I mit univers var D´Aversa Conte (Stellini) taktisk overlegen.
Han fokuserer presset centralt i banen og får Inter til at slå indlæg til boksen, som Alves og Dermaku fuldstændig ejer - selv mod Lukaku.
Samtidig lukker de Eriksen ned i rummene foran forsvaret, hvilket så omvendt gav noget plads til Barella, som, i parentes bemærket, ikke var for heldig i sine aktioner generelt.
Jeg har flere steder set folk skrive, at Parma spillede en dårlig kamp. Det er jeg svært uenig i. Parma spillede fodbold præcis efter deres gameplan og gjorde det rigtig godt.
Deres kontrafase er veludviklet og med en lille smule mere skarphed, havde de straffet et Inter-hold med væsentlige defensive udfordringer ved flere lejligheder. Navnlig Godin så ret skidt ud. Det er lige før jeg vil påstå, at han slet ikke egner sig til et tre-mands forsvar, når han skal dække lidt større områder.
Men også på indlægget som Cornelius sender tæt forbi stolpen, misser han fuldstændig markering, hvilket overrasker mig, da Godin normalt har været enormt skarp i netop denne disciplin.
Biraghi og Candreva havde også deres udfordringer omkring placering ved omstillinger.
Mit helt eget gæt er, at mange lader sig lidt forblænde af, at Parma overlader alt intiativ til modstanderen og dermed lader sig presse. Det er helt klart også risky business et langt stykke henad vejen. Men jeg synes de holder Inter fra væsentlige chancer.
Parma mister koncentrationen i to afgørende situationer. Men det kendetegner jo også de dygtige hold og spillere, at de kan udnytte disse situationer.
Havde jeg været Inter-træner, ville jeg dog bekymre mig over, hvor lidt farlige holdet var over en hel kamp.
Parma fejlede i to afgørende situationer, som Inter omvendt var skarpe til at udnytte. Derfor mener jeg ikke man kan tale om et ufortjent resultat. Det er jo også en væsentlig del af fodbold.
Men jeg mener det er fair at sige, at Inter vinder på modstanderens fejl. Ikke fordi de selv skabte chancer.
Han fokuserer presset centralt i banen og får Inter til at slå indlæg til boksen, som Alves og Dermaku fuldstændig ejer - selv mod Lukaku.
Samtidig lukker de Eriksen ned i rummene foran forsvaret, hvilket så omvendt gav noget plads til Barella, som, i parentes bemærket, ikke var for heldig i sine aktioner generelt.
Jeg har flere steder set folk skrive, at Parma spillede en dårlig kamp. Det er jeg svært uenig i. Parma spillede fodbold præcis efter deres gameplan og gjorde det rigtig godt.
Deres kontrafase er veludviklet og med en lille smule mere skarphed, havde de straffet et Inter-hold med væsentlige defensive udfordringer ved flere lejligheder. Navnlig Godin så ret skidt ud. Det er lige før jeg vil påstå, at han slet ikke egner sig til et tre-mands forsvar, når han skal dække lidt større områder.
Men også på indlægget som Cornelius sender tæt forbi stolpen, misser han fuldstændig markering, hvilket overrasker mig, da Godin normalt har været enormt skarp i netop denne disciplin.
Biraghi og Candreva havde også deres udfordringer omkring placering ved omstillinger.
Mit helt eget gæt er, at mange lader sig lidt forblænde af, at Parma overlader alt intiativ til modstanderen og dermed lader sig presse. Det er helt klart også risky business et langt stykke henad vejen. Men jeg synes de holder Inter fra væsentlige chancer.
Parma mister koncentrationen i to afgørende situationer. Men det kendetegner jo også de dygtige hold og spillere, at de kan udnytte disse situationer.
Havde jeg været Inter-træner, ville jeg dog bekymre mig over, hvor lidt farlige holdet var over en hel kamp.
Parma fejlede i to afgørende situationer, som Inter omvendt var skarpe til at udnytte. Derfor mener jeg ikke man kan tale om et ufortjent resultat. Det er jo også en væsentlig del af fodbold.
Men jeg mener det er fair at sige, at Inter vinder på modstanderens fejl. Ikke fordi de selv skabte chancer.