Snak

@nera

Den samlede økonomiske velfærd er øget, men ikke lige meget i alle lande og det giver nogle problemer internt.

Ikke helt sikker på at jeg forstår.

Det indre marked har vel ikke til formål, at alle landene skal have ens økonomiske forhold (?)
Formålet er at fjerne såkaldte handelsbarrierer. Herunder at skabe nogle standarder der er gældende for hele markedet - såsom hvor krumme agurker må være.

Der findes naturligvis dem der ønsker sig Europas Forenede Stater, men det er en ganske anden snak.

Man kunne komme langt, hvis overskuddet fra nord blev omfordelt til syd...

Det er igen et helt anden politisk projekt og ikke direkte relateret til det indre marked.

En universel økonomisk standard er, mig bekendt, ikke en del af EU-samarbejdet.

Der er så mange ting der varierer fra land til land, at det ikke er relevant; pensionsregler, skat osv.

Og hvorfor skulle man omfordele velstand henover grænserne?

Den samlede økonomiske velfærd er øget, men ikke lige meget i alle lande og det giver nogle problemer internt.

Ikke helt sikker på at jeg forstår.

At det indre marked har været til relativ større fordel for Tyskland end Italien. Kagen er blevet større, Tysklands stykke er både absolut og relativt større end Italiens.

Det indre marked har vel ikke til formål, at alle landene skal have ens økonomiske forhold (?)

Har jeg heller ikke skrevet.

Man kunne komme langt, hvis overskuddet fra nord blev omfordelt til syd...

Det er igen et helt anden politisk projekt og ikke direkte relateret til det indre marked.

Nej, men ville kunne bidrage til redde EU, i første omgang. Men det er, som vi også er enige om, et andet projekt.

En universel økonomisk standard er, mig bekendt, ikke en del af EU-samarbejdet.

Nej, men en fælles finanspolitik, og dermed et skridt i den retning, ville løse nogle af problemerne. Men igen, det sker ikke.

Og hvorfor skulle man omfordele velstand henover grænserne?

læs ovenfor.

@Mag

Er andre lande, som ikke har sendt noget til Italien også smålige, uagtet situation? Eller er det kun hvis man som nation har ageret bare nogenlunde fornuftigt under Corona-krisen, den store, fordømmende pegefinger skal findes frem til?

Jeg har virkelig svært ved at forstå, at man som person ikke kan forstå, hvorfor Corona-krisen (som altså stadig hærger, du får det til at lyde som om vi nærmest er på den anden side) ikke er tiden til at lege julemand til andre stater som er i nød. For dem er der nok af. Jeg kan også godt forstå, hvis andre landes forespørgsler ikke er første prioritet, og der derfor godt kan forekomme seks-syv dages ventetid.

Jeg synes der er meget lidt drakonisk over Danmarks ageren her.

BNP-præmissen var naturligvis sat på spidsen, og det troede jeg ærligt lå ligetil. Men det er jo for at illustrere, at man i et lille land som Danmark sagtens kunne bevæge sig ud i en større donation til sydlandene, men hvorfor skal danske statsborgeres skattepenge gå udover grænserne, når der stadig er rigeligt(!) med problemstillinger at tage fat i herhjemme?

Kagen er blevet større, Tysklands stykke er både absolut og relativt større end Italiens.

Jeg mener du blander tingene lidt sammen her.

Man kan ikke sætte lighedstegn ved væksten i Tysklands økonomi og Italiens ditto og derfra konkludere, at ét af landende skulle have haft en fordel.

Der kan være masser af andre grunde til, at den tyske økonomi vokser relativt mere - bedre og mere relevante produkter fx.

Og ikke mindst at de har en stor fordel i form af Euroen.

Har jeg heller ikke skrevet.

Men er det ikke det der er underforstået, når du taler om, at det er problematisk at nogle landes økonomi vækster mere end andres?

Nej, men ville kunne bidrage til redde EU, i første omgang.

Der er ingen der bliver reddet af almisser - se bare på Afrika.

Og hvilke "overskud" er det i øvrigt du taler om? At vi fx overfinansierer den danske stat via skatter og afgifter er ikke et overskud.

Et samfund træffer et politisk valg om at påtage sig nogle fælles udgifter (velfærd) og finansierer det kollektivt via borgerne og virksomhederne (skatter og afgifter). Hvis man indkræver for høje skatter og afgifter ift finansieringsbehovet, er det ikke et overskud. Det er en opsparing.

Nej, men en fælles finanspolitik, og dermed et skridt i den retning, ville løse nogle af problemerne. Men igen, det sker ikke.

Igen så må vi lige adskille det indre marked og de respektive landes overordnende økonomier. Sidstnævnte handler jo om så meget andet.

Spørgsmålet er om ikke de enkelte medlemslande ville klare sig bedre med mindre integration og at man holder sig til grundtanken om kul- og stålunionen; det skal være let at handle sammen.

Hvis man ønsker sig en fælles europæisk republik (som fx USA), er det en helt anden snak end det der angår det indre marked.

Kagen er blevet større, Tysklands stykke er både absolut og relativt større end Italiens.

Jeg mener du blander tingene lidt sammen her.

Man kan ikke sætte lighedstegn ved væksten i Tysklands økonomi og Italiens ditto og derfra konkludere, at ét af landende skulle have haft en fordel.

Det er heller ikke det jeg gør. Jeg påpeger at de tyske virksomheder, bl.a. pga. højere produktivitet, reformer osv., har draget større fordele af det indre marked, hvilket, i konkurrence, er sket på bekostning af dele af bl.a. de italienske virksomheder. At det indre marked har gjort alle EU´s lande rigere er ingen vel i tvivl om.

Der kan være masser af andre grunde til, at den tyske økonomi vokser relativt mere - bedre og mere relevante produkter fx.

Og ikke mindst at de har en stor fordel i form af Euroen.

Og det er vi enige om.

Har jeg heller ikke skrevet.

Men er det ikke det der er underforstået, når du taler om, at det er problematisk at nogle landes økonomi vækster mere end andres?

Jeg taler om det i forhold til at løse Eurozonen/EU´s problemer.

Nej, men ville kunne bidrage til redde EU, i første omgang.

Der er ingen der bliver reddet af almisser - se bare på Afrika

Deraf "i første omgang."

Og hvilke "overskud" er det i øvrigt du taler om? At vi fx overfinansierer den danske stat via skatter og afgifter er ikke et overskud.

Jeg skulle have været klarer i spyttet, det var overskuddet på betalingsbalancen, især det tyske/blandt eurozonenes lande. Alternativt en fælles finans-, social- og strukturpolitik, hvor overskuddet flyttes fra et område/ stat til et andet. Og ja, det er fuldstændigt urealistisk, med mindre en føderalstat etableres.

Et samfund træffer et politisk valg om at påtage sig nogle fælles udgifter (velfærd) og finansierer det kollektivt via borgerne og virksomhederne (skatter og afgifter). Hvis man indkræver for høje skatter og afgifter ift finansieringsbehovet, er det ikke et overskud. Det er en opsparing.

Det er vi også enige om. Dette kunne være et oplæg til en debat om det danske pyramidespil/den danske velfærdsmodel, men den må vi nok hellere lade ligge. Det bliver nemlig alt for spændende de næste mange år, når regningen skal betales, ikke mindst for den første politik ifm. covid-19/corona.

Igen så må vi lige adskille det indre marked og de respektive landes overordnende økonomier. Sidstnævnte handler jo om så meget andet.

Spørgsmålet er om ikke de enkelte medlemslande ville klare sig bedre med mindre integration og at man holder sig til grundtanken om kul- og stålunionen; det skal være let at handle sammen.

Hvis man ønsker sig en fælles europæisk republik (som fx USA), er det en helt anden snak end det der angår det indre marked.

Men det vil ifølge føderalisterne være løsningen på problemerne.

Jeg påpeger at de tyske virksomheder, bl.a. pga. højere produktivitet, reformer osv., har draget større fordele af det indre marked, hvilket, i konkurrence, er sket på bekostning af dele af bl.a. de italienske virksomheder.

Men det har vel ikke noget med det indre marked at gøre (?)
Den fordel har Tyskland over Italien på alle de markeder de sælger deres produkter på.

det var overskuddet på betalingsbalancen, især det tyske/blandt eurozonenes lande.

Det er en meget Trumpsk holdning (no offense).

Men ultimativt set fortæller det ikke noget om økonomien. Det siger blot noget om hvor meget de to lande importerer og eksporterer til og fra hinanden.

Der ligger ikke et "bevis" om en komparativ fordel i det.

Og i og med at de to lande arbejder under samme regelsæt, kan der ikke være tale om, at det ene land drager fordel.

Her kan man sige at Trump kunne have en eller anden form for pointe ift Kina.

Jeg påpeger at de tyske virksomheder, bl.a. pga. højere produktivitet, reformer osv., har draget større fordele af det indre marked, hvilket, i konkurrence, er sket på bekostning af dele af bl.a. de italienske virksomheder.

Men det har vel ikke noget med det indre marked at gøre (?)
Den fordel har Tyskland over Italien på alle de markeder de sælger deres produkter på

At tyskerne er mere konkurrencedygtige? Nej. Har tyskerne fået lettere adgang til de italienske marked via det indre marked? Ja, og, derved har de kunnet presse de italienske virksomheder på deres hjemmemarked osv. Her kunne det indvendes om det ikke ville være ære sket før eller siden under WTO-regler. Tjoh, men nok ikke lige så hurtigt og/eller i samme omfang.

Det er en meget Trumpsk holdning (no offense).

Det er ikke min holdning, men fremsat af andre som forslag til løsning.

@ OC

Er andre lande, som ikke har sendt noget til Italien også smålige, uagtet situation? Eller er det kun hvis man som nation har ageret bare nogenlunde fornuftigt under Corona-krisen, den store, fordømmende pegefinger skal findes frem til?

Det siger sig selv, at man kun kan bidrage, hvis man har evnen og overskuddet til det. Og når Danmark nu har ageret ”bare nogenlunde fornuftigt”, står vi i en situation, hvor vi er i stand til at hjælpe andre og så skal vi gøre det imø. Deres hus brænder voldsomt. Det gør vores ikke pt. Og derfor har vi nok vand og kan give dem noget til at hjælpe med at slukke branden.

Jeg har virkelig svært ved at forstå, at man som person ikke kan forstå, hvorfor Corona-krisen (som altså stadig hærger, du får det til at lyde som om vi nærmest er på den anden side) ikke er tiden til at lege julemand til andre stater som er i nød. For dem er der nok af.

Jeg er udmærket godt klar over, at krisen ikke er ovre. Men når Danmark pt. har et smittetal på 0,6 – og regner med at det kun vil stige til 0,8 ifm. den første genåbning – samt har 1.188 smittede og 55 døde pr. million indbyggere, mens Italien f.eks. har 7 gange så mange døde pr. million indbyggere, så mener jeg, at man har mulighed for at hjælpe med andet, mere og bedre end ubrugeligt udstyr og småpenge. Vores naboer, Tyskland og Norge, som er ramt på samme niveau som Danmark, har gjort det. Og EU’s kommisionsformand var da også ude i går og undskylde, at man ikke hjalp specifikt Italien tidligere og bedre.

… det er jo for at illustrere, at man i et lille land som Danmark sagtens kunne bevæge sig ud i en større donation til sydlandene, men hvorfor skal danske statsborgeres skattepenge gå udover grænserne, når der stadig er rigeligt(!) med problemstillinger at tage fat i herhjemme?

Tja, med samme begrundelse kan du jo sige, at vi ikke skal yde ulandsbistand eller nødhjælp ved naturkatastrofer rundt omkring i verden, mens ”der stadig er rigeligt med problemstillinger at tage fat i herhjemme”, for hjemlige problemer er der jo altid nok af. Men vi yder konstant hjælp til alverdens lande og mennesker. Det har vi overskud til.

OC, jeg tror, at vi repræsenterer netop de to fløje, som Danmark i skrivende stund er splittet op i: Den ene kigger primært indad og er nationalt bekymret, mens den anden også kigger udad og er internationalt bekymret. Fløjene har svært ved at forstå hinandens holdning. Men ingen af dem har patent på sandheden. Det er ene og alene et personligt spørgsmål om, hvor langt omsorg rækker.