med en velfærdsstat i verdensklasse (og ja, jeg er med på at du vil betegne den på en anden måde) til mere og mere neoliberal strukturering. Jeg har allerede givet eksempler på dette, men jeg kan samtidig tilføje hvordan min egen offentlige arbejdsplads lider markant under det også. Her er alle medarbejdere efterhånden reduceret til et kryds på bemandingsskemaet og selve den overordnede vidensfabrik lavet godt og grundigt om til en pølsefabrik.
Som jeg har nævnt før, så illustrerer diskussionen i Information netop dette. Økonomer og humanister bruger begge begrebet flittigt men på forskellige måder.
PS: Jeg har i øvrigt aldrig skrevet at vores samfund er "gennemsyret af neoliberalistisk tankegods". Jeg har påstået at der er blevet indført neoliberalistiske tilstande gennem de seneste to årtier. Det er naturligvis ikke ensbetydende med at jeg mener man har afviklet velfærdsstaten eller fuldstændig glemt dens værdi. Det er trods alt en grundpille i vores samfund som man ikke sådan lige gør op med - heldigvis hvis du spørger mig.
Selvom du skøjter henover det, så er der jo altså tale om at du bløder op i forhold til påstandene om at der "ikke findes neoliberale politikkere i Folketinget" og at der "absolut intet (neo)liberalt tankegods [findes] bag udviklingen i det danske statssamfund."
Vi er så slet ikke enige om hvor stor en indflydelse de neoliberalistiske strømninger har og har haft. Jeg mener vi har rykket os fra et udgangspunkt som ligner det du har redegjort for med en velfærdsstat i verdensklasse (og ja, jeg er med på at du vil betegne den på en anden måde) til mere og mere neoliberal strukturering. Jeg har allerede givet eksempler på dette, men jeg kan samtidig tilføje hvordan min egen offentlige arbejdsplads lider markant under det også. Her er alle medarbejdere efterhånden reduceret til et kryds på bemandingsskemaet og selve den overordnede vidensfabrik lavet godt og grundigt om til en pølsefabrik.
Men hele vores sprog bygger jo netop på, at vi har en fælles begrebsforståelse. Ellers mister sproget sin værdi som koncept.Det gør den nemlig. Men det er samtidig ikke ensbetydende med at den fælles begrebsforståelse ikke i bund og grund beror på en socio-kulturel konstruktion som dermed løbende omarbejdes hver gang vi bruger de pågældende begreber.
Som jeg har nævnt før, så illustrerer diskussionen i Information netop dette. Økonomer og humanister bruger begge begrebet flittigt men på forskellige måder.
PS: Jeg har i øvrigt aldrig skrevet at vores samfund er "gennemsyret af neoliberalistisk tankegods". Jeg har påstået at der er blevet indført neoliberalistiske tilstande gennem de seneste to årtier. Det er naturligvis ikke ensbetydende med at jeg mener man har afviklet velfærdsstaten eller fuldstændig glemt dens værdi. Det er trods alt en grundpille i vores samfund som man ikke sådan lige gør op med - heldigvis hvis du spørger mig.
ons 18. mar 2020
Selvom du skøjter henover det, så er der jo altså tale om at du bløder op i forhold til påstandene om...
Nej, jeg står 100% ved de holdninger - også selv om der i minimalt omfang kan findes elementer af en sådan ideologi.
Men det gør der også af kommunisme og andre ekstremistiske holdninger.
Vi kan da sagtens diskutere semantik - hvis det fremmer forståelsen, kan jeg omformulere min holdning til at en sådan indflydelse findes i ekstremt lille grad.
Jeg mener vi har rykket os fra et udgangspunkt som ligner det du har redegjort for med en velfærdsstat i verdensklasse (og ja, jeg er med på at du vil betegne den på en anden måde) til mere og mere neoliberal strukturering.
Jeg mener omvendt at kvalitetsfaldet i altoverskyggende grad skyldes øget bureaukrati og formynderi.
Dette forbinder jeg på ingen måde med hverken liberalisme eller neoliberalisme (uanfægtet hvordan man måtte tolke det). Det forbinder jeg med socialistiske regimer.
Du illustrerer det jo selv helt perfekt; Her er alle medarbejdere efterhånden reduceret til et kryds på bemandingsskemaet og selve den overordnede vidensfabrik lavet godt og grundigt om til en pølsefabrik.
Dette har vel absolut intet med konkurrenceudsættelse at gøre (hvis man ønsker at tolke neoliberalisme i den retning).
Jeg har i øvrigt aldrig skrevet at vores samfund er "gennemsyret af neoliberalistisk tankegods".
Korrekt - og det har jeg fortsat ikke citeret dig for. Jeg regerede på det udsagn og du blandede dig i den diskussion (hvilket du selvsagt er velkommen til).
ons 18. mar 2020
@Rosso:
Nej, jeg står 100% ved de holdninger - også selv om der i minimalt omfang kan findes elementer af en sådan ideologi.Helt fint. Og det er som sagt også bare det jeg mener med at vi har rykket os tættere på hinanden.
Men det gør der også af kommunisme og andre ekstremistiske holdninger.
Vi kan da sagtens diskutere semantik - hvis det fremmer forståelsen, kan jeg omformulere min holdning til at en sådan indflydelse findes i ekstremt lille grad.
Jeg mener omvendt at kvalitetsfaldet i altoverskyggende grad skyldes øget bureaukrati og formynderi.Og jeg har allerede erklæret mig enig i ovenstående. Det voksende bureaukrati er absolut også medvirkende til at offentlige arbejdspladser lider. Og nej, lige den del er da absolut ikke særlig oplagt at koble sammen med neoliberalisme. Der er desværre en tendens til at omlægge politikker baseret på de få der snyder frem for de mange som opfører sig ordentligt. Ude hos mig var det fx ikke særlig svært at fornemme en voldsom og meget markant ændring i mange arbejdspraksisser i kølvandet på Penkowa-sagen.
Dette forbinder jeg på ingen måde med hverken liberalisme eller neoliberalisme (uanfægtet hvordan man måtte tolke det). Det forbinder jeg med socialistiske regimer.
Du illustrerer det jo selv helt perfekt; Her er alle medarbejdere efterhånden reduceret til et kryds på bemandingsskemaet og selve den overordnede vidensfabrik lavet godt og grundigt om til en pølsefabrik.Jo, det har det skam i høj grad. Det handler netop om markedsgørelse af alt fra udvalg af studieretninger til de studerendes optjening af ECTS-point til forskningsartikler. Fremdriftsreformen er jo også i høj grad et eksempel på et neoliberalistisk værktøj.
Dette har vel absolut intet med konkurrenceudsættelse at gøre (hvis man ønsker at tolke neoliberalisme i den retning).
Korrekt - og det har jeg fortsat ikke citeret dig for. Jeg regerede på det udsagn og du blandede dig i den diskussion (hvilket du selvsagt er velkommen til).Jeg er med. Det var også bare for god ordens skyld at jeg nævnte det.
ons 18. mar 2020
Der er desværre en tendens til at omlægge politikker baseret på de få der snyder frem for de mange som opfører sig ordentligt.
For ikke at nævne nulfjelskultur, som jeg personligt anser som det absolut største problem.
Den såkaldte Svendborg-sag har skabt helt vanvittige dokumentationskrav, som selvsagt koster helt ekstremt mange penge. Derudover er overvågning og dokumentation også den absolut bedste måde at fjerne enhver form for initiativ, ejerskab og selvledelse fra medarbejdere.
Dermed mener jeg også der findes et enormt ledelsesproblem i det offentlige, fordi dygtige mennesker sjældent fungerer godt under disse forhold. Ser man på ledelsesformen i mange moderne succesrige virksomheder, handler det meget om enablement af den enkelte medarbejder og at realisere dennes potentiale.
Samlebåndstankegangen lever naturligvis stadig, men den er (heldigvis) på hastig tilbagemarch.
Det handler netop om markedsgørelse af alt fra udvalg af studieretninger til de studerendes optjening af ECTS-point til forskningsartikler.
Hvis jeg skulle krybe til korset og give dig ret i noget, skulle det helt klart være dette. Jeg synes bl.a. en de facto afskaffelse af grundforskning er et kæmpe problem.
Einstein, Bohr, Hawkins, Planck m.fl. var aldrig kommet med deres banebrydende opdagelser i nutidens forskningsmiljø. Her er helt klart et område hvor vi fejler i vores markedsgørelse. Eller sagt på en anden måde; "Fra forskning til faktura" er en fiasko.
Jeg fastholder dog stadig, at der findes forsvindende lidt markedsgørelse af fx vores sundhedsvæsen og det offentlige Danmark i al almindelighed. Ikke mindst i sammenligning med de lande vi normalt sammenligner os med.
Og vigtigst af alt, så ser jeg ingen kausalitet mellem dette og den deroute vi har oplevet i bl.a. sundhedsvæsenet.
Specifikt omkring studieretninger, mener jeg der er et paradoks. Som samfund har vi jo behov for at forvalte borgernes penge på en måde der er "forsvarlig". Vi kan selvsagt ikke acceptere, at uddanne en meget stor gruppe mennesker til arbejdsløshed.
Heri paradokset ift "gratis" uddannelse og SU.
Det kan naturligvis opleves som "markedsgørelse", men hvad er alternativet? Og er det reelt markedsgørelse, eller handler det om simpel ansvarlighed?
Fremdriftsreformen er jo også i høj grad et eksempel på et neoliberalistisk værktøj.
Det er jeg så ikke enig i.
Jeg mener det er et helt naturligt krav, når man kan se, at det private erhvervsliv formår, at effektivisere i langt højere grad end det offentlige system.
Vores sundhedsopgaver bliver jo fortsat kun udliciteret i meget lille grad.
Herunder er der naturligvis nogle enkelte områder hvor det ikke giver mening. Her tænker jeg først og fremmest på kulturområdet.
Men taler vi om sundhedsvæsenet (som jo var udgangspunktet for diskussionen), mener jeg først og fremmest det beror på simpel logik.
Det handler, som sagt, ikke om, at den enkelte medarbejder skal "løbe hurtigere". Det handler om at optimere visse opgaver ved hjælp af tilgængelig teknologi.
Det bør være et simpelt krav - både for de ansattes vedkommende og fordi vi ved, at pengene skal række længere i fremtiden, pga stigende forventninger fra borgerne og ikke mindst det demografiske træk.
Jeg har svært ved at se, at der skulle være "neoliberalistisk tankegods" i det.
ons 18. mar 2020
@ Rosso & IFL
Jeg er sikker på, at hvis vi slap jeres tvekamp løs ude i det virkelige liv, villle I kunne debattere den satans coronavirus ihjel.
Og nej, jeg har ingen evidens.
Jeg er sikker på, at hvis vi slap jeres tvekamp løs ude i det virkelige liv, villle I kunne debattere den satans coronavirus ihjel.
Og nej, jeg har ingen evidens.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
ons 18. mar 2020
Specifikt omkring studieretninger, mener jeg der er et paradoks. Som samfund har vi jo behov for at forvalte borgernes penge på en måde der er "forsvarlig". Vi kan selvsagt ikke acceptere, at uddanne en meget stor gruppe mennesker til arbejdsløshed.Problemet er ikke så meget selve initiativet (selvom jeg til stadighed vil mene at det er generelt problematisk). Det er snarere det analytiske grundlag for initiativet. Det forholder sig nemlig sådan at man eksempelvis baserer sit efterhånden udbredte narrativ om at humanister uddannes til arbejdsløshed på en fuldstændig arbitrær skillelinje. Du må ikke hænge mig op på det præcise antal måneder, men det var noget med at man ved at skære ved fire måneder efter opnået akademisk titel fik et tal der viste stor arbejdsløshed, hvorimod et skel efter seks måneder ville have vist noget helt, helt andet. Det er selvsagt enormt problematisk fordi man dermed baserer hvad der alt andet lige er drastiske tiltage på uddannelsesmarkedet på en meget simpel analysemodel som afhængig af hvor man lige sætter skæringsdatoen viser to nærmest diemetralt modsatte omstændigheder.
Heri paradokset ift "gratis" uddannelse og SU.
Det kan naturligvis opleves som "markedsgørelse", men hvad er alternativet? Og er det reelt markedsgørelse, eller handler det om simpel ansvarlighed?
Men taler vi om sundhedsvæsenet (som jo var udgangspunktet for diskussionen), mener jeg først og fremmest det beror på simpel logik.Jamen formuleret sådan lyder det da også ganske fornuftigt. Og nej, at optimere visse opgaver ved hjælp af tilgængelig teknologi er naturligvis ikke særlig oplagt at kalde neoliberalt tankegods. Det med hvor stor en grad af ulicitering der finder sted har jeg dog et lidt andet perspektiv på - dog uden at kende alt for mange konkrete tal.
Det handler, som sagt, ikke om, at den enkelte medarbejder skal "løbe hurtigere". Det handler om at optimere visse opgaver ved hjælp af tilgængelig teknologi.
Det bør være et simpelt krav - både for de ansattes vedkommende og fordi vi ved, at pengene skal række længere i fremtiden, pga stigende forventninger fra borgerne og ikke mindst det demografiske træk.
Jeg har svært ved at se, at der skulle være "neoliberalistisk tankegods" i det.
Det er under alle omstændigheder interessant at høre fra folk som Nera og Z4E som arbejder inden for området at der i hvert fald er et eller andet rigtigt i at sundhedsvæsenet ikke kører på alle cylindre i disse dage.
Til syvende og sidst var det jo egentlig bare det jeg gerne ville frem til - omend jeg selvfølgelig erkender at jeg selv gjorde mig skyld i at starte en ideologisk diskussion med min benævnelse af de neolibalistiske tendenser i dansk politik.
ons 18. mar 2020
Det med hvor stor en grad af ulicitering der finder sted har jeg dog et lidt andet perspektiv på - dog uden at kende alt for mange konkrete tal.
Det seneste tal jeg har set er, at 25% af statslige og kommunale opgaver er sat i licitation.
Dermed forstået, at det ikke nødvendigvis er lig med omfanget af opgaver der løses i privat regi.
Af dem er det dog i klart overvejende grad opgaver som rengøring på skoler, anlægsaktiviteter og vedligehold. Med andre ord, ikke borgernære opgaver.
Hvis jeg husker ret, indeholder tallet også de opgaver der sendes til private hospitaler, som resultat af at behandlingsgarantien ikke kan overholdes i offentligt regi.
ons 18. mar 2020
https://www.mediano.nu/oversigt/2020/3/18/mediano-serie-a-cl-pladserne-og-azzurris-fire-vm-triumfer
Lidt historie om Italiens fire VM-triumfer m.m.
Lidt historie om Italiens fire VM-triumfer m.m.