Ifølge bold.dks rygtemølle fører Barcelona kapløbet om Tonali.
Det er at sidestille med den halvfulde tosse der står foran Netto.
Skal man tro Romano, er der tre klubber med i kapløbet; Inter, Juve og Milan. Spilleren selv ønsker Milan, men det er tvivlsomt om vi kan finde pengene. Derudover tror jeg også i højere grad, at Szoboszlai bliver hentet til den plads.
Inter og Juve kan derimod sagtens klare det fee der, med forbehold for corona-korrektioner, ligger i lejet €35-45m.
Spørgsmålet er dog hvad Inter vil med Tonali. I mit univers udfylder han samme rolle som Barella. Førstnævnte er dog mere teknisk velfunderet.
Et andet bud er, at han skal spille foran forsvaret. Men køber man virkelig en reserve til den slags penge? Brozovic må jo anses som klar starter. Seneste melding går da også på, at Inter har tilbudt kroaten en ny kontrakt til €4,5m årligt.
Og vil Tonali selv acceptere en plads på bænken? Ikke mindst i lyset af, at Sensi også kan spille 6er.
I Juve giver han bedre mening. Han ville, efter alt at dømme, kunne få relativt meget spilletid, på en midtbane der ikke er imponerende (relativt ift resten af holdet).
Her ser jeg igen Tonali som 8er. Faktisk ville han som type, passe virkelig godt ind i Sarris tanker.
Personligt håber jeg også, at han bliver i Italien og skal man tro hans egne, hans agents og Cellinos udtalelser, er det da også planen. Sidtnævnte håber i øvrigt at se Tonali fortsætte karrieren i enten Napoli eller Roma, så de to skal naturligvis heller ikke udelukkes.