Nå, lad os prøve at at tage fat på et tema, der er både relevant og aktuelt:
Calcio efter Corona - på kort sigt og på lang sigt.
På kort sigt:
I går holdt UEFA møde med delegerede fra 55 europæiske fodboldforbund. Her besluttede man, at de nationale ligaer skal spilles færdigt, inden en ny sæson går i gang.
Europæiske turneringer og landsholdsfodbold kommer herefter i anden og tredje række.
Dette er en beslutning, der sikkert er truffet for at imødegå økonomiske krav fra tv-selskaber og sponsorer samt for at undgå juridiske tvister, der ville være forbundet med uafsluttede nationale turneringer. Begge dele forhold, der ville være enormt belastende - især økonomisk - for klubfodbolden. Den bløder pt. i et omgang som er ubegribeligt.
En mulighed - som er et forslag fra det magtfulde engelske FA - er, at man kunne at spille en national slutrunde i juni og juli, hvor klubtrupperne sammen med dommere, tv-folk og lignende isoleres i hver sin camp og turneringens resterende kampe spilles på få neutrale stadions uden tilskuere og tv-transmitteres massivt.
Set fra et italiensk perspektiv ville dette forslag nok indebære, at man skulle spille de resterende 12 runder på få, udvalgte stadions i Midt- og Syditalien, formentligt fra Firenze og ned til Rom.
Selvom de italienske klubber dermed formentligt ville undgå de helt store problemer med tv-selskaberne, kan der alligevel komme en økonomisk disput om dette, idet flere kampe i ovenstående scenarie skal spilles samtidigt og dét vil ikke give tv-selskaberne samme mulighed for at sprede kampe ud og dermed høste mere økonomisk.
Mht. sponsorerne er de italienske klubber faktisk lidt heldige, idet dette ikke fylder så meget i de italienske budgetter ift. andre af de store ligaer. Ofte er sponsorerne endog lig med ejerne, så der bliver nok ikke de store problemer med dem. Men alt andet lige slipper klubberne nok ikke igennem krisen med et nulsumsspil på sponsorsiden.
Billetindtægter og sæsonkort er til gengæld et stort problem. Der kommer ingen indtægter ind og der skal betales tilbage på over 300.000 sæsonkort, der misser 12 kamprunder.
Omsætning på kampdag er tilsvarende et stort rundt nul for 12 runders vedkommende.
På spillersiden er der sket - eller vil der ske - lønnedgange eller lønindefrysninger, så klubberne sparer en del penge, men altså ikke det hele. Der er fortsat store udgifter til spillere og stab.
På spillerværdi-siden forudsiger flere ekperter, at værdien af spillertruppen bliver mindre efter krisen. CIES Football Observatory har endog sat et tal - 28% - på nedgangen i spillerværdi, når spillere ikke spiller kampe, misser et EM og der ikke kan forhandles kontraktforlængelser og når markedet generelt i Europa bliver meget trængt pga lidende klubøkonomier overalt.
Slutteligt tror jeg ikke, at de italienske klubber skal forvente den helt store økonomiske hjælp fra statens side. Den har helt andre og meget større problemer at skulle bekymre sig om og betale for.
På lang sigt:
Hvad betyder dette så for Serie A og de italienske klubber på længere sigt - altså fra næste sæson og fremadrettet?
Det bliver naturligvis rene gisninger fra min side. Men det er vilkårene. Så her kommer en håndfuld af slagsen:
- Transfersummer falder. Selvom UEFA suspender FFP, er der ikke det samme marked, som før. Klubberne har ganske enkelt ikke likviditet til at købe spillere til de enorme summer, som vi oplevede indtil for nyligt. Så det er muligt at en given klub mener, at den skal have 100 mio euro for en given stjerne, men hvis der ikke er en køber, der vil give dette, er det ren fantasi. Klubberne må følgeligt nedskrive på spillerværdier.
- Spillerlønninger falder. Med en dårligere økonomi vil klubberne fremadrettet ikke kunne tilbyde de høje lønninger, som vi har set indtil nu. Klubberne kan nok ikke gøre så meget ved igangværende. langvarige kontrakter - selvom nogle sikkert vil prøve at lave genforhandlinger i utide.
- Talentudviklingen opprioriteres. Når der ikke er råd til at købe alverdens spillere, må klubberne selv udvikle dem. Der vil derfor ske en opprioritering af klubakademier og komme et nyt lokalt spillermarked med handel af unge talenter.
- Stadionbyggerierne kommer i gang. Dette kan måske virke lidt paradoksalt i en fremtid, hvor økonomien er dårlig. Men jeg tror, at den italienske stat vil overrule regionalt selvstyre og tilhørende bureaukrati for at kunne klubberne mulighed for at komme i gang med de længe ønskede byggerier. Dels kan dette bringe fremmed, udefrakommende kapital i spil, dels kan det adstedkomme mange nye arbejdspladser og dels vil det på den meget lange bane være den eneste måde, hvormed klubberne igen kan få en fornuftig økonomi.
- Fusioner sker igen. Måske uhørt i italiensk fodbold, hvor så mange klubber har stolte egentraditioner. Men det er faktisk ikke historisk set så uhørt med fusioner i Italien. Men det lægger mange år tilbage. Dog kunne man godt forestille sig, at mindre og måske endog mellemstore klubber finder sammen, ganske enkelt fordi de ellers ikke kan klare sig. Og især hvis alternativet er fallit.
Well, that´s my two cents… Hvad siger I andre?
ACF Fiorentina & Leeds United FC