Snak

@Rosso: Jeg hælder meget mere til en udlægning a la det her:

https://www.information.dk/debat/2019/02/debat-regeringens-planer-kan-medfoere-faar-privat-sundhedsvaesen

Og jeg er selvfølgelig helt med på at der oven i det kolde fakta ligger en masse spekulation til grund for bekymringen som du derfor nok ikke vil sætte pris på. Men det ændrer ikke på at jeg sidder med samme fornemmelse som Jan Brunchmann.

@Mag: Gid det var så vel.

@inter
Jeg kan da godt forstå at man (helt isoleret set) frygter et sundhedssystem modelleret efter det amerikanske. Jeg vil dog mene, at man hører til i samme kategori som flatearthers, hvis man anser det som en reel risiko (no offense).

Der findes absolut intet rationale bag en sådan revolution af sundhedsvæsenet og det vil naturligvis aldrig ske.
Først og fremmest fordi de amerikanske sundhedssystem både er dyrt og dårligt (i et relativt perspektiv).

Det er også en lidt slidt plade, at venstrefløjen (med henvisning til Information) bruger USA som argument for ikke at bevæge sig i en mere liberal retning. Ja, jeg fik jo selv en opfordring til at flytte til USA i denne tråd.

Det er dumt - punktum. Jeg har stadig til gode, at finde en liberalist der mener at USA er et forgangsland (i større perspektiv). USA er i øvrigt et af de mest regulerede lande i den vestlige verden og derfor giver det på ingen måde mening, at bruge dem i en sådan sammenhæng.

Jeg tror (og håber) dog på enform for privatisering - dog på ingen måde på bekostning af tilgængelighed.
Men det er et faktum at det danske sundhedstilbud er meget dyrt ift hvad man får for pengene - fx målt på antal læger pr. indbygger.
Derudover bruger vi en af de største andele af BNP og de fleste der har været i kontakt med sundhedsvæsenet i andre lande, vil nok nikke genkendende til, at vi ikke leverer en service i verdensklasse.

Jeg vil (for at undgå misforståelser) her igen understrege, at jeg anser det som et strukturelt problem. Det handler ikke om de enkelte ansatte.

OECD har bl.a. i mange år haft en stor interesse i udviklingen af Luxembourgs sundhedsvæsen. Det mener jeg også vi med fordel kunne i Danmark. Dels fordi det netop er et sundhedsvæsen i verdensklasse, dels fordi det er universelt tilgængeligt og dels fordi Luxembourg på mange måder minder om os - lille land, meget åben økonomi, samme demografi osv.

I Luxembourg betales der et fast beløb for sygesikring. Den enkelte borger vælger selv en (statsgodkendt) forsikringsleverandør. En meget vigtig detalje er, at alle i landet sikres sygesikring uanset indkomst. Dette gøres ved en tilskudsordning til folk med lave indkomster.

Jeg mener under alle omstændigheder, at vi har et paradoks vi bliver nødt til at adressere. Vi har et af verdens dyreste sundhedsvæsener uden at have et af de allerbedste. Samtidig synes de ansatte i sektoren (overordnet set) heller ikke at være tilfreds med deres situation.

I enhver konkurrencesituation ville en sådan virksomhed gå konkurs på ingen tid.

Skal man tage nogle hjemlige erfaringer, tegner meget på, at fx privatisering af hjemmepleje har vist sige både at højne serviceniveauet og sænke udgifter.

Dermed ikke sagt, at dette kan tages og overføres til resten af sundhedssektoren, og det kan også meget vel være, at en løsning kunne være et større samspil.

Jeg tror i sidste ende ,at alle kan blive enige om at der må gøres "noget" - ikke mindst med det demografiske træk in mente.
Jeg mener det er utopi at tro, at man kan afbureaukratisere i den grad det er nødvendigt og alternativet er så omvendt at poste markant flere penge i. Med verdens højeste / andethøjeste skattetryk, er dette ikke en reel mulighed. Og heller ikke en særlig ønskværdig tanke, når vi nu i forvejen har svært ved at levere "value for money".

Uanfægtet hvad vi gør, så mener jeg, at der også her er behov for nytænkning.

Situationen i Italien balancerer pt. på et knivsæg.

På den negative side:

Desværre stiger dødstallet i dag efter nogle dages fald. I dag: 743. I går: 601. I forgårs: 651.

Man skal dog bemærke sig, at de døde er udtryk for "den lange bølge" efter smitte for (op til) 2 uger siden. Og før Italien iværksatte total lockdown af landet.

På den positive side:

For tredje dag i træk falder antallet af bekræftede nye smittede til gengæld. I dag: 3.612. I går: 3.780. I forgårs: 3.957.

Glædeligt er også, at antallet af nye raskmeldte i dag er 894 mod 408 i går.

Tallene i denne uge kan/vil vise, om lockdown virker og hvilken vej det kommer til at gå.

Det bliver make or break. Kryds fingre.

Italien er vel også der nu, hvor de fleste forskere er enige om, at kurven flader ud?

Indtil videre er mine bekendte i landet sluppet for indlæggelse - eller tak skæbne for værre endnu - og jeg håber da, landet snart får et tiltrængt og velfortjent afbræk.

Ikke kun for deres skyld, selvsagt.

Nogle skræmmende videoer fra Bergamo med militærkonvojer der fragter de døde ud af byen til krematorier, som ikke er ligeså håbløst overbelastet.

Jo, Italien var første europæiske land - og resten af landene i Europa høster af Italiens erfaringer (på godt og ondt) - men det er desværre ingen garanti for, at landet også kommer først ud af krisen. Der er nogle kulturelle mønstre i landet, der besværliggør hele processen og som trækker krisen ud.

Jeg er også i kontakt med venner/bekendte dernede - og selvom der thank god ikke er tale om fatale resultater hos dem - er deres historier på højde med et Stephen King-scenarie. Det er slemt. Og de er virkelig skrækslagne ift hvad der hærger pt.

Min tuttofare (alt-mulig-mand) - som ellers er en jordbunden, rolig murer - sidder isoleret i sit stenhus oppe på en bjergskråning sammen med sine to børn. Han mistede sin far - min kære, gamle tuttofare - for halvandet år siden, sin hustru for et halvt år siden (pga kræft) og sin mor i julen. Han og børnene har ikke været uden for en dør i ti dage. Han er livsensræd for, at der sker ham noget. For så er børnene alene.

Det er hjertenskærende.

Det må man sige. UEFA har også noget ´splaining to do, i og med de insisterede på at kampen mod Valencia på GM skulle afvikles. Italienske eksperter kalder kampen for ´Kamp Nul´ og det er nok heller ikke for sjovt, at Valencia også er blevet en hotspot.

@ Mag

Jeg tror ikke, at folk - nogle af disse også bold.brugere i Corona-trådene - helt har forstået alvoren af Corona og hvor vigtigt det er, at Danmark (blandt andet på baggrund af italienske erfaringer) kunne lukke landet af før det for alvor tog fart. Det er som om de er blinde for hvad der sker i Italien.

Hver eneste gang der ævles om, at ´det jo koster penge at lukke landet´, har jeg bare billederne af lastbilerne i Atalanta, hospitalet i Piacenza og historier som dem du kommer med for øjet. Efter min mening er der intet beløb der kan berettige, at vi bare skulle risikere at skulle gå igennem samme mølle, som Italien har været igennem.

Trist historie, Mag. Kan du gøre noget for ham?

Helt enig. De fleste danskere fatter ikke helt den grumme alvor. Det er inferno dernede. Og så er Toscana ikke engang ramt så hårdt som primært Lombardiet, især Bergamo og Brescia. Og gud ske tak og lov for at DK kan høste af Italiens erfaringer, inkl. nedlukning. Frygter vitterligt, hvis det måtte sprede sig til Milano. Metropol med 5 mio mennesker.

Og også 100% enig i at ingen penge kan retfærdiggøre tab af menneskeliv. Punktum.

Jeg kan pt. ikke gøre så fandens meget for ham/dem. Jeg kan kun prøve at give mental opbakning, fortælle hvad der sker i verden som kan give håb og så kan jeg overføre penge, når han får behov for det - uden modydelse. Men de er sgu også stolte mennesker de italienere, selv i disse tider, og er ikke meget for at tage imod på dén front.

Men jeg kan ihvertfald love ham, at når det hele er overstået, skal der fanme investeres gode danske kroner i vores lille italienske bolig, som dermed indebærer håndværksarbejde (- han er jo også murer), og spenderes tungt hos alle de lokale - det er sket med lange køreture til de større supermarkeder, forretninger og restauranter for en rum tid.