@ I4L
Men jeg bliver provokeret når man i stedet for at skrive "jeg bryder mig ikke om det danske køkken" skriver at det smager af "ingenting".
Men det gør det jo ikke - efter min mening. At du har en anden holdning, er fair - det er dog lidt sjovt, at du, der kan "tåle at folk er uenige med dig", dog ikke kan tåle, at folk har en anden holdning end dig.
Jeg generaliserer ikke - jeg skriver min holdning, qua mine mange oplevelse med det danske køkken, efter 20+ år i landet. At du synes, det smager af fucking enhjørninger og regnbuer, er helt fair.
Og det er ærlig talt lige så tåbeligt at begynde at påstå at der generelt krydres for lidt i det danske køkken.
Det er ikke en tåbelig påstand - det er min erfaring. Det må du lære at leve med.
Desuden tager du det alt, alt, alt for personligt. Jeg har ikke angrebet dig eller dine kundskaber i køkkenet - du laver sikkert verdens
bedste hakkebøf. Jeg deler blot min holdning om det danske køkken, som jeg oplever det fra diverse restauranter og kroer rundt omkring i landet.
Og det er "dansk kontemporær mad" de laver.
Nu er vi ved at komme langt ude. Jeg er da fløjtende ligeglad med, at der findes restauranter derude, der kan putte en let ristet aubergineskive på et stykke surdej og kalder det noget virkelig sejt. Det har jo intet med den danske køkken at gøre - det er hele den der ny nordiske bølge, med friske råvarer, inspiration af køkkenhjælpens samiske bedstemor og jeg skal komme efter dig. Og ja, det meste af det er temmelig godt - omend enormt prætentiøst.
Men det er jo tydeligvis - som i,
tydeligvis - ikke det jeg mener med det danske køkken. Det fremgår fra
alt jeg skriver. Det tror jeg også, du er klar over. Jeg skriver selvfølgelig om hakkebøffer, frikadeller, pølser i alle afstøbninger (der dog alle smager ens) og ikke mindst smørrebrød. Du ved? Det danske køkken.
Så fald du bare ned og spis din quinoa-skorpede havtaske med letdampede asparges - husk salt og peber. Jeg er ikke efter dig og dine yndlingsrestauranter.
Fedt er som bekendt alfa og omega i mad. Hvis du ikke har fedt, kan smagen ikke bevares i munden i særlig lang tid.
Fedt er en væsentlig faktor, ja. Man kan dog i højeste grad overdrive det - hvilket tydeligvis er det, jeg skriver - og det synes at være standard i den danske køkken.